Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgmestre kritiserer stadionkrav: Halvtomme stadioner for millioner

Foto: Lisbet Christensen / TV2 Nord

Divisionsforeningens krav om at der skal kunne være 10.000 tilskuere på DS Arena i Hobro er helt skudt over målet. Kravene betyder, at kommuner bruger penge på unødvendigt anlæg, mener borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen (V).

Hjørring og Mariagerfjord kommuner har brugt millioner af skattekroner på at bygge stadioner, der står halvtomme hen. Det har kommunerne gjort for at leve op til de stadionkrav, som Divisionsforeningen stiller til klubber, der spiller i Superligaen.

DS Arena i Hobro ligger smukt placeret mellem træerne i Østerskoven. På det smukt beliggende stadion er der god plads til tilskuerne. Der har aldrig været udsolgt.

I 2014 rykkede HIK op i Superligaen. DS Arena måtte bygges om for 35 millioner kroner, hvoraf Mariagerfjord Kommune betalte de 15 millioner. Divisionsforeningen krævede, at der skulle være plads til 10.000 tilskuere - 3000 af dem skulle være overdækkede siddepladser.

- De krav var skudt fuldstændig over målet. Der er jo ingen rimelighed i, at vi skal lave et stadion til 10.000 tilskuere. Det får vi aldrig mulighed for at fylde op, siger borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen (V).

Regning på 17 millioner kroner i Hjørring

Kravet om plads til 10.000 tilskuere blev Vendsyssel FF også mødt med, da de rykkede op i superligaen. Her måtte Hjørring Kommune punge ud med godt 17 millioner kroner for en udbygning af stadion. Borgmester Arne Boelt (S) mener, at det var på sin plads med en opgradering af stadion, fordi Fortuna Hjørring jævnligt spiller Champions League, og derfor har brug for et stadion af en vis kaliber. Men kravet om plads til 10.000 tilskuere mener han stadig er helt hen i vejret.

- Vi kommer jo ikke til at få 10.000 mennesker på stadion, heller ikke selv om vi skulle rykke op i Superligaen igen. Der er forskel på Aalborg med 180.000 indbyggere og lille Hjørring med 27.000 indbyggere. Der kan simpelthen ikke komme så mange mennesker til en kamp, siger Arne Boelt (S).

Stadionrekorden på Nord Energi Arena i Hjørring lyder på 6415 tilskuere. Der er overkapacitet på stadion, og havde det ikke været for Divisionsforeningens krav, så havde Hjørring Kommune ikke brugt penge på at lave så mange tilskuerpladser.

- Det ville være bedre at have blinkende lygter og melde udsolgt de få gange, det ville være aktuelt og acceptere det i stedet for at have så meget overkapacitet, siger Arne Boelt (S).

I Divisionsforeningen understreger direktør Claus Thomsen, at det er klubberne selv, der har vedtaget stadionkravene.

Divisionsforeningen afviser kritik

I Divisionsforeningen understreger direktør Claus Thomsen, at det er klubberne selv, der har vedtaget stadionkravene.

- Der er ikke noget krav om, at man skal bygge et nyt stadion. I 3F Superligaen skal man bare spille på et godkendt stadion, og det kan man leje i en anden by, siger Claus Thomsen.

Ifølge direktøren har Superligaklubberne indtægter fra fælles tv-aftaler og sponsor-aftaler, der starter ved 20 millioner kroner, og det, mener han, kan finansiere leje af stadion i en anden by.

På DS Arena kommer der i snit 2000 tilskuere til kampene. Stadionrekorden på DS blev sat i marts 2015, hvor 6600 tilskuere overværede en kamp mod AaB - altså har 35 procent af tilskuerkapaciteten aldrig været i brug.

- Det følger jo mange tv-penge med, når man rykker op i Superligaen. Er det så ikke også rimeligt, at der følger nogle krav med om et stadion af en vis kaliber?

- De penge, der kommer, er for at klubberne kan aflønne det personale og de spillere, der skal være. Hvad der skal være af krav derudover, synes jeg ikke, man kan sammenligne, siger borgmester Mogens Jespersen (V).

Sammenligner med kostald

Mogens Jespersen sammenligner stadionkravene med at bygge en kostald til 1000 køer, selvom man kun har 300, eller at bygge en stor skole, selvom man ikke har elever til at fylde den op.

- Hvis ikke vi rettede os efter de regler, der var udstukket, så ville HIK blive tvangsnedrykket, siger Mogens Jespersen.

I 2018 forsøgte divisionsforeningen at bløde op på kravene til superligaen. Nu kan klubberne alternativt kan nøjes med at have plads til 6.000 tilskuere, hvoraf 4000 skal være overdækkede siddepladser, hvis man laver et helt lukket stadion. Men også det krav, mener de to borgmestre, er overdrevet i deres kommuner.

- Hvis man havde en balance med de 3000 sæder, som vi har nu, og så 2000 til 3000 ståpladser, det ville være fair krav, siger Arne Boelt.

Både Vendsyssel FF og HIK er nu rykket ned i 1. division, hvor der er endnu færre tilskuere, der får god plads.


ANALYSE: Politianmeldelse varsler hård valgkamp i Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nogen har haft en interesse i at stille Socialistisk Folkeparti i et dårligt lys over for nogle af partiets kernevælgere, skriver TV2 Nords politiske analytiker.

Vi er i et valgår!

Det spiller uden tvivl en ikke uvæsentlig rolle, når man skal forstå fem aalborgensiske partiers beslutning om at tage det drastiske skridt at indgive politianmeldelse for brud på tavshedspligten i en debat om den fremtidige forvaltningsstruktur i kommunen.

Når straffelovens paragraf 152 - om nogen, der i offentlig tjeneste uberettiget videregiver fortrolige oplysninger - tages i brug, handler det i reglen om personfølsomme oplysninger. 

I dette tilfælde kan man sige, at det i stedet handler om partifølsomme oplysninger. 

Hvilket kan være nok så slemt. Ikke mindst i et valgår. 

Baggrunden er, at politikerne vil skære en forvaltning og en rådmandspost væk, når et nyt byråd er valgt. I den forbindelse har man i det såkaldt udvidede økonomiudvalg, hvor alle partier er repræsenteret, drøftet, hvilke forvaltninger de forskellige kommunale aktiviteter i fremtiden skal placeres i.

Politikerne har kunnet bede om at få forskellige mulige løsninger belyst. 

17. januar skrev Christian Borup, der er fællestillidsrepræsentant for medarbejderne på fritidscentrene, i et opslag på Facebook, at “det er kommet os for øre, at SF” har foreslået at flytte dette område fra job og velfærd-forvaltningen til forvaltningen for børn og unge. Han argumenterede imod en sådan flytning (som tidligere har været i spil, men blev opgivet), og begrundede blandt andet sin modstand med, at samarbejdet med rådgiverne om børn og unge i vanskelige positioner ville blive vanskeliggjort. 

Et synspunkt, som den tidligere mangeårige rådmand for job og velfærd, Mai-Britt Iversen (S), i samme tråd i øvrigt bakkede op. 

SF var nysgerrige 

 SF-byrådsmedlem Peter Larsen har pointeret, at partiet ikke har foreslået fritidscentrene flyttet, men at man alene har bedt om at få emnet undersøgt, fordi “en af vores nysgerrigheder går på at kikke på, hvorvidt fritidscentrenes nuværende forvaltningsmæssige placering er den mest hensigtsmæssige i et børn- og unge-perspektiv”. 

Den aktuelle strid og politianmeldelsen handler imidlertid ikke først og fremmest om substansen, men om, at det er blevet kendt uden for kredsen af byrådsmedlemmer, at Socialistisk Folkeparti på et lukket møde har luftet denne mulighed og bedt om at få den undersøgt.

At Liberal Alliance har haft samme ønske og angiveligt tilkendegivet det på samme møde, har ingen tilsyneladende lækket. 

I SF føler man, at nogen har haft en interesse i at stille netop et parti, som mange pædagoger kunne tænkes at give deres stemme 18. november, og som tidligere netop har talt fritidscentrenes sag, i et dårligt lys i et valgår. 

Udover SF har fire andre partier, Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten, stillet sig bag politianmeldelsen.

Byrådets tre andre partier, Socialdemokratiet, Konservative og Radikale, er ikke med. Rådmand Nuuradiin Hussein (S) ser politianmeldelsen som udtryk for “uansvarlighed og panik”.

Alvorlig sag

 Hvis det lykkes politiet at finde frem til kilden til oplysningen, vil et retsligt efterspil om brud på tavshedspligten være en alvorlig sag for vedkommende. Man skal på et lukket møde kunne tale fortroligt sammen. 

Overtrædelse af paragraffen kan give bøde eller fængsel i op til seks måneder, under skærpede omstændigheder op til to år.

Man kan som politiker i nogle, men langt fra alle tilfælde, godt gengive, hvad man selv har sagt, men at gengive andres udtalelser eller forslag ved de fleste, at man ganske enkelt ikke gør. Det handler ikke først og fremmest om, hvad der står i straffeloven, men hvad folkevalgte normalt betragter som almindelig god adfærd.

Uanset om den formastelige findes eller ej, vil politianmeldelsen med garanti ikke styrke samarbejdet i byrådet i Aalborg, og den vil ikke gøre arbejdet med at sammensætte den fremtidige forvaltningsstruktur lettere. Samtidig er forløbet et varsel om en valgkamp i landsdelens største kommune, der både kan blive hård og uforsonlig og tegne konturerne af nye alliancer i også et kommende byråd. 


Breaking

Aalborg Håndbold bekræfter: Ny trænerduo på plads

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Simon Dahl bliver permanent cheftræner i Aalborg Håndbold og får Henrik Kronborg som assistent.

Det er mildt sagt gået ganske godt for Aalborg Håndbold, siden klubben i begyndelsen af november sidste år opsagde samarbejdet med tyske Maik Machulla og forfremmede assistenttræner Simon Dahl til midlertidig cheftræner.

12 sejre er det blevet til i 12 kampe under Simon Dahls ledelse, og det har overbevist klubbens ledelse om, at den 33-årige vestjyde er klar til at overtage ansvaret som Aalborg Håndbolds næste permanente cheftræner.

Aalborg Håndbold har derfor skrevet kontrakt med Simon Dahl frem til 30. juni 2027, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Som træner er han dygtig både på det håndboldfaglige og i mandskabsbehandlingen og samtidig passer han rigtig godt ind i den kultur vi gennem en årrække har fået opbygget i Aalborg Håndbold. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi med Simon ved roret har fundet den rette mand til jobbet, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Jeg har altid haft drømmen om at blive cheftræner i en større klub

Simon Dahl

Stolt og ydmyg

Simon Dahl er glad for, at Aalborg Håndbold tror på ham som fremtidens mand på cheftrænerposten.

- Først og fremmest er jeg stolt, men også ydmyg over at få muligheden som cheftræner for Aalborg Håndbold på fast basis. Selvom jeg har haft kasketten på i de seneste måneder, så har det ikke været en selvfølge for mig, at det skulle ende sådan her, siger han og uddyber:

- Jeg har altid haft drømmen om at blive cheftræner i en større klub, men at det nu er lykkedes i Danmarks største og mest professionelle klub, er noget, jeg er utrolig glad for. Min familie og jeg befinder os rigtig godt i byen, og jeg synes, vi har en fantastisk trup, hvor jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet, vi har igangsat, så vi forhåbentlig kan få sat endnu flere pokaler i skabet, når sæsonen er omme, siger Simon Dahl.

Henter landsholdets assistent

Siden trænerfyringen i efteråret har Henrik Møllgaard været spillende assistenttræner i den nordjyske klub, men han rykker til sommer til Frankrig, hvor han skal være assistenttræner i storklubben Paris Saint-Germain.

Derfor har Aalborg Håndbold været på udkig efter en ny assistenttræner, og her er det lykkedes klubben at lande en aftale med en prominent herre. Det bliver nemlig Henrik Kronborg, der fra næste sæson overtager posten.

54-årige Kronborg har siden 2016 været assistenttræner for det danske herrelandshold, som med ham på bænken blandt andet har vundet fire verdensmesterskaber og to OL-guldmedaljer. Sideløbende har Henrik Kronborg haft flere klubtrænerjobs.

- Henrik er en erfaren træner med stor respekt om sin faglighed, ligesom han har prøvet meget i håndboldens verden og senest med det danske landshold har været med til at skabe store resultater. Vi synes derfor, at han sammen med Simon Dahl kan udgøre en optimal trænerduo, siger direktør Jan Larsen.

Henrik Kronborg vil sideløbende med jobbet som assistenttræner for Aalborg Håndbold også fortsætte i samme rolle på det danske herrelandshold.

Rollen som assistenttræner i Aalborg Håndbold varetages for resten af denne sæson af U19-træner Benjamin Batsberg, som har været en del af trænerteamet i de seneste måneder.


Aalborg Kommune politianmeldt: - Det er en meget alvorlig sag

Foto: Nanna Malou Rasmussen / TV2 Nord

Politiet skal nu undersøge 31 byrådspolitikere samt en håndfuld andre kommunale medarbejdere.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fem partier står bag politianmeldelsen i en sag, som SF mener, er principiel.

En politisk bombe har ramt Aalborg Byråd.

Fortrolige oplysninger fra et lukket forhandlingsmøde i det udvidede økonomiudvalg er nemlig efter alt at dømme blevet lækket.

I et opslag på Facebook, der er delt af et bestyrelsesmedlem i BUPL i Nordjylland, beskyldes SF nemlig for at have foreslået at undersøge at flytte fritidscentrene i Aalborg Kommune fra Job og Velfærd og over i Børn- og Ungeforvaltningen. Oplysninger som stammer fra det lukkede møde.

Sagen har fået hele fem partier i byrådet meldt sagen til politiet.

Brud på tavshedspligten

Bag anmeldelsen står SF, Enhedslisten, Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne. Nu skal myndighederne finde frem til, hvem der har brudt sin tavshedspligt og lækket de fortrolige oplysninger.

- Det er en meget alvorlig sag. For det første har vi jo ikke stillet forslag om at lave en flytning, men blot ønsket at stille et spørgsmål, hvor mulighederne for ændringer i forvaltningsstrukturen, som er en del af budgetforliget, bliver undersøgt. Blot for at understrege den del, fortæller SF's gruppeformand, Peter Larsen.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor en eller flere personer formentlig har valgt at lække de fortrolige oplysninger:

- Det her slipper ud med en kant og en vinkel, som jeg og de øvrige fire partier, der står bag politianmeldelsen, har svært ved at se være andet end et forsøg på at skade SF’s omdømme. Det er der ikke nogen tvivl om.

Sagen har principiel karakter, og derfor har de andre fire partier selv ønsket at gå med i politianmeldelsen, oplyser gruppeformanden:

- Nu er det jo os, det går ud over denne gang, men sagen er principiel. Vi kan simpelthen ikke have, at vi har nogle politisk lukkede rum, hvor der lækkes nogle ting fra. Det giver et forfærdeligt samarbejdsklima og en mistillid.

Skaber mistænkeliggørelse

Uden for politianmeldelsen står dog byrådets største parti, Socialdemokratiet. Her lyder begrundelsen fra gruppeformand Søren Kusk:

- Det er selvfølgelig en alvorlig sag, at der er lækket noget fra et fortroligt rum. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Men vi synes også, at det, at gå til en politianmeldelse og sidde og anmelde hinanden i byrådet, er et voldsomt skridt at tage.

- Jeg mener også, at selve sagen ikke har så meget substans, kan man sige.  Så vil nogen måske sige, at sagen er principiel, men jeg synes altså, at det er et drastisk skridt at tage, understreger han.

Læk blev dråben

Men den begrundelse falder ikke i god jord hos SF. Ifølge Peter Larsen har der nemlig været flere læk fra fortrolige rum den seneste tid, og derfor er der ikke kun tale om et enkeltstående læk, men et tilbagevendende problem, der skal handles på:

- Vi har haft en konsensus om, at vi blev nødt til at reagere mere konsekvent næste gang, det sker, og det er der så fem partier, som står bag i den her omgang. Det er jo ikke fordi, de andre partier har en interesse i at redde SF, men fordi det er gift for vores samarbejdsklima. Så når Socialdemokratiet vælger at negligere den her sag, stiller jeg mig faktisk ret uforstående, men nu er det jo heller ikke dem, der bliver ramt her.

Sagen ligger nu på bordet hos Nordjyllands Politi.


'Han skyder knoppen af dig': Unge mænd dømt for at true og ydmyge 15-årig

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

'Det skulle ikke have udviklet sig, som det gjorde,' forklarede de dømte i retten.

To unge mænd på 16 og 18 år blev tirsdag idømt henholdsvis otte og syv måneders fængsel for at true og ydmyge en 15-årig dreng.

Det fortæller Anders Torp, som var anklager i sagen, der var for retten i Aalborg som en tilståelsessag.

De to unge mænd blev dømt for ulovlig tvang, fordi de ved at true den 15-årige med en softgun-pistol og en kniv tvang ham ned på knæ og fik ham til at kysse deres sko, hvorefter de fratog ham en mobiltelefon.

- De forklarede, at der havde været en uoverensstemmelse mellem dem og den 15-årige, som en af de dømte kendte i forvejen. De dømte havde aftalt, at de ville 'give ham en advarsel', som de formulerede det, fortæller anklager Anders Torp.

Eskalerede

I en retsmødebegæring fremgår det, at de to unge mænd blandt andet truede den 15-årige med udsagn som 'jeg fucking slice’er dig', 'han skyder knoppen af dig', 'skal jeg trykke på aftrækkeren lige nu og fucking skyde dit hoved af eller hvad?' og 'farvel, brormand', mens de førte softgun-pistolen ind i den 15-åriges mund.

- Det skulle ikke have udviklet sig, som det gjorde, men fordi de var påvirkede, eskalerede det til et omfang, det ikke skulle have haft, forklarede de dømte ifølge anklageren.

De to unge mænd modtog dommen, som altså lød på henholdsvis syv og otte måneders ubetinget fængsel.

Både den 16- og den 18-årige er tidligere straffet for personfarlig kriminalitet, oplyser anklageren.


Ulve løb rundt på villavej - lignende tilfælde kan ske i Nordjylland

Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Der er ikke noget farligt ved det, siger professor.

Ulvebestanden stiger, og flere steder i det nordjyske bliver der med jævne mellemrum spottet en ulv.

Selvom ulven af natur er sky overfor mennesker, så kan borgere i Nordjylland i fremtiden godt komme ud for at møde en ulv i deres egen baghave eller på villavejen. Sidtnævnte oplevede en borger på Engvej i Oksbøl i Varde Kommune for et par uger siden, da en ulv havde bevæget sig fra skoven og ind i midtbyen.

I Nordjylland lever der ifølge eksperter tre ulve. En enlig hanulv i Vendsyssel samt et ulvepar i Lille Vildmose. Desuden er der nogle ulve, som strejfer rundt, og som ikke holder til et fast sted.

Som det ser ud nu, lever ingen af ulvene i Nordjylland klods op ad befolkede områder, men ifølge Peter Sunde, der er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, kan det godt blive tilfældet.

Professoren fortæller, at der som eksempel formentlig er grobund for, at der kunne leve et ulvepar i Rold Skov nær Skørping.

Blandt beboerne i Skørping er der dog delte meninger om, hvorvidt ulven er velkommen eller ej.

Foto: Michael Schmidt Thomsen

Se hele indslaget i bunden af artiklen.

- De kommer for tæt på menneskerne. Man ved aldrig, hvad de pludselig kan finde på, når de bliver mange, siger Jens Stubberup fra torvet i Skørping.

Hanna Skov Olsen er dog mere rolig.

- Jeg synes bare, at det er spændende, at vi har fået ulve i Danmark. Jeg ser ikke den enkelte ulv som nogen trussel. De er flokdyr, og jeg tror, at de er mere bange for os, end vi er for dem, siger hun.

Unger til sommer?

I øjeblikket er risikoen eller muligheden for at se en ulv i en by som Skørping minimal. Rold Skov kan ellers som bekendt være et potentielt hjemsted for ulven, og hvis der ovenikøbet er dyr i eller omkring Skørping, som ulven kan jage, så øges chancen betragteligt for at se rovdyret i et villakvarter, som det var tilfældet i Oksbøl.

- Overalt i Europa, hvor ulve lever, hvor der bor mennesker, kommer der ulve forbi bebyggelse, og også bymæssig bebyggelse en gang imellem. Det er uundgåeligt. Der er ikke noget farligt ved det, siger Peter Sunde og tilføjer:

- Ulve har jo ikke kort og GPS, og specielt hvis det er hvalpe, så kan de godt bevæge sig ind i et område, hvor de ikke har været før, fordi de vil undersøge det. Og så finder de typisk ud af, at; her er ikke noget at komme efter. Her er ikke særlig fedt. Der er ovenikøbet mennesker, og så smutter de igen.

Man estimerer, at der er 60-70 ulve i Danmark lige nu. Deriblandt otte ulvepar, så flere kan være på vej. Ifølge Peter Sunde kan parret, der bor i Lille Vildmose, meget vel få unger til sommer.

Støder man ind i en af ulvene, lyder rådet:

- Lad den være i fred. Helt på samme måde som du heller ikke skal forstyrre et rådyr eller et krondyr. Stå stille, nyd synet, og lad dyret passere, siger Peter Sunde.

I 2012 blev ulven for første gang set i Danmark i 200 år. Dyret har været i Tyskland siden år 2000. I den periode er der ikke nogen mennesker, der er blevet angrebet af en ulv.