Lisbeth Dencker er en af de mange nye frivillige, der er begyndt at skyde frem i Aars.

I julen var hun nemlig for første gang frivillig ved byens populære blomsterudstillingen i svømmehallen, og siden er hun blevet en del af en voksende gruppe frivillige, der melder sig til store og små opgaver i Aars.

- Jeg vil gerne være med til, hvis jeg kan hjælpe byen med noget, fordi jeg altid har boet her, og byen gør så meget for os, forklarer hun.

Snart venter Lisbeth Dencker næste frivillige opgave derfor også. Det frivillige arbejde har nemlig ikke kun givet byen noget, det har også gjort noget for Lisbeth Dencker selv.

- Det har givet mig en glæde og en afslappende måde at gå på arbejde, konstaterer hun.

Et unikt fællesskab blev skabt

Det er særligt efter byens populære juleudstilling, at de frivillige er begyndt at skyde frem. Til juleudstillingen skulle der nemlig bruges mange frivillige, og flere af dem er det nu lykkes at holde i det frivillige arbejde i byen.

- Det er vi rigtig overvældede og glade for. Det viser jo, at der er mange, der vil vores by, lyder det fra Jesper Nielsen, der er handelschef for Aars Handelsstandsforening.

- Vi har kunnet se, det der fællesskab, der var skabt derhenne, var helt unik, og det vil vi gerne arbejde videre med, tilføjer han.

Derfor står der også inden længe et nyt lokale klar til de frivillige, for de vil gerne værne om dem i Aars.

- Det er altafgørende for en by, at vi står sammen og løfter i flok, afslutter han.

Egentlig skulle første retsdag have fundet sted mandag, men der udeblev den ene af de to tiltalte, en 22-årig mand.

Derfor skulle det blive tirsdag, før sagens hovedforhandling kunne begynde ved Retten i Aalborg.

Her lykkedes det for den 22-årige at indfinde sig i retten, og derfor fik han lov til at afgive sin forklaring først.

Ifølge ham var det noget så banalt som en diskussion om, hvem der først kiggede på hvem og hvorfor, der i sidste ende førte til, at en 21-årig mand blev stukket med en kniv og efterfølgende var i livsfare.

- Hvad glor du på?

Knivstikket fandt sted 10. januar sidste år.

Her havde den 22-årige befundet sig i en lejlighed på Beatesmindevej i det sydøstlige Aalborg med op mod 15 andre personer.

De mange unge mænd hang ud og spillede Fifa i lejligheden, som politiet betragter som en lejlighed med bandetilknytning.

I retten forklarede den 22-årige, at det var, da han og en anden person forlod lejligheden, de blev passet op af en bil.

I bilen sad en 21-årig mand, der for nedrullede ruder spurgte dem, hvad de gloede på.

Den 22-årige fortalte, at han ikke kendte manden i bilen, og at han ikke mener at have mødt ham før.

Diskussionen om hvem der gloede på hvem fortsatte, indtil bilen kørte ind til siden, og den 21-årige steg ud.

Ifølge den 22-årige var det på dette tidspunkt, at han gav manden i bilen en på hovedet. Men han fastholdt, at det var med flad hånd og ikke med knyttet næve, som det står beskrevet i anklageskriftet mod ham, hvor han er tiltalt for grov vold.

Men så begyndte den 22-åriges hukommelse at svigte.

Tirsdag morgen kunne han ikke længere huske, hvem han var sammen med på det pågældende tidspunkt, og han kunne derfor heller ikke fortælle, hvem der stak den 21-årige med kniven.

Har ændret forklaring

Anklager Katrine Melgaard prøvede at hjælpe den 22-åriges hukommelse lidt på vej ved at fremhæve nogle af de ting, han skulle have sagt under en af afhøringerne ved politiet.

Men tirsdag kunne den 22-årige ikke genkende, det han angiveligt skulle have sagt under afhøringen.

For så vidt angår den 20-årige medtiltalte, så nægter han al kendskab til episoden. Han fortalte i retten, at han befandt sig i lejligheden i selskab med en stor gruppe unge, da det gik op for gruppen, at der var politi og ambulance nede på gaden.

Ud fra et forsigtighedsprincip og for at undgå ballade valgte han at forlade området, og tog i stedet for ud til en kammerat i Aalborg Vestby.

Det var her, han var, da han næste morgen, gennem venner og bekendte, blev klar over, at politiet ledte efter ham.

- Jeg blev faktisk lidt irriteret over det, fortalte han i retten.

Den 20-årige var kort tid forinden blevet løsladt efter at have afsonet en dom for et kriminelt forhold.

- Jeg dummede mig, da jeg var yngre, men jeg ville bare så gerne komme videre, forklarede den 20-årige.

Han havde tænkt sig at søge ind på en uddannelse, og derfor passede det ham rigtig dårligt at blive blandet ind i sagen om knivstikkeriet.

Tog flugten

Den 20-årige var netop blevet løsladt fra fængslet, og tanken om måske at skulle varetægtsfængsles igen var ikke tillokkende.

- Jeg har hørt om flere, der er blevet varetægtsfængslet i lange perioder, også selvom de senere er blevet frifundet, og det kunne jeg bare ikke overskue, når jeg lige var kommet ud, sagde han.

Derfor besluttede han sig for at se, om han kunne forlade landet.

Til en begyndelse satte han kurs mod København, hvor han overnattede hos nogle bekendte.

- Det var jo ikke ligefrem gennemtænkt. Alt var kaos på det tidspunkt, men jeg ville gerne til Malaga for at få lidt sol og varme, forklarede den 20-årige i retten.

Han havde planer om at rejse på en kammerats pas, men så langt kom han aldrig.

15. januar blev han anholdt på Sjælland og han har siddet varetægtsfængslet lige siden.

Udpeget af den forurettede

Da den 21-årige blev stukket ned på åben gade, var politi og akutberedskab på stedet i løbet af kort tid.

Det er formentlig den hurtige akutbehandling, der er årsagen til, at den 21-årige er i live i dag.

Den 21-årige blev hastet til sygehuset, hvor han blev kørt direkte til operation.

Kniven havde forårsaget livstruende skader på den hans tyktarm, tyndtarm og tarmpulsåre, og lægerne på sygehuset vurderede, at han havde mistet mellem to og tre liter blod.

- Uden den akutte lægefaglige behandling, havde den forurettede næppe overlevet, læste anklageren op fra en retsmedicinsk udtalelse.

Da den 21-årige vågnede op på sygehuset dagen efter overfaldet fortalte han politiet, hvem det var, der havde stukket en kniv i maven på ham.

I modsætning til den 22-årige, så kender den 20-årige og den forurettede nemlig hinanden.

- Jeg kender ham ikke som sådan, men i en periode gik vi på samme gymnasium, forklarede den 20-årige i retten tirsdag.

Men hvorfor han var blevet udpeget som gerningsmand, det havde han ikke noget bud på.

Det handler om hensigten     

Det er anklagemyndighedens påstand, at det var den 20-årige, der stak den 21-årige med kniven, og at han havde til hensigt at dræbe ham.

Den 22-årige er tiltalt for at have slået den forurettede forud for knivstikket. Han er derfor tiltalt for grov vold.

Dog er det anklagemyndighedens påstand at knivstikket skete efter fælles forståelse mellem de to tiltalte, men hvor de mener, den 20-årige havde til hensigt at dræbe den forurettede, mener de ikke, at det var den 22-åriges hensigt, at den forurettede skulle dø.

Den 22-årige bliver dog stadig tiltalt efter en paragraf om særligt farlig vold, da anklagemyndigheden mener, at den 22-årige havde accepteret, at det var en mulighed, at den 21-årige kunne dø, da han vidste, at hans kammerat havde en kniv med.

Anklagemyndigheden har meddelt, at et af de spørgsmål nævningetinget kommer til at skulle tage stilling til, er spørgsmålet om, hvorvidt de to tiltalte er medlemmer af GT-gruppen eller ej.

Hvis det er tilfældet, vil det formentlig blive betragtet som en skærpende omstændighed. I hvert fald er det en påstand, som de to tiltalte og deres forsvarsadvokater har bestridt.

- Jeg er ikke medlem af nogen bande, lød det fra den 20-årige.

Den 22-årige valgte at besvare spørgsmålet med 'ingen kommentarer'.

Retssagen fortsætter 28. januar, hvor den forurettede skal afgive forklaring i sagen.

Vi kan vist godt se frem til en sæson fem af Minkavlerne, fordi minkene er tilbage. Og det har de faktisk været siden 1. januar 2023. Det er i hvert fald lige så længe, at minkproduktionen igen har været tilladt i Danmark.

Nogle jubler, mens andre er knap så begejstrede for produktionen af de pelsede dyr.

- Vi har absolut intet problem med, at minkerhvervet er tilbage. Det var et godt erhverv med en god omsætning, siger Kristian Bøgsted, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne.

Enhedslisten ønsker et forbud mod minkproduktion, mens de øvrige folketingspartier hilser dem velkommen.

- Af dyrevelfærdsmæssige problemstillinger, synes jeg, at svaret er ret enkelt. At det har vi ikke behov for, siger Peder Hvelplund, folketingsmedlem for Enhedslisten.

Og man skulle måske tro, at minkavlerne ikke turde at genopstarte erhvervet efter, at alle mink blev beordret aflivet under corona i 2020. Det skete som bekendt på baggrund af, at Statens Serum Institut fandt en ny muteret coronavirus i mink, der kunne påvirke effekten af en vaccine.

Minkene er 'kun' velkommen i Danmark

Det til trods er de gamle bure igen blevet fyldt op. 15 minkfarme er siden starten af 2023 startet op i Nordvestjylland. Otte af dem i Nordjylland.

- Danske minkavlere var nogle af de førende på verdensplan, siger Kristian Bøgsted.

Mens at danske minkfarme springer lige så stille op, nedlægges de rundt om i verden. Vores naboer mod både nord og syd har udfaset pelsdyrsproduktion. I 2019 besluttede Norge som det første land i Norden at afvikle pelsindustrien med total udfasning i 2025. I Tyskland opstillede de i stedet hårdere krav til dyrevelfærden, som sidenhen har ført til en udfasning af erhvervet.

Og netop hensynet til dyrevelfærden stiller Peder Hvelplund spørgsmålstegn ved.

- Jeg synes, at det er en bekymrende udvikling. Primært af dyreetiske hensyn og så har corona vist, at smitten kan spredes hurtigt blandt pelsdyr, siger folketingsmedlemmet.

- Selvfølgelig skal man arbejde for en god dyrevelfærd. Alle minkavlere har interesse i god dyrevelfærd, siger Kristian Bøgsted.

Også i EU er der et forbud på vej.

Se hele afsnittet af Duellen, hvor minkerhvervet blev drøftet her.

Mandag opnåede Aalborg Ungebyråd et stor milepæl.

En kamp på et år er nemlig endt med sejr, og derfor vedtog Aalborg Byråd mandag, at Aalborg Ungebyråd får mulighed for at fremsætte op til fire forslag årligt til byrådets dagsorden, som byrådet skal behandle på lige fod med alle andre punkter.

- Det er vi rigtig glade for, lyder det fra Svante Sondaj Hansen, der er formand for Aalborg Ungebyråd.

Indtil nu har Ungebyrådet ifølge formanden mere været en del af forskellige processer og været med til at udarbejde høringssvar. Derfor tror han på, at Ungebyrådet vil få mere indflydelse nu.

- Det er svært at sige, hvad vi kan få ud af det og måske få stemt igennem, men nu er byrådet i hvert i fald tvunget til at tage stilling, konstaterer formanden.

Aalborg Ungebyråd kan bestå af op mod 31 medlemmer, som er demokratisk valgt af Aalborg Kommunes unge ved et online valg, som hvert år bliver afholdt i juni. I øjeblikket er der dog kun 17 medlemmer, som alle er under 18 år.

Og de ser alle sammen frem til mere arbejde ifølge Svante Sondaj Hansen.

- Vi skal have fundet ud af, hvordan vi bedst muligt får lavet og viderebragt nogle forslag til byrådet, så jeg tænker ikke, vi er kede af at få ekstra arbejde, afslutter formanden.

Er det for tidligt, eller er det på tide?

Det er der mange meninger om, men de fleste klager ikke.

- For min skyld måtte de godt være der året rundt, fordi der er jo mange forskellige smage, så det er vildt lækkert, siger Anne Bolet Larsen, der er studerende.

Så snart kalenderen skiftede fra december til januar, kom fastelavnsbollerne i ovnen hos de fleste bagere, fordi så populære er de nemlig blevet.

- Der er folk, der står her om morgenen for at sikre sig, at de når at få fastelavnsboller, siger Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen, der er indehaver af Penny Lane.

Men hvorfor sælger I fastelavnsboller allerede i januar?

- Jamen, hvorfor ikke? Vi kan sælge en masse fastelavnsboller og gøre folk glade. Så hvorfor skulle vi læne os tilbage og se de andre sælge en masse fastelavnsboller, siger indehaveren.

En ældgammel bolle

Fastelavnsbollen har de senere år fået sig noget af en renæssance. Den stammer nemlig helt tilbage fra 1600 tallet, hvor fyldet primært bestod af kardemomme og rosiner.

I dag har landets bagerier kastet sig over den fyldte bolle, der efterhånden findes i alverdens former, farver og smage.

- Vi har udsolgt hver dag. Nogle dage er det klokken 12, andre dage i løbet af dagen, siger Maria, der er tjener hos Penny Lane.

Hos cafeen har salget af den glaserede bolle ændret sig i løbet af årene.

- For nogle år siden startede vi i ugerne op mod fastelavn, men for seks år siden gik der hype i den, siger Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen.

30.000 boller på disken

600 fastelavnsboller bliver langet over disken hver dag i caféen i Aalborg. Op mod fastelavn stiger antallet til 1.000 boller om dagen. Den produktion kræver hele to paller med smør, ifølge Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen.

Fastelavnsbollen er dermed også den mest populære i køledisken.

- Januar måned kan jo godt være lidt kedelig, så det er lidt mere festligt med en fastelavnsbolle. Jeg forbinder det også med, at vi går en lysere tid i møde, og så sætter det også lidt krymmel på dagligdagen, siger Line Rune Balling, der er healinginstruktør.

- Jeg ved i hvert fald, at herinde på Penny Lane skal man være hurtig, og så er de bare helt vildt gode, siger studerende Anne Bolet Larsen.