Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mariagerfjord Kommune om ruin i Hobro: - Vi har handlet

Trods utallige henvendelser, klager og tilsyn, mener Mariagerfjord Kommune, at de har gjort, hvad de kan og må i sagen om den faldefærdige ruin i Hobro, Klochhuset. Men der er muligheder, slår folketingspolitiker fast.

I flere år og indtil 2018 har Metal Himmerland været nabo til Klochhuset i Hobro. 

Og flere af medarbejderne og afdelingsformanden har set bekymrende til, når lejerne i Klochhuset flere gange har benyttet altanerne. 

- Mange gange så vi, at de stod på altanerne uden rækværk, og det er meget utrygt, siger Ole Madsen, afdelingsformand i Metal Himmerland. 

Han har derfor gentagne gange været i kontakt med Mariagerfjord Kommune og fortalt dem om sin bekymring. 

- Men der skete ikke noget, forklarer han. 

Ole Madsen har haft kontakt med Mariagerfjord Kommune 3-5 gange, fordi han er bekymret over tilstanden på Klochhuset. Foto: TV2 Nord.

Masser henvendelser 

Ole Madsen er ikke den eneste, der har haft fat i Mariagerfjord Kommune i sagen om Klochhuset. 

I en aktindsigt om sagen, som TV2 Nord har fået, er der henvendelser fra flere borgere, naboer og sågar fra Nordjyllands Politi, som udtrykker stor bekymring og forargelse over den faldefærdige bygning. 

Klochhuset i Hobro har i flere år været i stor forfald. Foto: Pia Egeberg/TV2 Nord.

Blandt andet har nuværende nabo og formand for ejerforeningen Fjordblik, Alex Betzer, fortalt, at han troede, der skulle ske en ulykke, før kommunen ville gribe ind. 

Myndighederne har ikke ret til at kræve, at privatejede bygninger renoveres eller rives ned, medmindre der er tale om, at bygningen er til fare for mennesker, dyr eller miljø.

- Vi kan ikke som kommune gå ud og sige til en borger, at vi vil have revet hans ejendom ned, hvis han ellers opfylder nogle krav, som han tilsyneladende gør, forklarer borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen. 

Borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen, ser også gerne, at Klokhuset bliver revet ned. Foto: TV2 Nord.

Kommunen dropper påbud

Mariagerfjord Kommune har siden 2015 været på flere tilsyn i Klokhuset. Her blev det blandt andet besluttet, at de dårlige altaner ikke må benyttes. 

Men som TV2 Nord i går kunne fortælle, gik Mariagerfjord Kommune ikke videre med et påbud til Klochhusets ejer Ove Rasmussen i 2019, som ellers kunne have betydet, at altaner og værn skulle fjernes på grund af sikkerhed. 

Vi kunne også dokumentere, at altanerne stadig benyttes. 

- Vi kan gå ud og give et påbud om, at man ikke må benytte de dele af ejendommen, men vi sidder ikke og tjekker, om der er nogle, der går ud på altanerne, siger Mogens Jespersen. 

Ifølge Mariagerfjord Kommune har det i flere år været besluttet, at altanerne i Klochhuset ikke må benyttes. Foto: Pia Egeberg/TV2 Nord.

Ejer står inde for sikkerheden

Klochhusets ejer Ove Rasmussen har ikke haft mulighed for at deltage i et tv-interview med TV2 Nord. Men han fortæller i telefonen, at han kan stå inde for sikkerheden i Klochhuset, og at det kun er nogle af altanerne, der ikke må benyttes.

- De farlige altaner har vi hvert fald låst af og spærret af, så de ikke kan bruges. Så jeg ved ikke, hvem der skulle bruge dem, siger Ove Rasmussen til TV2 Nord. 

Udvalgsformand for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune, Jørgen Hammer Sørensen, fortæller, at han mener Mariagerfjord Kommune har gjort det, de har hjemmel til.

Udvalgsformand: Vi har handlet

Ifølge udvalgsformanden for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune, Jørgen Hammer Sørensen, har kommunen gjort det de må og kan i sagen. 

- De eneste muligheder vi har, er hvis det er farligt for mennesker, dyr og miljø, og der mener jeg, at vi har handlet, siger Jørgen Hammer Sørensen. 

Han mener derfor ikke, der er nogle farer for mennesker, dyr og miljø. 

- Jeg kan ikke se, hvad det skulle være, siger han. 

Lignende sager i Nordjylland

Det er langt fra første gang, at naboere og borgere kan se magtesløse til i disse sager.

Også i Aggersund har man i flere år forsøgt at få en skrothandler til at fjerne en masse gamle biler. Det samme gør sig gældende med den gamle og faldefærdige skole i Dybvad. 

- Det kunne altid været sjovt med flere muligheder, men det er lovgiverne på Christiansborg, der skal give os dem. Og det har de ikke gjort, så vi handler efter det, vi må, siger Jørgen Hammer Sørensen. 

Den tidligere nabo Ole Madsen undrer sig over kommunens rolle i sagen. 

- Det er hverken ret eller rimeligt, for hvad skal vi så med myndigheder, siger han. 

Efter min opfattelse burde man gå i gang

Preben Bang Henriksen (V)

Mulighederne er ikke så begrænsede

Den nordjyske folketingspolitiker Preben Bang Henriksen (V) slår fast, at kommunerne har mulighed for at handle i sager som denne. 

- Det kan være en omstændig proces, men jeg tror, der er gode muligheder for at gøre noget i netop denne sag, siger han. 

Ifølge byggelovens paragraf 14 skal man som bygningsejer have sikkerheden i orden omkring sine bygninger - og ligeledes holde dem i sømmelig stand.

- Hvis det ikke er tilfældet, kan kommunerne give ejeren et påbud om at sørge for, at bygningen ikke på nogen måde er risikabel over for andre mennesker, siger Preben Bang Henriksen og forklarer, at hvis påbuddet ikke overholdes, så kan kommunen selv tage affære. 

Derudover vil der kunne udstedes tvangsbøder, indtil tingene kommer i orden. 

- Hvis der protesteres fra bygningsejerens side, så skal man igennem en retssag, og så kan det blive omstændigt, siger Preben Bang Henriksen. 

Eventuelt salg burde ikke bremse påbud

Ifølge den nordjyske folketingspolitiker er sagen omkring Klochhuset dog "lige til". 

- Midlerne i loven er der, så efter min opfattelse burde man gå i gang, siger Preben Bang Henriksen. 

Han mener heller ikke, at et eventuelt salg skal hæmme processen. Mariagerfjord Kommunes borgmester Mogens Jespersen fortalte tidligere til TV2 Nord, at et ønske om at købe ejendommen tilbage i 2019 muligvis var grunden til, at kommunen stoppede et påbud, som de ellers havde varslet. 

- Det forstår jeg ingenting af. Det er et stort problem for borgerne omkring Klochhuset. Så de skal efter min optik bare gå i gang, siger Preben Bang Henriksen. 

I 2015 stillede bygningsejer Ove Rasmussen et stillads op og fortalte Mariagerfjord Kommune, at han gik i gang med en gennemgående renovering, som ville tage 24 måneder. Men det er ikke sket. Foto: Pia Egeberg/TV2 Nord.

Muligt salg på vej

Ifølge TV2 Nords oplysninger er seks-syv lejligheder i Klochhuset beboet på nuværende tidspunkt. Det er primært polakker, der bor der, som tilsyneladende ikke har folkeregisteradresse i Klochhuset. 

Ifølge bygningsejer Ove Rasmussen har der siden december været en mulig køber på spil. Men der er ikke underskrevet en købsaftale endnu.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.