Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter stor modstand af 15 etagers højhus: Politikere siger også nej tak

Foto: Arkitekterne BJØRK og MAIGÅRD ApS

Det skulle være 15 etager og 50 meter højt, men sådan bliver det ikke. Det er nemlig stemt nej til det omdiskuterede højhus i Hobro.

3000 protestunderskrifter var samlet sammen mod højhuset i Hobro, som har været genstand for en stor diskussion i byen.

Tidligere har der lydt en mere positiv tone overfor projektet fra forskellige politikere i Mariagerfjord Kommune

Sådan er det bare ikke endt. Politikkerne endte nemlig på et udvalgsmøde mandag med at vende tommelfingerne nedad til højhuset. 

Den nyudvalgte formand for Teknik- og Miljøudvalget Henrik Sloth (V) sætter nogle ord på, hvorfor det er endt sådan.

- Et flertal i udvalget har simpelthen besluttet, at man ikke giver tilladelsen og stopper processen her. Dels på grund af de mange indsigelser, men også fordi vi er nervøse for, at vi kan samle et kvalificeret flertal i byrådssalen bag det her, og vi var i hvert fald fem i udvalget, der ikke ønskede, at vi skulle have en 15-14 afgørelse eller en 16-13 på en så vigtig sag, siger Henrik Sloth og fortsætter: 

- Vi har i hvert fald sagt nej tak til de planer, der ligger nu. Der er ikke nogen, der er uenige i, at Klochhuset ikke ser pænt ud, som det ligger nu, men om der kommer et andre forslag, det ved vi jo ikke.

Netop de mange indsigelser mod projektet har gjort indtryk på venstremanden. Og det er nu indstillet til økonomiudvalget om også at droppe projektet.

- Jeg tror ikke i mine 22 år i politik, at jeg har oplevet så mange indsigelser mod noget. Det gør jo indtryk på os politikere, og vi har også læst dem. Jeg synes jo, det var et spændende projekt, og jeg kunne se det som noget nyt i Hobro, siger han og fortsætter:

- Men jeg kan også godt se, at der er rigtig mange indsigelser, der ikke har den samme følelse, jeg har, og det skal man også have respekt for, men smag og behag er også meget forskellig. 

Stor modstand

En af grundene til, at der i første omgang var stor modstand til projektet med højhuset blandt borgere i byen, er, at det ville skade charmen, stilen og kendetegnet i byen, hvis der skulle opføres 15 etager og 50 meters højhus på den gamle Klochhusgrund. 

En borgergruppe samlede modstand mod projektet -  og borgergruppen er altså også endt med at få sin vilje. 

Til mødet i Teknik- og Miljøudvalget endte det med fem imod og en for. Her var det Christian Johnson fra Konservative, der stemte for. Ellers var det tre fra Venstre og to fra Socialdemokratiet, der stemte imod.

Jørgen Hammer Sørensen (DF) - der lige er blevet afsat som formand for udvalget - stemte ikke. 

Næstformand rørt

Hos borgergruppen er der nu jubel og glæde over, at det er endt sådan her i Teknik- og Miljøudvalget.

Helle Mathiassen, repræsentant for Borgergruppen Jernbanegade var meget rørt i telefonen, da TV2 Nord fangede hende, da hun ikke vidste, hvad udvalget nåede frem til. Nu håber hun, at byrådet følger udvalgets indstilling.

- De har lyttet til borgerflertallet i Hobro, og så stoler jeg på, at demokratiet virker. Det virker lyttende, og det virker borgerinddragende, siger Helle Mathiassen og fortsætter: 

- Jeg er meget rørt, og jeg er meget glad på Hobro bys vegne, og på vegne af alle dem, der har skrevet under og lavet indsigelser. Jeg har hele tiden troet på det, men jeg har fået at vide, at jeg er naiv.

Skiller byen

Niels Peter Christoffersen (S), næstformand i udvalget, syntes egentlig, at det var et spændende projekt.

- Det er jo et udløb af, at demokratiet fungerer. Når vi er stort set enigt byråd, som fremlagde det her forslag, så var det, fordi vi synes det var et spændende projekt, og et projekt, der kunne samle Hobro. Det viser sig så i processen, at det nærmere skiller i stedet for at samle, siger han og fortsætter:

- Det korte og lange, det er, at der er nogle kvalitative indsigelser, der godt kan få os til at sige, at der er måske noget om det. Personligt tænker jeg, at et seks etager hus på hele grunden, det er værre end det der smalle lidt tårnagtige projekt, men det er en personlig holdning, og jeg synes ikke, vi skal have et projekt, som deler borgerne i Hobro.

Byrådet står stadig med en afgørelse der skal træffes.

Så er det bedre, at vi siger, det stopper vi her, og så må byrådet træffe den endelige afgørelse, siger næstformanden og fortsætter:

- Sådan er demokratiet. Personligt synes jeg, det havde været et flot projekt, men personligt så synes jeg heller ikke, at vi skal have et projekt, som skiller byen ad.


Hus stod i flammer: Natten til søndag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planer, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.