Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Brugte giftig brandskum i årevis: Nu skal 1000 brandfolk undersøges

Kim Lessél var i 27 år brandchef på Flyvestation Aalborg. Han og kollegerne har hyppigt været i kontakt med skummet, der har vist sig at være farligt.

Efter måneders ventetid har Sundhedsstyrelsen nu lavet en vejledning om kontakt med flourstoffet pfos, som har været brugt i brandskum i høje koncentrationer indtil 2011. Desuden skal 1000 nuværende og tidligere brandfolk indgå i en større undersøgelse for at afdække sundhedsrisiko.

Siden 1990'erne har brandfolk håndteret den hvide slukningsskum – uvidende om, at det indeholdt det giftige flourstof pfos. Selvom myndighederne blev advaret for 22 år siden, er det først nu, at et større antal danske brandmænd ser ud til at blive undersøgt. 

I efteråret lød den første melding, at 300 personer skulle testes, men det tal bliver nu opjusteret.

- Det glæder mig, at der nu er taget stilling til, at 1000 personer skal indgå i en screening. Men så venter vi jo stadig på, at de skal komme ud af hullerne, hvis de vil kunne vise et resultat snart, lyder det fra Kim Lessél, der er tidligere brandchef på Flyvestation Aalborg.

OM PFOS

  • PFOS er et flourstof, der er en del af PFAS-familien
  • Fælles for dem er, at de dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber.
  • Brandslukningsskum indeholdt indtil 2011 høje koncentrationer af PFOS, der er en af de mange forskellige stoffer i PFAS-gruppen.
  • En forhøjet koncentration af PFOS kan give forhøjet kolesterol- og levertal.
  • Det anses for at øge risikoen for at udvikle visse former for kræft.
  • PFOS er særlig skadeligt for fostre og børn, da det kan forringe effekten af børnevaccinationer, nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.
  • PFOS ophober sig i kroppen, og der findes ingen behandlingsmuligheder. Stoffet bliver udskilt fra kroppen med tiden. Halveringstiden for PFOS i mennesker anses for at være 5,4 år.

Ny vejledning

Onsdag var Keld Rasmussen på vegne af Brandfolkenes Organisation til møde med en gruppe eksperter, som Sundhedsstyrelsen har samlet, for at komme med en faglig vurdering af, hvordan brandfolk skal forholde sig.

Som TV2 Nord har fortalt, er flere tidligere brandmænd bekymrede for den sundhedsrisiko, de har været udsat for. I den forbindelse er der nu lavet en guide til bekymrede borgere og læger.

- Vi er meget glade for den nye vejledning, siger Keld Rasmussen, formand for Brandfolkenes Organisation, der er upolitisk fagforening for brandfolk i Danmark og Grønland.

Også Kim Lessél glæder sig over tiltaget, men mener også, at den afslører, at myndighederne har begrænset indsigt i emnet.

- Vejledningen er meget rund og åben, uden egentlig fakta, hvilket jo også viser, at man i Danmark er på begynderstadiet.

Hos Brandfolkenes Organisation har man ønsket, at gruppen af undersøgte personer bliver så stor som mulig.

- Derudover vil vi gerne have fokus på, at den første gruppe, der bliver indkaldt, er de, som har været mest udsatte. Det drejer sig om brandfolk, der har arbejdet fra 1990’erne og frem til 2011.

Det vil man også presse på for hos forbundet, der organiserer de fastansatte brandfolk.

- Det er super godt med undersøgelserne, men vi kommer til at arbejde for, at også de brandfolk, som har forladt faget, bliver indkaldt, siger Peter Ottosen, faglig sekretær i FOA Aalborg.

TV2 Nord har lavet dokumentaren "Skumskandalen" om det giftige brandskum, som kan ses her. Historien kan også læses eller lyttes til som podcast.

Kommer stoffet først ind i kroppen, kan det gå ud over hormon- og immunsystemet, lyder det fra professor i miljømedicin.

- Stoffet er ekstremt giftigt og farligt for både miljø og mennesker. PFOS er stabilt, og det ophobes i fødekæder og krop, fortæller Philippe Grandjean, som de sidste mange år har forsket i emnet ved Syddansk Universitet og Harvard University.

Han peger på, at studier viser, at man reagerer dårligere på vacciner, kan udvikle sukkersyge og få forhøjet kolesteroltal.

Mere skal frem i lyset

Keld Rasmussen har de seneste mange måneder arbejdet for, at brandfolk skulle undersøges for de giftige stoffer. 

Flourstofferne, fra det i dag forbudte brandskum, kom på dagsordenen, da det ved et tilfælde blev opdaget, at mennesker var blevet forgiftet ved at spise kød fra kvæg, der havde græsset ved en brandskole i Korsør.

- Vi ser det som det første skridt, for der er flere ting, der skal undersøges, lyder det fra Keld Rasmussen.

Han fremhæver, hvordan Brandfolkenes Organisation arbejder for fokus på, hvordan brandfolk i øvrigt er udsatte for de giftlige flourkemikalier.

Det kom i efteråret 2021 frem, at brandslukingsskum stadig indeholder flourstoffer, ligesom branddragter bliver imprægneret med pfos. Det valgte Beredskabsstyrelsen dog at stoppe efter JyllandsPostens henvendelse.

- Men det er godt at få belyst den mulige påvirkning af skum. Det er jeg virkelig tilfreds med, siger formanden for Brandfolkenes Organisation

Arbejdet med udredning af mulige helbredseffekter ved håndtering af brandskum forventes færdig to år efter start af projektet. Undersøgelsen er en del af en større forskningsindsats, som nu går i gang, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Vejledning fra SST


Hus stod i flammer: Natten til søndag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planer, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.