I Aars står fjernvarmeværket overfor mulige investeringer for op imod 50 millioner kroner hos lokale virksomheder.
Overskudsvarme fra kølere og frysere i Kvickly i Aars er på vej tilbage til Aars Fjernvarmeværk.
- Før der forsvandt det bare, så brugte vi jo ikke nogen varme af det. Så forsvandt det bare ud i luften, erkender Lars Kristensen, der er varehuschef hos Kvickly Aars.
For godt halvandet år siden indgik de to parter et samarbejde, så alt den overskydende varme bedre kunne udnyttes.
- Altså det betyder noget økonomisk selvfølgelig, men så betyder det også bare noget moralsk, at vi kan bruge det igen, forklarer varehuschefen.
Prisloft på tværs
Hos Aars Fjernvarmeværk frygter man dog, at et prisloft vil gøre det svært at investere i overskudsvarme i fremtiden
- Al usikkerhed er en gift for sådan en udvikling, konstaterer Jan Clement, der er direktør for Aars Fjernvarme.
Prisloftet fungerer således, at når omkostningerne til produktion af overskudsvarme overstiger et bestemt prisleje, så må fjernvarmeselskaberne ikke sælge energien videre til forbrugeren. Og det er selvom andre dyrere løsningerl kan være den eneste anden udvej.
- Får det den konsekvens, at vi ikke kan køre med den billigste løsning, så er det jo galimatias, påpeger sirektøren.
Se hele indslaget herunder:
Prisloftet er vedtaget af folketinget, og skulle sikre forbrugerne imod spekulation i produktionen af overskudsvarme. Men i lovgivningen står allerede skrevet, at et sådant projekt kun må gennemføres, hvis det er det bedste for samfundet, virksomheden og slutbrugeren.
- Problemet det er, at prisloftet er så lavt, at dem, der går ind og investerer i sådan noget her, de er faktisk slet ikke sikre på at kunne få dækket deres investeringer, forklarer Per Sørensen, der er næstformand for Dansk fjernvarme.
Hos Dansk Fjernvarme har de mange medlemmer, der mener at prisloftet lige nu er en barriere for deres grønne omstilling.
- Det er jo tudetosset, for vi vil udfase naturgas og begrænse biogassen, og hvis vi kan udnytte den energi, vi plejer at sende ud til fuglene, som også er billigere, så skal man jo gøre det, fastslår næstformanden.
- Mod alt logik
I Aars står fjernvarmeværket overfor mulige investeringer for op imod 50 millioner kroner hos lokale virksomheder.
- Hvis overskudsprojekterne skulle gå hen og strande på det her, det vil gå imod alt logik. Det giver ingen mening og gå hen og stoppe overskudsvarmeproduktioner, der skal overtage anden produktion, pointerer Jan Clement.
I dag bliver cirka 13 procent af Danmarks samlede overskudsvarme brugt igen som fjernvarme, men i fremtiden håber de i Aars at kunne gå helt væk fra affaldsforbrænding i de varme måneder.
- Alle har jo et ønske om at få overskudsvarme ind i systemerne, så der kommer en løsning, det er jeg da overbevist om, det skal bare ikke gøres mere besværligt end nødvendigt, erkender direktøren.
