Så er konfirmationen reddet: Hobro Kirke er klar med nye datoer
Foto: Anders Ekström
Hobro Kirke er blandt de første i landet til at fastsætte nye datoer for konfirmationerne, efter de onsdag blev meldt udskudt til efter pinse.
Allerede dagen efter alle konfirmationer i Danmark blev udskudt til efter pinse på grund af coronasituationen, er man i Hobro klar med nye datoer i august.
Det skriver Fjordavisen.
- Vi har valgt at lægge konfirmationerne så relativt sent på året i håb om at alle generationer i familierne i sensommeren ville kunne deltage i den fest enhver konfirmation er, oplyser Hobro Kirke.
Dermed er der allerede nu mulighed for at sætte kryds i kalenderen – både for gæsterne og for de mange familier, der nu skal ud og booke lokale til festlighederne.
Her er de nye konfirmationsdatoer i Hobro Kirke:
Lørdag 15. august kl. 10.00: Merete Bøye (tidligere lørdag 9. maj kl. 11)
Lørdag 22. august kl. 9.00: Ulla Bønløkke Pedersen (tidligere 8. maj kl. 9)
Lørdag 22. august kl. 11.00: Käthe Japhetson-Jensen (tidligere 8. maj kl. 11)
Søndag 23. august kl. 10.00: Käthe Japhetson-Jensen (tidligere 10. maj kl. 10)