Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tobias har lært siden sidst, og nu vil han tilbage i borgmesterstolen

Tobias Birch Johansen og Folmer Hjorth Kristensen mødes i TV2 Nords 'Kampen om borgmesterstolen'.

Borgmesterposten på Læsø har været omgivet af en del uro i den senere tid. Det er Tobias Birch Johansen mere end klar til at ændre på, men det bliver ikke uden kamp fra Folmer Hjorth Kristensen.

Se “Kampen om borgmesterstolen” fra Læsø Kommune her:

Målet med programmet er at lære de to borgmesterkandidater bedre at kende, og derfor er de begge blevet bedt om at medbringe en genstand, der betyder noget for dem.

Tobias Birch Johansen har medbragt en såkaldt svar-maskine, og det er der en ganske særlig årsag til.

Det var ifølge ham selv noget overraskende, da han blev borgmester for otte år siden, og derfor var han ikke klædt godt nok på til opgaven. 

- Den første tid var en meget hård tid. Der var sindssygt meget, der skulle læres, og det gik ret hurtigt op for mig, at når man sidder der for bordenden, og det bliver svært, og der ikke er andre, der har et svar, så skal borgmesteren have et svar, og det skal tit komme ret hurtigt.

Tobias Birch Johansen dasker en gang imellem til svarmaskinen, men det er dog sjældent, han rent faktisk retter sig efter svaret, fortæller han.

Da han en dag var ude at gå en tur faldt han over 'svarmaskinen', og den skulle med ham hjem.

- Den beskrev egentlig ret godt, hvor tom i toppen jeg var det første stykke tid, og hvor meget der var, jeg skulle indhente og lære i de efterfølgende fire år, siger Tobias Birch Johansen. 

Folmer Hjorth Kristensen har medbragt en plakette, han blev tildelt af den af den spanske general i forbindelse med en udsendelse til Bosnien-Hercegovina i 1990'erne.

Folmer Hjort Kristensens plakette minder ham dagligt om demokrati og frihed.

- Jeg er vant til at tage ansvar, og jeg er vant til at træffe beslutninger i demokratiets ånd, og det symboliserer plaketten, og derfor har den stor betydning for mig, siger han. 

Hvad er det vigtigste en borgmester skal kunne? 

Det spørgsmål svarer de to kandidater blandt andet på. Begge er de enige om, at noget af det vigtigste er at lytte til borgerne.

- Han skal være derude og tale med borgerne og lytte til dem. Derudover skal han være den samlende figur for kommunalbestyrelsen. Han skal huske at han er en af ni, og han skal altid have bestyrelsen med sig. Og så skal han selvfølgelig være en god ambassadør for Læsø og sørge for, at vi får rigtig mange penge til øen, siger Folmer Hjorth Kristensen.

Tobias Birch Johansen er enig i, at det som borgmester er vigtigt at tage hensyn til hele kommunalbestyrelsen. 

- Det er vigtig, at borgmesteren forstår, at i det øjeblik han er udpeget, så er han formand for en hel kommunalbestyrelse. Det betyder, at han skal repræsentere hele kommunalbestyrelsen udadtil og ikke kun sit eget parti, siger han.

Fremtidens Læsø 

Borgmesterkandidaterne får hver især 30 sekunder til at fortælle, hvordan Læsø Kommune skal forandre sig de næste fire år, hvis det bliver med dem i borgmesterstolen.

Folmer Hjorth Kristensen vil arbejde for, at Læsø Kommune bliver mere grøn, teknologisk og mere åben.

- Jeg ønsker at vi bliver mere åbne i administrationen, og at direktionen bliver sammensat af os som politikere, så vores politiske planer bliver gennemført. Derudover skal vi følge op på den grønne bølge og vi skal have en ny færge på plads. Vi skal sørge for at virksomhederne har det godt ved at støtte op om den teknologiske forandring, vi har, siger han. 

Tobias Birch Johansen fremhæver, at han foretrækker stabilitet over forandring. 

- Der er sket mange gode tiltag på Læsø, som vi skal have fulgt op på. Vi har for eksempelvis fået udbredt vores fibernet, vi har bare glemt at udnytte det til fulde. Vi skal sørge for at Læsø kan tilbyde det, som erhvervslivet forlanger. Arbejdskraft, boliger og så videre. Forandring fryder, men stabilitet er vigtigere, siger han. 


Billigt flyselskab trækker sig: Populær flyrute i fare for at lukke

Foto: Josep Lago, Scanpix

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

Det kan efter nytår være slut med at tage en smuttur til den populære storby London fra Aalborg.

Ifølge flymediet Check-in, er lørdag 29. marts nemlig sidste dag, hvor flyselskabet flyver mellem Aalborg og London efter syv og et halvt år.

Lufthavnsdirektør, Niels Hemmingsen, kan endnu ikke be- eller afkræfte, om flyselskabet stopper sine ruter fra lufthavnen. Han påpeger dog, at der ikke er flere billetter til salg til London og til Girona fra marts næste år.

- Jeg har ikke fået en endelig bekræftelse fra Ryanair, men der er nok en overvejende sandsynlighed for, at de lukker dem, konstaterer han til TV2 Nord.

Er i dialog med andre

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

- Det er altid ærgerligt at miste stabiliteten til to destinationer, og London ligger jo højt på listen og er attraktivt, siger han.

Selvom det endnu ikke er bekræftet hvorvidt det irske lavprisflyselskab lukker sine ruter, er Aalborg Lufthavn allerede nu i gang med at finde alternative flyselskaber til ruten til London.

- Vi er i fuld gang med at være i dialog med andre, for at få et overblik over hvilke muligheder, der er for at genetablere forbindelsen, forklarer han.

Lufthavnsdirektøren er træt af, at han endnu ikke har hørt noget, men han påpeger, at luftfarten generelt er udfordret for tiden.

- Mange flyselskaber mangler kapacitet, fordi der generelt mangler kapacitet i markedet, og så har vi også den her passagerafgift, der træder i kraft 1. januar næste år, som får store konsekvenser, afslutter han.


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

- Da personen blev fundet blev der påbegyndt livreddende førstehjælp og derefter er manden kommet på sygehus. Hans tilstand er ukendt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Omstændighederne forud for redningsaktionen er endnu uklare.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.