Her gror sjældne orkideer, her lever sjældne sommerfugle og her yngler særlige fugle. Hjardemål Klit og Hjardemål Klitplantage skal i fremtiden måske rumme 450 meter høje vindmøller og Power-to-X anlæg - også blot kaldt PtX-anlæg.

- Hvorfor ødelægge det natur der er? Man kan ikke erstatte uerstattelig natur, siger Ulrik Iversen, som er formand for Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg. Den forening er også en del af foreningen Bevar Thy, der kæmper imod en udvidelse af testcentret i Østerild.

I februar 2014 blev det i Folketinget besluttet at fortsætte undersøgelserne af, om Testcenter Østerild kan udvides.

En udvidelsen af de eksisterende syv testpladser i Østerild går mod nord ind i Hjardemål Klit og Hjardemål Klitplantage. Et område med planter og dyr knyttet til klithedenaturen.

- Her gror en stor bestand af Thy-gøgeurten, måske den største i verden, siger Henrik Haaning fra konsulentfirmaet Avifauna Consult.

Et område med unikke naturværdier 

Henrik Haaning er ornitolog og laver naturovervågning i blandt andet Vejlerne, på Tipperne, og på Agger- og Harboøre Tanger. Han har på eget initiativ kortlagt og indsamlet data om naturområdet nord for testcentret i Østerild.

- Udover Thy-gøgeurten, gror der også mange andre gøgeurter, her er sjældne sommerfugle som engblåfugl, ensianblåfugl og hedepletvinge, der yngler både traner og natravn i området, siger Henrik Haaning.

Henrik Haaning nævner også kærfnogurt, en plante med store gule blomster, som vi i Danmark har særlig forpligtigelse til at beskytte.

- Det er et område med helt unikke naturværdier, siger Henrik Haaning fra konsulentfirmaet Avifauna Consult.

Området er stærkt beskyttet, dels af naturbeskyttelseslovens § 3, og Natura 2000 områder, som en betegnelsen for et netværk af beskyttede områder i EU. Alligevel skal det nu undersøges om testcentret i Østerild kan udvides den vej.

- Hvorfor placere nye test møller i et beskyttet natur område? Vi har nærmest ikke noget beskyttet natur i Danmark, siger Henrik Haaning og understreger, at han ikke på nogen måde er imod grøn energi.

- Det er meget vigtigt, at der er nogen, der taler naturens sag, for den kan jo ikke selv, siger Henrik Haaning fra konsulentfirmaet Avifauna Consult.

Og Ulrik Iversen fra Foreningen Bevar Thy, bakker op:

- Vi skal passe på naturen og biodiversiteten, for det er vores livsforsikring, siger Ulrik Iversen.

Det var ejeren selv, der slog alarm, da der udbrød voldsom brand på en ejendom ved Aalestrup tilbage i august 2023. Siden har sagen taget en højst overraskende drejning, som formentlig kommer for dagens lys i Retten i Aalborg 22. oktober.

Der blev slået alarm om brand på ejendommen 28. august 2023 kl. 22.17, og Nordjyllands Beredskab rykkede straks ud.

Da brandfolkene nåede frem til ejendommen mellem Aalestrup og Nørager, var ejendommen allerede overtændt, og før de sidste gløder var slukket, var der sket massive brandskader på huset.

På nuværende tidspunkt er det endnu ikke gjort endeligt op, hvad skaderne på ejendommen løber op i.

Sagen vendte 180 grader

Som nævnt var det ejeren selv, der slog alarm, men efterfølgende har sagen fået en overraskende udvikling.

Politiet mistænker nemlig på baggrund af efterforskning i sagen, at manden selv påsatte branden.

Det fremgår desuden, at politiet mener, at motivet var at snyde sig til penge fra forsikringsselskabet.

Brandstiftelse og svindel

Om politiet har ret i disse antagelser, det vil blive afklaret, når den 43-årige efter planen tager plads på anklagebænken i Retten i Aalborg 22. oktober.

Her vil han blive tiltalt for forsætlig brandstiftelse og forsikringssvindel.

Det fremgår ikke før retssagen, hvordan den 43-årige mand forholder sig til anklagerne.

Det er nu et halvt år siden at den nordjyske familiefar Kristian Bertelsen døde af kræft. Det var femte gang, han fik kræft, og denne gang var det terminalt.

Tilbage står hans kone Rikke og børnene Signe, Aksel og Alfred.

Netop nu kan man se TV2 Nords program om familien: "Dør far i morgen?" og om deres kamp mod kræften, og kamp for at at fokusere på det positive i hverdagen med en far, der har terminal kræft.

I tiden op til hans død fulgte TV2 Nords journalist Michael Guldbrandt både Kristian Bertelsen og familien, mens de skulle forberede sig til det ultimative - døden.

Serien har vakt mange reaktioner, og dem mærker enken Rikke Bertelsen nu, hvor programmet bliver sendt. Derfor har vi taget en snak med Rikke Bertelsen om, hvordan det er at opleve.

- Jeg har fået en kærlighedsstorm. Jeg er blevet bombarderet med beskeder fra folk, jeg kender, men også fra vanvittigt mange folk, jeg ikke kender, der skriver rosende og søde ord, og er berørte af det og overvældet, og synes, vi er modige, fortæller hun.

- Jeg har sådan helt blæst bagover.

En hjælp for andre

Blandt de mange beskeder, er der nogle, der gør et særligt indtryk.

- Der er nogen, der har kunnet dele programmet. De har fået den anbefalet på sygehuset, nogen som måske selv står i det. For når man står i sådan en situation, både som den sygdomsramte, men også pårørende, så er der ikke nogen guideline for, hvordan man skal agere og forholde sig. Og det er heller ikke, fordi jeg siger, vores er den rigtige måde at gøre det på, men det er én måde at gøre det på. Og det kunne vi da godt have brugt, at nogen kunne have vist os, sådan her kan man håndtere. De forskellige situationer, som man kommer i. Så det er rart, det der med, at der er nogen, der føler, at de rent faktisk kan bruge det til noget, siger hun og tilføjer:

- Det er jo stort.

På trods af, at hun modtager så mange beskeder, at hun dårligt kan nå at svare på dem, er hun glad for, at hun har medvirket i programmet. Også selvom det var Kristians valg og ikke hendes.

- Jeg er faktisk helt vildt glad for, at han trumfede det igennem. For det er rigtig meget, som jeg tror, at børnene også kan få ud af det.

Hvad tror du, Kristian ville have sagt, hvis han havde kunne se og læse alle de beskeder og alt det, der er kommet ind?

- Han havde været så tilfreds. Han havde været så glad. Det var lige det, han gerne ville med det, siger Rikke Bertelsen.

Region Nordjylland har 4,85 millioner kroner investeret i aktier hos virksomheder, der på grund af dårlige rettigheder for lønmodtagere er blevet sortlistet.

Det viser en opgørelse som Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, har lavet i samarbejde med Danwatch. 

Derfor har vi på TV2 Nord taget en snak med regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

- Vi er forbløffede over, at vi pludselig er indehavere af sortlistede aktier. Vi har nemlig lavet en strategi, der understøtter, at vi IKKE investerer i eksempelvis våben eller cigaretter, siger han og forklarer videre:

- Vi har som politikere ikke øje på hver eneste krone, der investeres. Det er tre kapitalforvaltere, der investerer vores penge, så vi har bedt om en redegørelse. Det er jo ikke kønt, det her.

Men hvordan kan det ske?

- Enten er det vores strategi, der er nogle huller i, eller også er det dem, der forvalter vores penge, der har gjort det på egen hånd. Det skal vi have en snak med dem om, at det ikke er okay. Vi skal ikke have nordjyske penge i sortlistede aktier.

Det er virksomheder som eksempelvis Tesla, Amazon og Wallmart, der er blevet sortlistet.

Der er en lang række af kommuner og flere andre kommuner, der ligeledes har problematiske investeringer.

Også Mariagerfjord, Jammerbugt, Rebild, Thisted, Morsø, Aalborg, Vesthimmerland, Brønderslev kommuner har investeret i nogle problematiske aktier.

Tilbage i sommer var der ramaskrig, da rygtet lød på, at vi ville løbe tør for den populære Arla ost, Gammel Knas.

Selvom Arla var ude og afblæse oste-krisen og fortælle, at man ikke løber tør for osten, så har det alligevel fået nogle konsekvenser, at efterspørgslen er så høj.

Det forekommer nemlig til tider, at den populære ost ikke kan leveres, da Arla fordeler de tilgængelige mængder blandt forhandlere og restauranter.

- Der bliver løbende frigivet nye mængder, så vi løber ikke tør, men vi rationerer, og man skal måske lede lidt længere efter osten, end man er vant til, lyder det i et skriftligt svar fra Arla.

- Det er en trend

Derfor oplever man ofte hos Surdejsbageren i Aalborg, at man simpelthen ikke kan få fingrene i Gammel Knas osten på visse dage.

- Der er rigtig stor efterspørgsel på det. Når vi serverer en bolle med ost, så spørger folk efter den. Vi har stort set altid Gammel Knas, men nogle gange er vi nødt til at servere en Vesterhavsost med saltknas, som ligner Gammel Knas. Fordi der er stor mangel, kan vi ikke altid få det leveret af vores leverandør, forklarer Amalie kragh Dechseldt, der er barista hos Surdejsbageren i Aalborg.

Hvorfor tror du, det er sådan?

- Jeg tror, det er den bløde runde smag, som man ikke rigtig får fra andre oste, og så tror jeg, der er blevet skabt en trend i den her ost, for der er også den velkendte vesterhavs ost, som smager lige sådan, men den spørger folk ikke efter, konstaterer Amalie Kragh Dechseldt.

Produktionen er sat markant op

Oste-manglen er dog et efterhånden kendt problem i landet, og derfor oplever Surdejsbageren ikke, at gæsterne brokker sig, når den mangler på menukortet.

- De spørger, men siger ikke så meget, når jeg siger, at vi har en anden, der minder om den. De er godt klar over, at man ikke altid kan få den, og jeg tror bare, de er glade for, at man kan få den de fleste gange hos os, konstaterer baristaen.

Og selvom det til tider er svært at få fat i osten, så er der altså godt nyt for fremtiden.  

- Vi har allerede sat produktionen markant op, men da osten skal modne i to år, vil de større mængder først være færdigmodnede i 2026. Indtil da får vi stadig Gammel Knas løbende, og vi fordeler osten mellem både vores webshop, butik i Torvehallerne, og de mange forhandlere, caféer og restauranter, der også sælger og serverer osten, afslutter Arla.