Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Købstad forvandlet til aske

Altødelæggende brande, halshugning og en ung tjenestepige er nogle af ingredienserne i et dramatisk lavpunkt, der kastede Hobro ud i den værste krise i byens historie.

Flammerne tårner sig op.

Byens mænd og svende forsøger at få styr på den voldsomme ild.

Vand fra læderspande bliver kastet på de mange brændende stråtage.

Det vigtigste våben mod ilden er dog ikke vand.

Spærene i de brændende huse bliver forsøgt væltet.

Ved at rive husene ned, kan det måske undgås, at ilden spreder sig yderligere.

  Foto: TV2 Nord

Lyden af brand og panik i købstaden Hobro.

Det er vindretningen, som er dommer.

Heldigvis falder det sådan ud, at det ikke er hele byen, der bliver forvandlet til aske.

Men foran Hobro venter en hurdle uden lige i form af de sværeste år i byens historie.

Tjenestepigen

Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard.

Medvirkende til en af de største kriser i Hobros historie.

Hendes præcise alder er der usikkerhed om.

At runde de 20 år når hun i hvert fald ikke.

Hendes navn bliver stavet på forskellige måder, det gik man ikke så meget op i på hendes tid.

Vi skal tilbage til 1813.

Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard er tjenestepige hos en af de mest velhavende købmænd i Hobro ved navn Købmand Mikkelsen.

Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard. Foto: TV2 Nord

Hun er født og opvokset i Foulum ved Farsø i en middelstandsfamilie.

For få år siden er hun flyttet til Hobro sammen med faderen efter moderens død.

Faderen har nu en ny kone, og for Ane Cathrine er den eneste mulighed at være i tjeneste hos andre, da hun endnu ikke selv er gift.

Hun er tjenestepige hos Købmand Mikkelsen, efter at hun tidligere har tjent flere andre familier i byen.

Hos Bogbinder Zimmermann stjal hun en gås, men familien valgte ikke at straffe den unge pige.

Nu er hun så hos Købmand Mikkelsen, og bliver igen fristet af muligheden for at tilrane sig noget, der ikke er hendes eget.

Hun starter ilden nede i baggården ved et tørvehus. Egentlig ville hun bare sætte ild til en enkelt af Købmand Mikkelsens bygninger, men ilden griber om sig.

Klaus Højbjerg, formidlingsmedarbejder ved Nordjyllands Historiske Museum - Hobro Museum.

- Hun tager noget stof fra Købmand Mikkelsen, og det bliver opdaget, så hun får en ordentlig skideballe, fortæller formidlingsmedarbejder ved Nordjyllands Historiske Museum - Hobro Museum, Klaus Højbjerg, til TV2 Nord.

Efterfølgende går der panik i Ane Cathrine, da hun frygter at miste sin plads som tjenestepige.

Derfor beslutter hun at starte en brand for at henlede opmærksomheden på noget andet end hendes eget tyveri.

  Foto: TV2 Nord

- Hun starter ilden nede i baggården ved et tørvehus. Egentlig ville hun bare sætte ild til en enkelt af Købmand Mikkelsens bygninger, men ilden griber om sig, siger Klaus Højbjerg.

Halvdelen af byen bliver til aske på grund af branden startet af Ane Cathrine.

Brandfælden

Referaterne fra retssagen mod Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard findes stadig i dag.

Derfor kan man meget præcist gengive dele af de dramatiske begivenheder, der fandt sted for mere end 200 år siden.

Da Ane Catrine kommer til byen omkring 1810, står det meget skidt til i Hobro.

Hobro er det allerdårligste blandt det dårlige. Det er en tid i Danmark, hvor ondt bliver værre, og Hobro er et symptom på denne udvikling.

Klaus Højbjerg, formidlingsmedarbejder ved Nordjyllands Historiske Museum - Hobro Museum.

I et notat fra den engelske krigsfange, James McDonald, beretter han om en by, hvor alle indbyggerne er stort set ruinerede, da man blandt andet har brugt mange ressourcer på krigstjeneste for fædrelandet, der er i kamp mod England i denne periode.

Man har også haft spanske soldater indkvarteret, hvilket har krævet en hel del af byen.

Købstaden Hobro: 

- En købstad var en by, hvor kongen havde givet lov til, at der måtte drives handel.

- Håndværkere og bønder var lovmæssigt tvunget til at sælge langt størstedelen af deres varer i købstæder, kun det allermest nødvendige måtte sælges andre steder end i købstæder.

- Hobro kæmpede med de andre købstæder i Mariager og Randers om at være dominerende i området.

- Restriktionerne for handel, blev ophævet omkring1850.

 

Kilde: Klaus Højbjerg, formidlingsmedarbejder ved Nordjyllands Historiske Museum - Hobro Museum.

- Hobro er det allerdårligste blandt det dårlige. Det er en tid i Danmark, hvor ondt bliver værre, og Hobro er et symptom på denne udvikling, siger Klaus Højbjerg.

For at det ikke skal være løgn, har byen faktisk været udsat for flere brande.

I 1812, ved den første brand, brænder en tredjedel af byen,

Året efter er det så Ane Cathrine, der starter flammerne.

Slukningsarbejde. Foto: TV2 Nord

Branden i 1813 forvandler en fjerdedel af den oprindelige by til aske. Det svarer til halvdelen af den resterende by, der står tilbage efter den første brand i 1812.

Den brand, Ane Cathrine starter, er et kolossalt lavpunkt i Hobros historie. Man har sovet i timen, for det er forbudt med stråtag i købstæderne på grund af brandfare, men på grund af fattigdom, har halvdelen af husene det alligevel.

Klaus Højbjerg, formidlingsmedarbejder ved Nordjyllands Historiske Museum - Hobro Museum.

- Den brand, Ane Cathrine starter, er et kolossalt lavpunkt i Hobros historie. Man har sovet i timen, for det er forbudt med stråtag i købstæderne på grund af brandfare, men på grund af fattigdom, har halvdelen af husene det alligevel, siger Klaus Højbjerg.

Det er vinter, da branden raser, og at stå uden tag over hovedet i vinterhalvåret kan være fatalt.

Det er svært at få plads til at genhuse alle.

I perioden efter brandene er Hobro trykket så meget i bund, at myndighederne overvejer, om man helt skal nedlægge byen.

- Det er meget ekstraordinært, at man har en landsdækkende bevidsthed om, hvor katastrofalt det går i Hobro. Driftige folk på landsplan begynder faktisk at samle penge ind til byen, fortæller Klaus Højbjerg.

Byen bliver også fritaget for at betale skat i en 10-årig periode.

Halshugget og brændt

Den unge tjenestepiges brandstiftelse er medvirkende til den store elendighed for Hobro i denne periode.

Efter branden bliver hun pågrebet og afhørt i byretten i Hobro.

Hun erklærer sig skyldig, og fortæller at hendes intentioner på ingen måde har været, at det skulle komme så vidt, at en større del af byen skulle brænde ned.

Efterfølgende fængsles hun i en bygning, på en placering hvor Hobros bibliotek i dag ligger.

Forholdene er dog så kummerlige i arresten, at der er chance for, at hun kan fryse ihjel.

Derfor bliver hun overført til arresten i Randers.

De oprindelige lænker som Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard bar, da hun sad fængslet i arresten i Randers. I dag kan de opleves på Hobro Museum, hvor også andre genstande fra tidsperioden er at finde. Foto: Nordjyllands Historiske Museum - Hobro Museum

I retssagen bliver hun kendt skyldig i brandstiftelse og dømt til halshugning efterfulgt af brænding på bål.

Pastor Spur fra Hobro forsøger at mildne hendes straf ved at skrive til Kongen. Det kommer der ikke noget ud af.

Generelt er der ikke meget vrede rettet mod den skyldige tjenestepige, til trods for at hun har kastet Hobro ud i en enorm krise.

Flere sympatisere med tjenestepigen, og godtager hendes undskyldning.

Pastor Spur er ikke ene om at mene, at hendes straf er alt for hård.

Det er meget overraskende, at der ikke er den store blodige hævntørst i Hobro. Det hænger nok sammen med, at hun er en ung pige, og at det samtidig er tydeligt, at hun angrer.

Klaus Højbjerg, formidlingsmedarbejder ved Nordjyllands Historiske Museum - Hobro Museum.

- Det er meget overraskende, at der ikke er den store blodige hævntørst i Hobro. Det hænger nok sammen med, at hun er en ung pige, og at det samtidig er tydeligt, at hun angrer, forklarer Klaus Højbjerg.

Det er et problem at finde en lokal bøddel, der vil påtage sig opgaven med halshugningen.

I sidste ende lykkes det dog, og i marts 1814, lidt over et år efter brandstiftelsen, bliver Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard halshugget og sidenhen brændt.

  Foto: TV2 Nord

Det hele foregår på Brune Bakke, som dengang lå uden for byen.

I dag er der et villakvarter på stedet, og vejen hedder Ane Kathrines Vej.

Medsammensvorne

Der har været flere teorier oppe at vende, i forhold til om den unge tjenestepige har været alene om at antænde ilden.

Flere mener, at der var en "råddent" forhold mellem flere forskellige fraktioner i byen, og at den splid er blevet udnyttet af nogle af indbyggerne.

Derfor har Ane Cathrine sandsynligvis været udsat for manipulation fra flere sider af.

Mange mennesker var mødt frem til henrettelsen. Foto: TV 2 Nord

Skrædder-Maren var kendt for tidligere at have haft fat i unge tjenestepiger.

Hun tilhørte selv den mindst velstående del af byens indbyggere.

- I retten fik hun lagt skylden godt og grundigt over på Ane Cathrine, og derfor slap Skrædder-Maren med en bøde, siger Klaus Højbjerg.

VIDEO: Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaards tragiske endeligt. 

Der var også andre ting, som peger i retning af, at Ane Cathrine måske har haft medsammensvorne og er blevet påvirket af andre.

- Ved retssagen forsøger hun at sælge sig selv som ikke alt for godt begavet. Det er måske ikke hende selv, der har fundet på det, fortæller Klaus Højbjerg.

Pilen peger op

Efter flere år med enorm fattigdom vender kurven langsomt for Hobro, da man har lagt lidt afstand til årene med de to brande.

I 1840'erne og 1850'erne er det Jyllands hurtigst voksende by. Måske faktisk den hurtigst voksende i Danmark. Det er lidt skægt, fordi de fleste byer boomer først, da de får en jernbane, men i Hobro kommer opsvinget inden da.

Klaus Højbjerg, formidlingsmedarbejder ved Nordjyllands Historiske Museum - Hobro Museum.

- I 1840'erne og 1850'erne er det Jyllands hurtigst voksende by. Måske faktisk den hurtigst voksende i Danmark. Det er lidt skægt, fordi de fleste byer boomer først, da de får en jernbane, men i Hobro kommer opsvinget inden da, siger Klaus Højbjerg.

Sammenlagt var det omkring halvdelen af byen, der brændte ved de to brænde.

Derfor er der heller ikke mange levn tilbage fra dengang, hvis man i dag går en tur i Hobro.

Byen er blevet moderniseret, men enkelte genstande fra tiden kan dog findes på Hobro Museum.

Byens kirke er også blevet lavet om, men den prædikestol, som er i kirken, er den som Pastor Spur i sin tid også anvendte.

Bjerregaard, gården hvor Ane Cathrine Nielsdatter Bjerregaard boede en periode sammen med sin far, ligger også stadig ved Hobro.

Historien om Ane - Pigen der lagde Hobro i aske.

Lørdag d. 24. august har Himmerlands Teater i samarbejde med Kulturkajen og instruktør Martin Schwab premiere på forestillingen "Historien om Ane - Pigen der lagde Hobro i aske".

Forestillingen spiller på Det Røde Pakhus på havnen i Hobro.

Holdet bag er klar til at fremvise historien, om en by der formår at rejse sig fra ruinerne, og historien om en ung og en smule naiv pige, der havde drømme og håb om et bedre liv, men hvis skæbne ender på tragisk vis.

 

Klaus Højbjerg, formidlingsmedarbejder ved Nordjyllands Historiske Museum - Hobro Museum, har hjulpet Himmerlands Teater med historisk viden under opsætningen af stykket.

På nogle af spilledagene har han også byvandringer i Hobro tilsat historier fra den tid, hvor byen virkelig skulle kæmpe for at overleve.

 

Tilbage i 1993 producerede TV2 Nord sammen med flere andre en film om hændelserne i Hobro for 200 år siden.

Billederne i artiklen er fra denne film.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.