Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Minister om Læsø: - Det helt rigtige sted for en naturnationalpark

Læsø bliver en del af historisk beslutning, når øen får naturnationalpark, lød det fra politisk side torsdag morgen, da afslørede miljøminister Lea Wermelin landets ti nye parker.

Læsø Klitplantage er på den liste over områder, som Miljøministeriet vil omdanne til nationalparker.

- Læsø har et højt naturindhold særligt den atlantiske klithede, der er helt unik for hele Europa. Der er lavvandede søer og en imponerende natur, så det er helt rigtigt at sætte ind her, lød det blandt andet fra miljøminister Lea Wermelin i begrundelsen for, hvorfor Læsø er med på kortet blandt de ti nye naturnationalparker.

Ifølge ministeren er 61 procent af hele verdens særlige naturtype, den atlantiske klithede, netop i Danmark, og derfor mener minister, at Danmark har en særlig forpligtelse til at passe på den.

De 10 nye naturnationalparker kommer til at ligge her:

Læsø Klitplantage (Læsø Kommune)

Hanstholm i Thy (Thisted Kommune)

Husby Klitplantage i Vestjylland (Holstebro Kommune)

Kompedal Plantage i Midtjylland (Silkeborg Kommune)

Mols Bjerge i Djursland (Syddjurs Kommune)

Nørlund Plantage og Harrild Hede i Midtjylland (Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune)

Draved Skov og Kongens Mose i Sønderjylland (Tønder Kommune)

Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn i Nordsjælland (Helsingør Kommune)

Bidstrupskovene på Midtsjælland (Lejre Kommune)

Ulvshale Skov på Møn (Vordingborg Kommune)

Beslutningen mødte for bare få måneder siden stor modstand, da ministeren dengang sagde, at Læsø Klitplantage stod på listen over oplagte steder, hvor man skulle passe ekstra godt på naturen.

- Det er et problem for mig, hvis man tager bevægelsesfriheden for os væk. Læsø er en særlig kommune, for vi er i forvejen afgrænset af havet, så vi behøver ikke noget hegn for at blive hegnet ind som nationalpark. Et hegn vil afskære os fra blandt andet de store jagtområder, der er, lød til fra Tobias Birch Johansen i forbindelse med valgkampen i efteråret.

Ifølge borgmester Tobias Birch Johansen (V) er der siden kommet visse indrømmelser i forhold til projektet. Indrømmelser, der måske gør det mere tåleligt for landets mindste kommune nu at være indehaver af en naturnationalpark.

- Hver naturnationalpark bliver helt sin egen, lød det fra ministeren på pressemødet torsdag formiddag.

På Læsø bliver der blandt andet tale om, at der vil være lave trådhegn, så den voksende bestand af dådyr fortsat vil kunne bevæge sig frit.

- Der er også skrevet ind, at der ikke bliver inddraget yderligere områder end det, der er, sagde Lea Wermelin.

Sammenlagt vil de i alt 15 naturnationalparker brede sig over et areal på ca. 25.000 ha. Et område, der er mere end 20 gange så stort som Danmarks mest besøgte naturområde, Dyrehaven, og hvor naturen får plads til at udvikle sig på mere naturlige præmisser.

1126 hektar statlig klitplantage

Baggrunden for at man fra politisk side har ønsket at udpege de såkaldte naturnationalparker er blandt andet at give mere plads til naturen og øge friluftsliv og sørge for god dyrevelfærd. 

De nye naturnationalparker er på statens arealer, og på Læsø er Klitplantagen øens eneste statsskov og er 1126 hektar stort. Det er et sted, som benyttes rekreativt af læsøboere og turister året rundt, men særligt om sommeren. Plantagen er kendt som et særligt svampested, ligesom der blandt andet er flere rideruter og cykelruter i området. Der ud over kommer flere muligheder for overnatning, ligesom der i Horneks-søen er frit fiskeri i dag.

Læsø-området på ca. 1.126 ha består af klithede, klitter, skovbevokset klit, naturligt tilgroet birke- og fyrreskov, skovlysninger, enkelte lavvandede søer samt nåletræsplantage. Området indeholder i dag en række truede og rødlistede arter. Kort: Naturstyrelsen

Det går ud over honningbien

En del af bekymringerne i efteråret på Læsø i forhold til at blive udpeget som naturnationalpark var, at det ville få konsekvenser for øens berømte honningbi.

Hvis store dele af Læsø bliver omdannet til naturnationalpark, så vil honningbien på øen være truet.

For det vil ikke være tilladt at avle bier i et sådan område, da det ifølge myndighederne vil have negativ effekt på de vilde biers bestand.

Og det ærgrer blandt andre biavler Flemming Winther Olsen fra Læsø.

- Det vil betyde forbud mod biavl, slog han tilbage i november fast, da planerne om at gøre Læsø til en del af de nye naturnationalparker var et af temaerne i forbindelse med kommunalvalget.

- Jeg er helt med på, at biodiversiteten skal have et løft. Der er ikke nogen biavlere, der har en dagsorden om ikke at ville passe på naturen, og jeg synes da også, at vi skal forsøge at gøre det bedre, for vi kan ikke være bekendt at have nedgang i biodiversitet, lød det fra biavleren fra Læsø.

Hanstholm bliver den største

Placeringen af de første fem naturnationalparker er allerede besluttet. De skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

Det er regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, der med Natur- og Biodiversitetspakken har afsat 888 mio. kr. til blandt andet at give naturen et markant løft med i alt 15 naturnationalparker fordelt over hele landet.

Også Hanstholm er med på den nye liste. Her bliver landets største naturnationalpark placeret med hele 5000 hektar.

Også Hanstholm er med på den nye liste. Her bliver landets største naturnationalpark placeret med hele 5000 hektar.

Hvad er en naturnationalpark?

  • Den 4. december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet en aftale om en natur- og biodiversitetspakke.
  • Med aftalen blev der afsat 888 millioner kroner i perioden til at etablere op mod i alt 15 nye naturnationalparker.
  • Aftalen blev omsat til en lov, som et bredt flertal af Folketinget stemte igennem i sommer. Kun Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte imod.
  • I naturnationalparkerne må der ikke drives landbrug, og skoven henlægges som urørt skov.
  • Der bliver også udsat store græssende dyr, der skal være med til at skabe en natur, hvor der er mange levesteder for dyr og planter, så skoven ikke bliver tæt og mørk. Det kan være dyr som heste, kvæg og bisonokser.
  • Områderne hegnes ind for at holde dyrene inde, men der skal stadig være mulighed for at besøge parkerne.

Dyrene skal leve i naturnationalparkerne hele året med naturlig føde fra græs eller krat.

  • Bestanden af de udsatte dyr og dyrenes afkom skal tilses jævnligt for at sikre, at bestanden klarer sig i det naturlige miljø.
  • Det skal fremgå af områdernes forvaltningsplan, hvordan eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal opdages og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse.
  • Naturstyrelsen har desuden fået til opgave at udarbejde en beredskabsplan, hvis dyrene bliver udsat for særligt kritiske situationer, for eksempel i tørkeperioder eller særligt kolde vintre.

Kilder: Miljøministeriet.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.


Usædvanlig juleaften: Gitte fejrer jul i shelter

- Man kan simpelthen ikke tænke på andet end mad, varme og hygge, fortæller hun.

Morgenfrost og rim så langt øjet rækker.

Kunne du forestille dig at bruge din juleaften i minusgrader iført noget, der minder om en kedeldragt?

For Gitte Winther-Berg er oplevelsen en hjælp til en ellers stille jul, hvor børnene er hos deres far.

- Det hjælper også, når så ikke børnene er hos mig i år, at jeg kommer ud og oplever det. Man kan simpelthen ikke tænke på andet end at lave mad og holde varmen, griner Gitte Winther-Berg.

Foto: Gitte Winther-Berg

Fik det bedste ud af pandemien

Første gang Gitte Winther-Berg, fejrede jul i en shelter, var under corona. Dengang måtte man hverken fejrer højtiden sammen eller bo på hoteller, så det var den udendørs løsning, der pludselig ramte hende.

- Det blev en rigtig god tur, men sidste gang snød jeg og forberedte maden på forhånd. Denne gang vi det hele fra bunden blandt andet en and på spyd, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg har jo gjort det før med kylling, så det må da være noget af det samme.

Foto: Gitte Winther-Berg

Den finurlige løsning avlede også masser af roser, da hun sidste gang var afsted. Flere forbipasserende, der var på gåture, opfordrede hende faktisk til at gøre det igen og det sker så i år.

Julen varer lige.. til den 25.

Lille Juleaften fejrer Gitte Winther-Berg børnenes jul med gaver og alt, der hører til, men juleaftensdag skal hun tidligt op og afsted til Lille Vildmose.

- Det er jo en populær shelter, og man kan ikke booke den på forhånd. Så min mand, jeg selv og vores to hunde skal hurtigt afsted, lyder det.

Julekulden har hun dog ikke lyst til at blive i alt for længe. Den 25. december har de planlagt at tage hjem, når det svære er overstået.

- Man skal prøve det, for det er jo bare et kick, man får bagefter. Og det hjælper altså forældre som jeg selv, der har delebørn, med at komme igennem en dag, hvor savnet til vores børn kan være ekstra svært, mener hun.

Og er du til det udendørs liv, så er der heller ingen tvivl.

- Vi vågnede sidste gang med rim udover landskabet, det var simpelthen så smukt. Det kan klart anbefales, siger Gitte Winther-Berg.

Foto: Gitte Winther-Berg