Læsø-fiskere kommer med overraskende nyt efter ministerbesøg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De foreslår minister at lave en forsøgsordning med ny form for fangstredskab.

Lige præcis én uge efter regeringens udspil til nyt fiskeriforlig besøgte fiskeriminister Jacob Jensen (V) mandag Læsø.

Her mødtes han blandt andre med lokale repræsentanter for fiskerierhvervet for, med egne ører, at høre de bekymringer, fiskerne har, hvis det bliver forbudt at fiske med bundtrawl i store dele af Kattegat - hvilket er det, regeringen foreslår.

Situationen er alvorlig

I sidste uge kom det frem, at ikke bare fiskerne, men hele lokalsamfundet på Læsø, var i fare for at lukke ned, hvis regeringen gør alvor af, at det skal være slut med at fiske med bundtrawl.

Situationen er så alvorlig, at fiskerne nu er klar til at gå helt nye veje for fortsat at få lov til at fiske blandt andet jomfruhummere fra Kattegat.

- Vi har sagt til ministeren, at vi er klar til at afprøve andre skovle med en mindre bundpåvirkning, men vi er nødt til at fiske i det område, som de har lukket. Vi kan ikke undvære de områder, siger formand for Læsø Fiskeriforening Thomas Christiansen.

Det kræver en investering tæt på mange hundrede tusinde kroner for Læsøfiskerne at skifte trawlet ud, og de udgifter regner formanden for fiskeriforeningen med at få delvist dækket.

- Vi skal have hjælp til det, for det kan den enkelte fisker ikke klare alene, siger Thomas Christiansen.

Overraskende bud

Den overraskende melding om at indgå i en forsøgsordning med moderne og mere skånsom form for fiskeri med såkaldte flydeskovle som fangstredskaber i stedet for traditionel bundtrawl blev der lyttet til rundt om bordet, da fiskeriministeren var på besøg.

- Jeg er meget glad for den snak, vi har haft i dag, og jeg har også fået meget gode input med. Jeg er ikke døv i forhold til det, der bliver sagt, siger Jacob Jensen og tilføjer, at det naturligvis endnu er for tidligt at sige noget om, hvordan de kommende fiskeriforhandlinger lander.

- Jeg har et udspil fra en fælles regering, som jeg står fuldstændig på mål for, men jeg står selvfølgelig også her for at høre på, hvad der bliver sagt - og forhåbentlig kan lande en bred politisk aftale til gavn for fiskeriet i hele Danmark - og også af hensyn til de udfordringer specifikt, der er i forhold til Læsø, tilføjer ministeren.

Jeg er ikke døv i forhold til det, der bliver sagt

Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Venstre

Glæder borgmesteren

Fiskerierhvervet er vigtigt for Læsø, og får fiskerne ikke lov til at fortsætte fiskeriet, forudser borgmesteren, at det vil koste Læsø dyrt.

Efter mandagens møde med ministeren og fiskernes udmelding om at afprøve en mere skånsom fiskerimetode, tør borgmesteren håbe på en løsning.

- Det er alvorligt, men jeg er mere fortrøstningsfuld i dag end for en uge siden, siger Tobias Birch Johansen (V) og tilføjer:

- Der findes muligheder, der findes løsninger, og det skal vi sørge for, kommer til at ske, så vi kan beholde vores ø i fremtiden.


Vil du gerne gå i Harry eller Hermiones fodspor? Så har du chancen nu

Foto: Nordjysk Trylleklub

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Har du også ventet på dit optagelsesbrev til Hogwarts siden første Harry Potter-film i 1998? Så er det godt, at alt godt kommer til den, der venter.

For nu kan du prøve kræfter med at blive en troldmand- eller kvinde, når der er trylleskole to gange om måneden på Trekanten i Aalborg Øst med opstart tirsdag i vinterferien.

Her kan du på under halvanden time lære et simpelt trick eller to, der kan imponere familie og venner.

Men hvis du skal lære at bruge Patronumbesværgelsen, vil det nok tage dig lidt mere end halvanden time, og det er der heldigvis også tid til i trylleskolen, hvor du kan lære tricks og teknikker, der kan tage måneder eller år at mestre.

- Alle er velkomne, uanset erfaring, siger Stig Rantzau, der er kasserer i Nordjysk Trylleklub.

For trylleri kræver mere teknik end talent, siger kasseren, og derfor kan alle lære det.

- Tryllekunst er med til at øge fantasien og træne motorikken, siger Stig Rantzau, der selv har tryllet i 30 år, og som de sidste tre år ligefrem har levet af det.

Det er dog den professionelle tryllekunstner Art Daugaard, der står for undervisningen, der foregår trin for trin, så alle kan være med. Han er en af de 12 professionelle tryllekunstnere, der er tilknyttet Nordjysk Trylleklub.


Afføring i håndvasken: Er videoovervågning vejen frem?

Foto: Aalborg Kommune

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hvis man ikke har ordentlige offentlige toiletforhold i en by som Aalborg, indbyder det til hærværk, lyder det fra TV2 Nords debatpanel, der mener, der skal investeres på området.

Det er ikke vejen frem at lave adgangskontrol på de offentlige toiletter i forsøget på at komme hærværk til livs.

Det mener i hvert fald Jonas Jakobsen, der er regionschef for Kirkens Korshær i Nord- og Midtjylland.

- Jeg tror ikke på, at registrering og ID-identifikation for at komme ind af døren, er løsningen her. For mange af de mennesker, jeg møder i mit arbejde i Kirkens Korshær, har måske ikke sygesikring, og de har måske ikke mulighed for at bruge MitID. Det kan de ikke, fordi de enten ikke har det, eller fordi de har mistet det. Og så er de overladt til at besørge alle mulige andre steder, siger regionschefen i TV2 Nords debatprogram Holdningsholdet.

Fredag kunne TV2 Nord fortælle, at de offentlige toiletter, der er i Kildeparken, Vestre Fjordpark og på Hals Havn er udsat for hærværk, hvor toiletterne bliver ødelagt.

Men derudover bliver der også efterladt afføring i håndvaskene.

Det har skabt harme hos den ansvarlige rådmand på området, Jan Nymark Rose Thaysen (V), der mener, det er trist, at folk 'bare er ligeglade med vores fælles værdier', og derfor kigger kommunen lige nu på en løsning, hvor der bliver en form for adgangskontrol til toiletterne.

Men indignationen i det politiske niveau skaber undring hos regionschefen.

- Jeg kan godt undre mig over, hvorfor det ikke er sket for længe siden, siger Jonas Jakobsen og fortsætter:

- De offentlige toiletforhold i Aalborg Kommune har været under al kritik i årevis. For to år siden var jeg forbi det offentlige toilet i Kildeparken, fordi jeg kom forbi og kunne se døren stå åben, og det lignede, jeg ved ikke hvad. Men det er det toilet, som er tilgængeligt for de hjemløse og socialt udsatte, der også færdes i området. Og det er der, hvor de kan gå på toilettet.

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Foto: Aalborg Kommune

Videoovervågning er ikke vejen frem

Jonas Jakobsen mener heller ikke, at videoovervågning kan være en mulig løsning på problemet, men hvis man sørger formanden for studentersamfundet, Frederik Andersen, kan det godt være vejen frem.

- Personligt synes jeg også, at overvågning kan være godt for toiletter, også hvis der kommer en eller anden form for vold mod en person eller en voldtægt. Jeg synes ikke, det er et problem, men jeg kan godt forstå, at folk ikke gider at blive overvåget, når de er på toilettet, siger han.

Se hele afsnittet af holdningsholdet her.

Formand for FH Aalborg, Tania Larsen Kvist har heller ikke de vise sten til at løse problematikken, men heller ikke hun mener, at videoovervågning er vejen frem.

- Altså jeg er egentlig ikke sådan ubetinget fan af, at man skal begynde at videoovervåge offentlige toiletter. Jeg er heller ikke på nogen måde fan af, at man skal begynde at hverken tage penge for at kunne komme på et offentligt toilet, eller skulle bruge NemID, eller sms, eller hvad forslag der ellers kunne være, siger hun.

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Foto: Aalborg Kommune

Hærgede toiletter skaber ligegyldighed

I stedet mener både Tania Larsen Kvist og Jonas Jakobsen, at kommunen skal sætte ind med rengøring - og det ofte.

For i en by som Aalborg burde der være toiletter af langt, langt bedre kvalitet.

- Når det i forvejen ligner, jeg ved ikke hvad, så forstår det jo heller ikke til, at man skal passe mere på det. Altså det her ligner jo noget, der ikke er værd at gå ind i. Og når man så går derind alligevel, hvis man har brug for det, så har man jo måske også en tendens til at passe mindre på det, hvis det ser hærget ud. Jeg tror på, at hvis vi opgraderer generelt, så vil der også blive passet bedre på det, siger Jonas Jakobsen og fortsætter:

- Og så er det også vigtigt at sige, at hvis der er folk, som på den måde besørger i håndvasken eller ødelægger ting på et toilet, så er det jo et menneske, der har brug for hjælp. Jeg møder mange, som er psykisk syge eller psykotiske, eller er så stofpåvirket, at de ikke aner, hvor de er henne. Og hvis de går ind på et toilet, så er de heller ikke klar over, hvad det er, de foretager sig derinde. Så jeg tror ikke på, at løsningen er at skrue op for kontrol og registrering.


Udsigt til 100.000 tons forurenet jord: Ekspert nedtoner bekymring

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Flere store miljøskandaler har skærpet miljøkontrollen. Det har været tiltrængt, og det kan komme Vrå-borgerne til gavn.

Først var der Nordic Waste-skandalen.

Så var der TV 2-dokumentaren 'Den Sorte Svane', hvor det blev afsløret, at kriminelle bagmænd svindler med bortskaffelse af forurenet jord.

To markante og mildt sagt uhensigtsmæssige miljøsager fra de seneste år, og to medvirkende årsager til, at de lokale i Vrå er meget opmærksomme på den anmodning, Hjørring Kommune har fået fra Vrå Mørtelværk.

For virksomheden, der ligger lidt uden for byen, vil gerne have udvidet sin eksisterende tilladelse til at opbevare og håndtere blandt andet slagger, støberisand, aske og rester af asfalt.

Jeg tænker, det vil blive gået igennem med en tættekam for at sikre sig, at der er styr på det.

Mette Christophersen, afdelingsleder ved Rambøll og ekspert i forurenet jord og grundvand ved IDA

Den nuværende tilladelse lyder på 10.000 tons, men ansøgningen går på en tidobling. En dårlig idé, mener nogle af de nærmeste naboer.

- Jeg får sådan en klump og en knurren i maven, og jeg ligger søvnløs om natten. Jeg tænker faktisk meget over det, fordi jeg er bekymret og frygter, hvad det ender i, siger Thomas Knudsen.

Vrå Mørtelværk har tidligere over for TV2 Nord understreget, at forsøger at være til mindst mulig gene for naboerne, og at de ikke har nogen intentioner om, at forurenet jord skal hobe sig unødigt op.

- De skal ikke være bekymrede. Vi gør ikke noget for at genere hverken naboerne eller øvrige borgere i Vrå. Vi har jo ikke planer om, at det skal ligge her. Det skal ud og nyttegøres hurtigst muligt, siger Mette Sørensen, der er kontoransvarlig hos Vrå Mørtelværk. 

Vil blive gennemgået med tættekam

Ifølge Mette Christophersen, der er afdelingsleder ved Rambøll og ekspert i forurenet jord og grundvand ved IDA, har vi gode love og regler på området, så hvis ellers virksomheder og myndigheder lever op til gældende regler, burde der ikke være grund til bekymring i Vrå og omegn.

- Vi har en god miljølovgivning i Danmark. Så når de har de rigtige tilladelser i hus, og kravene bliver overholdt, så er der godt styr på det, siger Mette Christophersen.

Hun understreger, at netop på grund af de seneste års store mediedækning af afsløringerne i forbindelse med 'Den Sorte Svane' og Nordic Waste-sagen, bør myndigheder og virksomheder være endnu mere opmærksomme på, at lignende ikke vil ramme dem, og det kan komme Vrå-borgerne til gode.   

- Jeg tænker, det vil blive gået igennem med en tættekam for at sikre sig, at der er styr på det, fordi der er så stor fokus på det her område. Så politikerne og embedsmændene og selve virksomheden kommer til at stå på mål for, at de gør, som de skal, siger hun.

Brodne kar har givet store rystelser

Mette Christophersen kan helt generelt godt forstå bekymringen fra borgerne, hvis de tænker på, hvad der er sket andre steder, og hun er ikke i tvivl om, at har været brug for, at der er blevet rusket op i hele branchen.

- Vores system er meget baseret på tillid. Vi tror på, at når folk har fået besked på, hvad de skal gøre, så gør de det. Så når den tillid bliver brudt af nogle brodne kar, der ikke gør, som de skal, bliver hele systemet rystet, og så er det, der kommer de her dønninger i vandet; er det alle, der opfører sig sådan?, siger hun.

Men det er samtidig hendes indtryk, at miljøkravene er blevet skærpet, og at der dermed bliver holdt skarpere øje med aktørerne, der beskæftiger sig med forurenet jord, mens myndighederne også er blevet bedre til at erfaringsudveksle og hjælpe hinanden med, hvordan de kan kontrollere og følge op på de tilladelser, der er givet.

Mandag var der dialogmøde i Vrå i forbindelse med Vrå Mørtelværks ansøgning til Hjørring Kommune. Her deltog repræsentanter fra Hjørring Kommune, Vrå Mørtelværk og de nærmeste naboer.  


Advarer skyldnere: - Vi kan hente dig på alle tider af døgnet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politi og domstole bruger meget tid på dårlige betalere, der bliver væk fra Fogedretten.

Det nytter ikke at lukke øjnene for henvendelser fra det offentlige.

For hvis du ikke selv vil komme til myndighederne, så kommer politiet til dig.

I Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland Kommuner er Nordjyllands Politi klar til at starte patruljebilen for at hente nordjyder til Fogedretten.

- Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre hvilke dage det er, men jeg kan roligt afsløre, at det kan blive på alle tider af døgnet, på alle tider af ugen, og det kan også både blive på ens bopæl, ens arbejdsplads, eller hvor man ellers måtte kunne findes, pointerer Lars Rosenvinge, der er politikommissær ved Sagscenter Himmerland i Hobro.

Det koster masser af timer hos både Nordjyllands Politi og Fogedretten, at nordjyderne udebliver, når de er indkaldt til at møde i Fogedretten for at få styr på deres gæld. Eksempelvis koster det to betjente og en politibil, hver gang en dårlig betaler skal hentes.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi skal bruge tid på sådan nogle ting her, når man godt kan forestille sig, at der er vigtigere ting, politiet kan bruge sin tid på, siger Lars Rosenvinge.

Forsinker sagerne

I Fogedretten i Aalborg planlægger de ligefrem efter, at folk ikke møder op. Alligevel bliver der også her spildt tid på borgere, der bliver væk.

- Det er klart, det betyder noget for sagsbehandlingstiden, at folk udebliver fra at møde i Fogedretten. Det betyder både, at vi skal have fat i sagerne flere gange, når vi skal behandle en sag, og det betyder også, at vi kommer længere ud i tid, når vi berammer sager, forklarer funktionschef ved Fogedretten Tina Nørgaard Pedersen.

Både politi og fogedret har derfor en klar opfordring til de dårlige betalere derude: Få styr på gælden, når myndighederne beder om det.

- Det er en "skal-ting" det her, og det forsvinder ikke af sig selv, så hvis ikke man gør det, så vil vi komme ud, påpeger Lars Rosenvinge.


Foto: Arkivfoto (Lone Vad Dam)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En 31-årig mand var i besiddelse af intet mindre end ni kilo kokain.

Tirsdag kommer endnu en sag om besiddelse og videreoverdragelse af store mængder euforiserende stoffer for Retten i Aalborg.

Denne gang er det en 31-årig mand fra området, der er blevet taget på fersk gerning.

Når den 31-årige møder for Retten tirsdag, bliver han tiltalt for at have været i besiddelse af ni kilo kokain med henblik på videreoverdragelse tilbage i 2023.

Foromtale af retssag

Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.

Den eller de tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.

Det fremgår af anklageskriftet, at sagen mod den 31-årige mand skal køre som en tilståelsessag.

Dermed forventes det, at han tilstår det hele, når hans sag skal behandles ved Retten i Aalborg tirsdag eftermiddag.