Svensk myndighed undersøger mistænkeligt fragtskibs manøvre ved Læsø

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Undersøgelsen fra Sveriges elnetoperatør kommer på baggrund af blandt andet TV 2 Nords afdækning af skibets sejlads i Kattegat.

Den svenske elnetoperatør Svenska Kraftnät igangsætter nu en undersøgelse af det kinesiske fragtskib Yi Peng 3’s manøvre ved Læsø.

Det skriver svenske TV 4.

Undersøgelsen igangsættes på grund af det kinesiske fartøjs mistænkelige færd under en sejlads ned igennem Kattegat i starten af november, som TV2 Nord tidligere har beskrevet.

Jeg finder det mistænkeligt

Jens Wenzel Kristoffersen, forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis

TV 2 har sammen med TV 2 Nord og svenske TV 4 afdækket, at der er slæbespor på havbunden, som ifølge flere eksperter styrker mistanken om, at Yi Peng 3 har forsøgt at lave sabotage mod tre dansk-svenske kabler.

- Vores kabel i Kattegat fungerer præcist som normalt, men det er vital infrastruktur, og på grund af det og de seneste begivenheder går vi nu i gang med en undersøgelse, lyder det fra Svenska Kraftnät i et skriftligt svar til TV 4 om undersøgelsen.

Det kinesiske skib Yi Peng 3 er yderligere mistænkt for at for at have forbindelse til to kabelbrud i Østersøen.

Vedligeholdelse af kabler

Svenska Kraftnät er ejet af den svenske stat og har ansvaret for sikkerheden omkring svenskernes el-leverancer.

Hos selskabet forklarer man, at der ikke umiddelbart er tegn på, at der skulle være sket nogen forstyrrelser på kablerne, der ligger nedgravet i havbunden.

Men kablernes ejer – det statsejede Swedish Power Grid – har alligevel ønsket undersøgelsen for at sikre sig, at der ikke er sket noget med kablerne. Og den nu igangsatte undersøgelse begrundes derfor med vedligehold af elnettet.

- Vi ser på kablet ud fra et vedligeholdelsesperspektiv, lyder det i det skriftlige svar til TV 4.

Mistænkelig skibsadfærd

Svenska Kraftnäts kabler Konti-Skan 1 og 2 løber mellem Læsø i det nordøstlige Danmark og Kungsbacka ved den svenske vestkyst.

7. november – ti dage før kabelbruddene i Østersøen – opførte Yi Peng 3 sig opsigtsvækkende netop da skibet sejlede hen over disse kabler.

Såkaldt AIS-data, der angiver skibets position, har vist, at Yi Peng 3 passerede to strømkabler og et datakabel med nedsat fart ud for Læsø.

Herefter gik skibet helt i stå omkring 850 meter efter, at det havde passeret kablerne.

Her ses Yi Peng 3's sejlrute 7. november ud for Læsø. Foto: TV2 Grafik

Ifølge eksperter, som TV 2 tidligere har talt med, er skibets færden mistænkelig, fordi det er dyrt for skibe i den størrelsesorden at bremse op.

- Jeg finder det mistænkeligt, at et handelsskib – som i princippet er i transit fra en havn til en anden – opfører sig på den måde. Det vil et handelsskib normalt ikke gøre, har Jens Wenzel Kristoffersen, der er forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis og tidligere skibsfører, tidligere beskrevet over for TV 2.

Afslørende undervandsoptagelser

I sidste uge sendte TV 2 i samarbejde med svensk TV 4 og TV 2 nord en undervandsdrone ned til kablerne i Kattegat.

Optagelserne afslørede et tydeligt slæbespor på havbunden, der gik i samme retning, som Yi Peng 3’s sejlrute.

Eksperter peger ud fra optagelser på, at sporet er menneskeskabt og kalder det 'meget usandsynligt', at det stammer fra eksempelvis fiskeri.

- Det er jo alt sammen noget, der peger i retningen af, at Yi Peng 3 formentlig på en eller anden måde har været indblandet i det her (sabotagen, red.), sagde Jens Wenzel Kristoffersen efter at have set optagelserne.

Dansk observatør ombord

Det kinesiske fragtskib har siden 19. november ligget øst for Grenå omgivet af danske, svenske og tyske flådefartøjer.

Torsdag denne uge fik det besøg af kinesiske myndigheder, der steg ombord sammen med en delegation af observatører fra både Danmark, Sverige, Finland og Tyskland. 

Det kinesiske skibs rute i forbindelse med de ødelagte kabler. Foto: TV2 Grafik

- Vi har kunnet tale med besætningen og granske teknikken. Men jeg kan ikke gå i detaljer om det, lød det efterfølgende fra Jonas Beckstrand, som er leder af den svenske havarikommissions efterforskning, til TV 2.

Kabelbruddet, som Yi Peng 3 mistænkes at spille en rolle i i Østersøen, omhandler det ødelagte C-Lion1 mellem Tyskland og Finland samt det undersøiske kabel BCS East-West Interlink, der forbinder den svenske ø Gotland og Litauen.


Karen Magrethe er blind og falder i hjemmet: Desperat efter plejehjemsplads

Foto: Jeppe Krogager

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

85-årige Karen Magrethe Poulsen er dårligt til bens, og uden rollator kan hun ikke gå. Synet er væk, og det samme er lysten til at leve alene i ældreboligen.

- Jeg magter ikke noget, siger Karen Magrethe Poulsen, der bor i en ældrebolig i Sæby. 

Sønnen Kim Wolff-Nielsen er blevet stadig mere bekymret for sin mor. Den sidste tid er hun faldet flere gange. I sidste uge måtte hun endda på hospitalet efter et fald.

– Jeg er nervøs hver eneste dag. Er hun faldet igen? Ligger hun hjælpeløs på badeværelset? Fortæller Kim Wolff-Nielsen.

 Derfor hjalp han sin mor med at søge en plejehjemsplads. Og tilbage i oktober gav Frederikshavn Kommune tilsagn om, at hun kunne komme på plejehjem, når der var en plads ledig. Men siden har de intet hørt.

Kim Wolff-Nielsen er hele tiden nervøs for, om hans mor er faldet Foto: Jeppe Krogager

Se indslag her med Karen Magrethe herunder:  

Begik en fejl

Da Kim Wolff-Nielsen hjalp med at udfylde papirerne, prioriterede de tre plejehjem i og tæt på Sæby. Og det ønske har vist sig at være fatalt. For den normale garanti om maksimalt to måneders ventetid blev hermed sat ud af kraft.

- Jeg tænkte bare, det var det, der gav bedst mening. Det er tæt på mig, og dem hun ellers kender, siger Kim Wolff-Nielsen.

Han havde ikke forestillet sig, at det havde nogen større betydning. Men det havde det.

Henrik Hugo Pedersen, der er Centerchef for Social- og Sundhedsområdet i Frederikshavn Kommune mener, at systemet helt grundlæggende fungerer godt. Plejebolig-garantien sørger for maksimalt to måneders ventetid. Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

De ældre bliver kastebold

Kim Wolff-Nielsen giver dog ikke meget for plejeboliggarantien, hvis det betyder, at hans mor risikerer at ende i Skagen.

– Man kan ikke være bekendt at lade de ældre blive kastebold, hvor man flytter dem væk fra det nærområde, hvor de få venner, de har tilbage, bor, lyder det fra sønnen.

Han følger heller ikke, at han og moren blev godt nok oplyst om konsekvenserne ved, at de prioriterede en plejehjemsplads tæt på Sæby.

– Hvis det er så umuligt (at få en plads tæt på Sæby, red.) ville vi gerne være blevet vejledt i, hvad mulighederne så er. For min mor kan ikke klare sig selv.

 

Det siger Frederikshavn Kommune

Hos Frederikshavn Kommune udtaler de sig ikke om enkeltsager. Men helt generelt er der ikke problemer med ventelister på en plejehjemsplads, når først kommunen har visiteret den ældre. Dog med det forbehold, at man ikke har specielle ønsker. Eksempelvis hvor i kommunen plejehjemmet skal ligge.

Centerleder for Social- og Sundhedsområdet, Henrik Hugo Pedersen, siger:

– Vi har desværre ikke tomme boliger stående i alle lokalområder i hele Frederikshavn Kommune, siger Henrik Hugo Pedersen, der er Centerchef for Social- og Sundhedsområdet i Frederikshavn Kommune. Og han forklarer videre:

- Men vi har en god dækning med de regler vi har i Danmark, med en plejebolig-garanti, hvor man er sikret en plejebolig inden for to måneder.I Frederikshavn Kommune siger centerleder for Social- og Sundhedsområdet at man skal kommunikere tydeligere.

– Jeg tænker at vi skal blive bedre til at kommunikere med borgerne. Hvad er det du kan forvente, når du går sådan og sådan.

Kommunerne skal kommunikere bedre

Interesseorganisationen Ældresagen fortæller, at reglerne for, hvornår de ældre kan komme på plejehjem, er blevet strammet gevaldigt op de senere år.

Der er også blevet flere ældre, men der er ikke bygget nok nye plejehjem.

Og så peger seniorkonsulent i Ældresagen Nina Bruun også på, at kommunerne skal blive bedre til at kommunikere.

– Man stoler jo på kommunen som autoritet, så når man ringer og siger, man har behov for en plejebolig, så skal man også stole på, at det svar, man får, er udtømmende, siger Nina Bruun.

– Og ikke mindst skal kommunerne oplyse, om de konsekvenser det har, hvis man ønsker en specifik plejebolig, hvormed man så mister sin garanti, lyder det fra Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældresagen.

 Håber der sker noget hurtigt.

 I Sæby sidder Karen Magrethe Poulsen og ønsker kun én ting. Og det samme gør sønnen.

- Jeg håber bare, hun kommer på plejehjem hurtigst muligt. Det her kan ikke blive ved med at gå, slutter en tydeligt frustreret Kim Wolff-Nielsen.

 


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den 89-åriges cykel blev fundet i Skagen havn

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De pårørende er underrettet.

Eftersøgningen af en 89-årig mand har desværre fået et tragisk udfald. Mandag lidt over middag blev han fundet død i Skagen.

Ifølge politiet er der ingen mistænkelige omstændigheder i forbindelse med det tragiske fund, og de minstænker ikke, at der ligger en forbrydelse bag.

Den nu afdøde mand blev fundet af en politipatrulje i havnebassinet ved Coasterkajen i Skagen efter en anmeldelsen fra offentligheden klokken 11.50.

Manden cyklede fra sit hjem lørdag ved 10-tiden.

Foto: Per Frank Paulsen

Senere lørdag blev han dog set klokken 15 på Ålbækvej ved Hulsigstien mod syd. Efterfølgende har en stor eftersøgning været i gang, hvor både Nordjyllands Politi, Missing People samt lokale i Skagen har ledt efter manden.

På havnen i Skagen fortæller TV2 Nords mand på stedet, at både helikoptere, ambulance, lægebil samt dykkere har været tilstede.

Michael Karstenskov, der er efterforskningsleder hos Nordjyllands Politi, takker offentligheden for deres hjælp i sagen.

De pårørende er underrettet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Forskningsgennembrud: Livsvigtig hjælp til folk som Pia

Foto: Janus Jacobsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk forskning kan give mere stabilt blodsukker og modvirke senfølger og følgesygdomme.

320.000 danskere lever med type 2-diabetes.

På trods af at fem procent af alle danskere har sygdommen, lever mange med et blodsukkerniveau i ubalance og med risiko for andre alvorlige sygdomme i nyrer, øjne og fødder og hjertekarsygdomme.

Nu er der dog godt nyt fra det nordjyske. For Aalborg Universitet og Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) har i samarbejde med den Sjællandske afdeling forsket og på bare tre måneder oplevet så markante forbedringer for type 2-diabetikere, at de kalder det et forskningsgennembrud.

- Når man har type 2-diabetes, er det altafgørende, at man har et velreguleret blodsukker, der hverken er for højt eller for lavt. Derfor er det meget positivt at se, hvor meget og hvor hurtigt deltagerne har rykket sig. Tiden, hvor deres blodsukker ligger stabilt, er øget markant, siger Stine Hangaard Casper, der er forskningsprojektleder ved SDCN og lektor ved AAU.

Forskningsprojektleder Stine Hangaard Casper håber på sigt at kunne hjælpe mange type 2-diabetikere med forskningsresultatet. Foto: Janus Jacobsen

- Enormt givtigt, siger diabetiker

331 insulinbehandlede personer med type 2-diabetes deltog i forskningsprojektet, hvor målet var at undersøge, om man kunne hjælpe deltagerne med at sænke deres blodsukkerniveau og dermed minimere og udsætte risikoen for blandt andet følgesygdomme.

Blodsukkerniveauet skulle sænkes ved at give adgang til en blodsukkersensor, et aktivitetsur og en intelligent insulinpen. Data fra udstyret blev sendt til en app på mobilen, som behandleren og deltageren havde adgang til i realtid, så niveauet konstant kunne reguleres.

Efter tre måneder var syv ud af 10 deltagere i mål med deres blodsukker, mens det kun var tre ud af 10 i kontrolgruppen.

En af deltagerne i projektet var nordjyske Pia Juhl Brandbyge, der har haft diabetes type 2 siden 2012.

- Det har været enormt givtigt, at der sad en bioanalytiker, som i realtid kunne skrue op og ned for min insulin blot efter en telefonsamtale. Uden at lyve har jeg lært mere om min diabetes på de tre måneder, jeg var med, end i alle de år jeg har levet med det, siger Pia Juhl Brandbyge.

Mens mange med type 1-diabetes allerede har en sensorbaseret glukosemåler, der uden konstante prik i fingre sender målinger til mobilen, bliver de endnu ikke givet til type 2-diabetikere.

Håber at se ændringer

Det håber Stine Hangaard Casper dog, at forskningen vil sætte skub i.

- Vi kan selvfølgelig ikke monitorere folk hele tiden, men det er vores drøm, at vi kommer til at kunne tilbyde monitorering, når folk skal starte op på insulin, siger Stine Hangaard Casper.

Hun påpeger, at Nordjylland stadig halter efter resten af landet, når det kommer til de automatiske målere til diabetikere.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Opdateret: 14.54 - En 89-årig efterlyst mand blev fundet død. De pårørende er underrettet.

Ved middagstid foregår der en redningsaktion ved Skagen Havn.

Det fremgår af Beredskabsstyrelsens ODIN-system.

En lægehelikopter er klokken 12.30 netop landet.

Det oplyser TV2 Nords mand på stedet. Han fortæller videre, at der er en ambulance og en lægebil til stede på området. Desuden holder der også en patruljebil på stedet, ligesom der er dykkere i vandet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

TV2 Nord har samtidig talt med Nordjyllands Politi, der snarest vil melde ud om aktionen.

Søger efter 89-årig

Hele søndagen var myndighederne til stede i Skagen under eftersøgningen efter 89-årige Peter Niemann Madsen, der ikke er set siden lørdag klokken 15.

Der er dog ikke endnu meldinger om, hvorvidt den nuværende redningsaktion kan kædes sammen med eftersøgningen.


Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er og har været trængsel på flere veje mandag.

Opdateret 14:50 - Motorvejen er nu genåbnet, og lastbilen er fjernet fra motorvejen.

Lillejuleaften er ensbetydende med rejsedag for mange nordjyder, men i den grad også sjællændere der vender snuden mod Nordjylland. Og det giver øget trafik.

Allerede mandag morgen og formiddag har trafikken i Nordjylland været tæt. Det skyldes blandt andet tre uheld, der har forlænget rejsetiden.

Mandag morgen forulykkede en lastbil på E45 i sydgående retning, der røg igennem autoværnet tværs over det nordgående spor og ud på en mark. Klokken 12.54 fortæller Lau Larsen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, at lastbilen skal nødflyttes og dermed bjærges. Det kommer til at påvirke trafikken i det nordjyske, da trafikanterne bliver ledt af motorvejen ved frakørsel 33. I stedet bliver de ledt af Roldvej, og skal derefter køre af landevejen op til tilkørsel 31, hvor de igen kan komme på motorvejen i nordgående retning.

- Det kommer selvfølgelig til at give nogle trafikale problemer. Motorvejen vil være helt spærret i nordgående retning i nogle timer mellem afkørsel 33 og afkørsel 31. Ved Hovedvej 13 fra Viborg er der også lavet omkørsel nede ved Haverslev, fortæller vagtchefen kort før klokken 13.

Lastbilen med sættevognen bliver bugseret, så den kører mod færdselsretningen ned til rasteplads Himmerland Øst.

Kort efter skabte en havareret bil trafikale problemer på E45 nær Støvring. Der betød, at højre spor blev spærret.

Klokken 12:30 mandag er der tæt trafik ved Sulsted, Hjallerup, Brønderslev, Hjørring, Nørresundby og i og omkring Aalborg centrum. Det oplyser Vejdirektoratet på dets hjemmeside.

Der forventes især at være trængsel på vejene mellem 11 og 14, siger Peter Bruun-Mortensen, vagthavende ved Vejdirektoratet, til Ritzau.

DSB sætter rekord

Togtrafikken ser til gengæld ud til at gå glidende. DSB oplyser, at togtrafikken er mere spredt i år end tidligere. Det skyldes, at der er flere dage at rejse på op mod juleaften end tidligere år.

- Togene er særligt rettet mod Nordjylland. Sjællændere kører mod Fyn og mod Nordjylland, særligt Aalborg, siger informationschef for DSB, Tony Bispeskov.

Søndag var julens største rejsedag, men togene er ligeledes godt fyldte mandag.

- Togtrafikken forløber rigtig fint, siger informationschefen.

DSB ser i dag frem mod en rekordjul, da de aldrig har fået så mange pladsbestillinger før. Mere end 200.000 pladsbilletter er solgt indtil videre. Det antal er mere end fordoblet sammenlignet med 2018 og 2019.

- Når vi kender de rejsendes afrejsetidspunkt, er det meget nemmere at planlægge, hvor mange toge der skal indsættes, siger Tony Bispeskov.