Udfylder hul: Nu er det muligt at blive begravet under trækronerne i Hadsund
Efter flere års forberedelse har Havnø Gods fået den endelige tilladelse til at etablere skovbegravelsesplads, og de første træer er allerede reserveret.
I 50 år har Merethe Molbo været en af de nærmeste naboer til Havnø Gods mellem Hadsund og Als. Lige så længe er hun og hendes familie kommet i skoven, der tilhører godset. Stedet har en særlig betydning for hele familien, og derfor var hun og hendes mand da heller ikke i tvivl, da godsejerparret første gang luftede deres planer om at etablere en skovbegravelsesplads.
- Lige nøjagtig det her sted, var der, hvor vi tog vores børn med på skovtur. De har drønet rundt mellem træerne og leget, og de har suset op og ned ad bakkerne. Så da vi fik muligheden, var der ingen tvivl. Det var her, vi skulle ligge. Og børnene synes også, det er en rigtig god idé, siger hun, mens hun viser træ nummer 209 frem. Det er her hun sammen med sin mand skal stedes til hvile, når den dag engang kommer.
Efter to års forberedelse, fik godsejerparret Manon Lüttichau Blou og Malthe Blou for nylig den endelige godkendelse til at etablere Havnø Skovbegravelsesplads. Coronapandeien satte en stopper for den store åbning, de ville have lavet, men i stedet har de haft mange par og familier på fremvisninger, og der er allerede reserveret ti træer.
- Jeg har det fantastisk, for det er noget, vi har glædet os til rigtig længe. Det har været rigtig dejligt med de folk, vi har haft herude, for selv om vi arbejder med skovbegravelse, som jo egentlig er lidt et tungt emne, så er det bare så livsbekræftende, siger Manon Lüttichau Blou.
Første private skovbegravelsesplads
Fladbjerg Kirke ved Frederikshavn etablerede for et par år siden en skovkirkegård, men Havnø Skovbegravelsesplads bliver den første private af slagsen i Nordjylland. Derudover findes et par håndfulde skovbegravelsespladser i resten af landet.
I Tyskland er skovbegravelser ret populære, særligt blandt den protestantiske del af befolkningen. I danmark er det fortsat et relativt nyt fænomen, men det kan opfylde et behov, for dem, der hverken kan se sig selv på en kirkegård eller har lyst til at få spredt deres aske over havet, som er de to andre begravelsesmuligheder, vi har i Danmark.
- Jeg tror, at vi fylder et hul, for der er mange, der har fulgt med, også inden vi fik tilladelsen, og de har sagt, at vi endelig skulle give besked, når tilladelsen var i hus, for så ville de gerne reservere en plads, siger Manon Lüttichau Blou.
Efterspørgsel efter alternativ begravelse
Bedemand Tine Snedker, som er indehaver af Østhimmerlands- og Sejlflod/Kongerslev Begravelsesforretning er enig i den betragtning. Fordi skovbegravelse har været en begrænset ulighed indtil nu, har hun ikke haft mange forespørgsler på det, men hun oplever alligevel en interesse for at blive stedt til hvile på lidt alternativ vis.
- Jeg oplever af og til, at folk siger, at de ønsker at blive strøet ud i en skov. Der må jeg så sige, at det må man ikke. Men nu kan jeg jo fortælle dem, at de i stedet for kan få sat deres urne ned i en skov, siger Tine Snedker.
Meningen med Havnø Skovbegravelsesplads er, at den fra skovstierne skal ligne et helt almindeligt skovstykke, og når man går ind mellem træerne, kan man få øje på de små mindesten, der ligger ved foden af træerne. Og det skal være et sted, hvor der er plads til hele familien, og såvel pårørende som helt almindelige skovgæster.
- For os er det jo fortsat bare et stykke af vores skov, og det er jo hele idéen. Når der på et tidspunkt begynder at blive sat urner ned, tror jeg da nok, at jeg vil ranke ryggen og kigge ud over stykket med en anden respekt, end jeg gør nu. Men idéen om, at børnene kan komme med ud og besøge bedstefar og løbe rundt mellem træerne, det skal der også være plads til, siger Manon Lüttichau Blou.
Beslutningen for Merethe Molbo og hendes mand har intet at gøre med, at de ikke vil ligge på en kirkegård. Var skovbegravelsespladsen ved Havnø ikke blevet en realitet, ville de havde fundet deres sidste hvilested på kirkegården. Men når nu muligheden bød sig, kunne det ikke være anderledes, end at de skulle vælge træ nummer 209.
- Det handler om følelser. Det er her, vi er kommet så meget, og det er her, vi hører til. Heldgivis vil min mand også gerne ligge her sammen med mig, siger Merethe Molbo med et smil.