Region Nordjylland har 4,85 millioner kroner investeret i aktier hos virksomheder, der på grund af dårlige rettigheder for lønmodtagere er blevet sortlistet.

Det viser en opgørelse som Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, har lavet i samarbejde med Danwatch. 

Derfor har vi på TV2 Nord taget en snak med regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

- Vi er forbløffede over, at vi pludselig er indehavere af sortlistede aktier. Vi har nemlig lavet en strategi, der understøtter, at vi IKKE investerer i eksempelvis våben eller cigaretter, siger han og forklarer videre:

- Vi har som politikere ikke øje på hver eneste krone, der investeres. Det er tre kapitalforvaltere, der investerer vores penge, så vi har bedt om en redegørelse. Det er jo ikke kønt, det her.

Men hvordan kan det ske?

- Enten er det vores strategi, der er nogle huller i, eller også er det dem, der forvalter vores penge, der har gjort det på egen hånd. Det skal vi have en snak med dem om, at det ikke er okay. Vi skal ikke have nordjyske penge i sortlistede aktier.

Det er virksomheder som eksempelvis Tesla, Amazon og Wallmart, der er blevet sortlistet.

Der er en lang række af kommuner og flere andre kommuner, der ligeledes har problematiske investeringer.

Også Mariagerfjord, Jammerbugt, Rebild, Thisted, Morsø, Aalborg, Vesthimmerland, Brønderslev kommuner har investeret i nogle problematiske aktier.

Tilbage i sommer var der ramaskrig, da rygtet lød på, at vi ville løbe tør for den populære Arla ost, Gammel Knas.

Selvom Arla var ude og afblæse oste-krisen og fortælle, at man ikke løber tør for osten, så har det alligevel fået nogle konsekvenser, at efterspørgslen er så høj.

Det forekommer nemlig til tider, at den populære ost ikke kan leveres, da Arla fordeler de tilgængelige mængder blandt forhandlere og restauranter.

- Der bliver løbende frigivet nye mængder, så vi løber ikke tør, men vi rationerer, og man skal måske lede lidt længere efter osten, end man er vant til, lyder det i et skriftligt svar fra Arla.

- Det er en trend

Derfor oplever man ofte hos Surdejsbageren i Aalborg, at man simpelthen ikke kan få fingrene i Gammel Knas osten på visse dage.

- Der er rigtig stor efterspørgsel på det. Når vi serverer en bolle med ost, så spørger folk efter den. Vi har stort set altid Gammel Knas, men nogle gange er vi nødt til at servere en Vesterhavsost med saltknas, som ligner Gammel Knas. Fordi der er stor mangel, kan vi ikke altid få det leveret af vores leverandør, forklarer Amalie kragh Dechseldt, der er barista hos Surdejsbageren i Aalborg.

Hvorfor tror du, det er sådan?

- Jeg tror, det er den bløde runde smag, som man ikke rigtig får fra andre oste, og så tror jeg, der er blevet skabt en trend i den her ost, for der er også den velkendte vesterhavs ost, som smager lige sådan, men den spørger folk ikke efter, konstaterer Amalie Kragh Dechseldt.

Produktionen er sat markant op

Oste-manglen er dog et efterhånden kendt problem i landet, og derfor oplever Surdejsbageren ikke, at gæsterne brokker sig, når den mangler på menukortet.

- De spørger, men siger ikke så meget, når jeg siger, at vi har en anden, der minder om den. De er godt klar over, at man ikke altid kan få den, og jeg tror bare, de er glade for, at man kan få den de fleste gange hos os, konstaterer baristaen.

Og selvom det til tider er svært at få fat i osten, så er der altså godt nyt for fremtiden.  

- Vi har allerede sat produktionen markant op, men da osten skal modne i to år, vil de større mængder først være færdigmodnede i 2026. Indtil da får vi stadig Gammel Knas løbende, og vi fordeler osten mellem både vores webshop, butik i Torvehallerne, og de mange forhandlere, caféer og restauranter, der også sælger og serverer osten, afslutter Arla.

Fem gange.

Så mange gange har Banedanmark meldt ud om signalfejl og aflysninger i den nordjyske togdrift siden 29. august. Mandag morgen var sjette gang indenfor knap to måneder.

De mange signalfejl rammer især dem, der ikke kan komme rundt uden offentlig transport. En af dem er Dennis Lyngsø, der bor i Hirtshals, og dagligt tager til Aalborg, hvor han studerer til natur- og kulturformidling på UCN i Aalborg.

- Det rammer hårdt at komme for sent til mine aftaler, flere gange om ugen, fortæller han.

Flere gange i de seneste uger er Dennis Lyngsø kommet mellem 25 og 45 minutter for sent til aftaler og møder i forbindelse med hans uddannelse, grundet signalfejlene.

Han har lige nu heller ikke mulighed for at få en bil, så derfor er det mest realistiske alternativ for nu, at han tager toget tidligere.

- Jeg synes, jeg står tidligt nok op i forvejen. Så det kan ikke passe, at jeg skal stå op en time tidligere for at nå mine aftaler, siger Dennis Lyngsø.

Se indslaget med Dennis Lyngsø herunder.

Kaffe og croissant

Mandag var dog langt fra første gang Dennis Lyngsø har været uheldigt ramt af aflysninger på skinnerne.

Tidligere, på vej hjem til Hirtshals, endte han en aften med at blive strandet i Hjørring. Togtrafikken var indstillet, og der var ikke sat togbusser ind. Dennis Lyngsø blev henvist til de lokale busser, men da der ikke kørte nogen, vidste han ikke om han skulle sove på stationen eller gå.

- Det ender med at min mor, som bor i Aalborg, kører til Hjørring for at kører mig til Hirtshals og så selv hjem igen. Så det var noget af en omvej for hende, forklarer Dennis Lyngsø.

Mandag morgen fik de nordjyske rejsende, heriblandt Dennis Lyngsø, uddelt kaffe og croissanter af DSB og Banedanmark, som tak for tålmodigheden og undskyld for besværet. Desværre faldt uddelingen sammen en ny signalfejl.

- Det er nok ikke lige croissanten, der gør det. Men det giver et smil på læben, og det hjælper da lidt på ventetiden synes jeg, siger Matthias Aurelian fra Vrå om initiativet.

- Jeg skulle nok have en del, før det går op. Det tager noget længere tid at rejse, og jeg kom også en time for sent i skole i dag, fortæller Astrid Sørensen, der kommer fra Brønderslev.

- Jeg synes muligvis, at jeg skulle have haft croissanten lidt tidligere. Kaffen var dejlig, men jeg vil hellere passe mine arbejdstider, siger Dennis Lyngsø.

- Det er en form for micromanagement af EU. Det er helt skørt, at man vælger at gå ind og overtrumfe.

Sådan siger nordjyske Kristoffer Storm, der er medlem af Europa-Parlamentet for Danmarksdemokraterne om TV2 Nords historie, om en griseproducent i Nibe, der bliver nødt til at give sine grise mere antibiotika, ned de har brug for.

Nye EU-regler tvinger nemlig svineproducenter til at give grise en fuld dose antibiotika, selvom lokale dyrlæger og eksperter mener, at en mindre dosis er tilstrækkelig til at gøre dem raske.

- Jeg undrer mig over, at samtlige danske medlemmer af EU har stemt ja til det her, når vi i Danmark rent faktisk har stort fokus på at nedbringe antibiotika. Det er virkelig ærgerligt, at EU går ind og spænder ben for det, siger han.

Han mener, at vi bør stole på, at de fagdyrlæger og landmænd vi har, kan finde ud af hvor meget antibiotika, dyrene skal have. Netop derfor har han også tænkt sig at gøre noget ved sagen.

- Jeg har tænkt mig at bringe det op for EU-kommissæren, siger Kristoffer Storm (DD).

I februar gik Kristian Bertelsen bort i en alder af 44 år efter et sygdomsforløb med kræft i hjernen. Det sidste kræftforløb var familiefarens femte.

TV2 Nord-journalist Michael Guldbrandt fulgte familien fra Vrå tæt på et tidspunkt, hvor de vidste, at Kristians tid var ved at rinde ud. Et af de emner, Kristian Bertelsen taler om, er de psykiske udfordringer, som følger med, når man er kræftpatient.

Den tidligere skoleleder oplevede en række følelsesmæssige rutsjeture i løbet af sit sygdomsforløb, og han håber, at andre kan få den hjælp, som han ikke selv fik.

- Jeg er virkelig fuld af lovord og taknemmelighed over for det sygehusvæsen, jeg har mødt. Men der er også et vakuum i det, fordi sygehusvæsenet er til for dem, der er syge. Sådan skal det også være, men når man første gang får at vide, at man er rask, så havde jeg egentlig forventet, at nu kommer der nok nogen og fortæller, hvad der så skal ske, siger Kristian Bertelsen.

'Hvad nu?'

Kristian Bertelsen fik konstateret kræft første gang i 2018. Han blev rask igen efter modermærkekræft, men blev året efter ramt af kræft i halsen. Også her blev han efterfølgende erklæret rask.

I 2021 blev familien fra Vrå ramt af et nyt tilbageslag. Kristian Bertelsen fik at vide, at han havde kræft i hele kroppen og ikke havde lang tid tilbage at leve i. Takket være det, lægerne betegnede som et medicinsk mirakel, blev Kristian igen erklæret kræftfri.

- Der går jeg ud ad døren sammen med Rikke (Kristians hustru, red.), og vi er fuldstændig euforiske og skal hjem og fortælle familien det, og i to dage lever vi simpelthen på den vildeste rus. Og så bliver vi bare begge to ramt af sådan en hammer, fordi hvad nu? Hvad skal der ske?, siger Kristian Bertelsen.

Se indslaget her:

Den følelse står mange patienter ifølge Kræftens Bekæmpelse med.

- Tit og ofte vil tankerne fylde om, hvorvidt det kommer tilbage. Man kalder det angsten for tilbagefald, og den er iboende både hos den, der er ramt af kræft, og hos de pårørende, siger Claus Weilgaard, som er områdechef ved Kræftrådgivningen i Aalborg, der hører under Kræftens Bekæmpelse.

I en undersøgelse blandt kræftpatienter giver 17 procent udtryk for, at de har en for stor del af ansvaret i deres opfølgningsforløb, hvor de selv må navigere mellem kommunale tilbud, praktiserende læge, sygehus med videre.

- Når den sidste behandling er givet, og man er udskrevet og erklæret kræftfri, så står man tit med en følelse af at stå alene. Der er kommunale tilbud og kræftrådgivningen, og det handler om at få den viden ud til så mange som muligt, at man altid kan henvende sig her, siger Claus Weilgaard.

Ønsker større fokus på overlevere

Region Nordjylland er opmærksomme på, at patienter skal hjælpes bedst muligt, når de går igennem et kræftforløb. Også de patienter, der erklæres raske.

- Du får mig aldrig til at afvise, at nogle kan falde igennem et ellers relativt fintmasket sikkerhedsnet, men der er en del fine tilbud derude. Angsten for tilbagefald kan vi aldrig helt fjerne, siger Anders Krog Vistisen, der er cheflæge på Aalborg Universitetshospitals Afdeling for Kræftbehandling.

I dag overlever flere end kræftsygdom end tidligere, og i 2025 ventes antallet af kræftoverlevere i Danmark at nå over 400.000. Derfor mener Kristian Bertelsen, at den gruppe skal prioriteres højere.

- Jeg ved godt, at pengene skal bruges der, hvor pengene giver mest mening. Og det er selvfølgelig klart, at er man rask, så er det ikke der, det giver mest mening i et sygehusvæsen. Det forstår jeg godt. Men ligesom man oplever soldater, der kommer hjem fra krig med PTSD, så er det jo lidt den samme situation, vi stod i, siger Kristian Bertelsen.

Cheflægen er enig i, at øget fokus på kræftoverlevere kan være nødvendigt.

- Jeg synes ikke, det ville være et dumt sted at prioritere, hvis man gerne vil løfte situationen for alle patienter med kræft og sådan set også for andre patienter med andre sygdomme, som har været alvorlige eller livstruende, siger Anders Krog Vistisen.

Du kan se dokumentaren 'Dør far i morgen?' her.