Preben Bang Henriksen (V) og Per Larsen (K) vil have loven ændret.
I seks år fik Mette Nielsen ikke behandling, fordi en blodprøve blev overset. Forældelsesfristen på fem år betyder, at hun ikke kan klage.
Lav loven om. Sådan lyder opfordringen til Folketinget fra to nordjyske politikere, efter at TV2 Nord har fortalt om Mette Nielsens sag.
Hun har fået erstatning, fordi hun har været udsat for en lægefejl, men hun kan ikke klage over lægen, fordi forældelsesfristen for lægefejl er fem år.
Det vil sige, at fejlen var forældet, før den blev opdaget.
Ser erstatningen som en anerkendelse
I mere end seks år fik Mette Nielsen ikke behandling for den alvorlige sygdom Myasthenia Gravis, fordi en blodprøve blev overset. Patienterstatningen har placeret ansvaret hos en privatpraktiserende neurolog og tilkendt Mette Nielsen 80.000 kroner i erstatning.
- Det betyder alt for mig. Det er helt fantastisk, at jeg har fået den her erstatning, så jeg nu har bevis på, at jeg har været udsat for en lægefejl, siger Mette Nielsen.
Hun føler, at erstatningen er en form for anerkendelse, selv om hun som patient havde foretrukket at kunne klage over den speciallæge, der begik fejlen.
- Fem år er for lidt
Ifølge advokat Marianne Fruensgaard er klagefristen over lægefejl generelt alt for kort.
- Jeg synes, det må være patienterne og ikke lægerne eller systemet, man tager hensyn til. Jeg kan ikke forstå, at lægefejl har så meget kortere forældelsesfrister end for eksempel når vi taler arbejdsskader. Der er forældelsesfristen 30 år. Fem år er under alle omstændigheder helt sikkert for lidt, siger Marianne Fruensgaard, der er advokat hos Hjulmand/Kaptain.
- Urimeligt at læger er stillet anderledes
Både Per Larsen (K) og Preben Bang Henriksen (V) stillede sidste år spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke, der lovede at se på forældelsesfristen for lægefejl.
Patienterstatningen har nu konkluderet, at der var tale om en lægefejl i Mettes sag, så spørgsmålet er igen aktuelt.
- Det virker ganske urimeligt, at læger kan være stillet anderledes end mange andre i relation til forældelsesfrister. Mette har været i en helt urimelig situation og retsstilling, så det skal selvfølgelig laves om, siger Preben Bang Henriksen.
Per Larsen vil også have nye klagefrister for lægefejl - og de skal først træde i kraft i det øjeblik en fejl bliver opdaget. Den kontante erstatning til Mette Nielsen er i denne sag kun et plaster på såret.
- Det er jo soleklart, at der er sket en lægefejl i Mettes sag. Der er ikke blevet reageret på en vigtig blodprøve, og det har haft meget alvorlige konsekvenser for hende, siger Per Larsen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. Sundhedsministeriet oplyser dog i et skriftligt svar, at der bliver kigget på klagefristerne.
- Vi er ved at undersøge om de nuværende frister er hensigtsmæssige, herunder om der kan være grundlag for at supplere den fem-årige forældelsesfrist således, at patienter i særlige tilfælde kan indgive en klage over en fejlbehandling i sundhedsvæsenet, selvom fristen måtte være overskredet, lyder det.
Hele svaret fra Sundhedsministeriet
Patientklageordningen og patienterstatningsordningen tjener to forskellige formål.
Erstatningsordningens formål er at sikre patienter en nem adgang til at søge om erstatning. Det er et afgørende princip for patienterstatningsordningen, at ordningen ikke er sanktionerende for de involverede sundhedspersoner, og at der ikke placeres et ansvar eller skyld hos enkelte sundhedspersoner. Formålet hermed er at sikre, at sundhedspersonerne medvirker til oplysning af erstatningssagen og vejleder patienten om erstatningsmulighederne.
Patientklageordningen har derimod et patientsikkerhedsmæssigt sigte. Her er der mulighed for at placere et ansvar, og afgørelserne kan medføre kritik af den enkelte sundhedsperson.
Begge ordninger har derudover til formål at udbrede læring til resten af sundhedsvæsenet ud fra eksempelvis typiske fejl og hændelser, der opdages. Afgørelserne offentliggøres så relevante parter kan lære af dem. I forhold til jeres udsagn om, at der ikke er draget læring af den konkrete sag, vil vi gerne påpege, at læring af fejl og det generelle arbejde med at øge patientsikkerheden i sundhedsvæsenet, er særdeles vigtigt og foregår løbende og på mange måder. Både hos de enkelte sundhedspersoner og behandlingssteder, men også mere strukturelt. Det er ikke en forudsætning for læring af en fejl, at der er faldet en afgørelse hos klage- eller erstatningsmyndighederne.
I forhold jeres spørgsmål til klagefristen, så kan Sundhedsministeriet oplyse, at vi er ved at undersøge om de nuværende frister er hensigtsmæssige, herunder om der kan være grundlag for at supplere den fem-årige forældelsesfrist således, at patienter i særlige tilfælde kan indgive en klage over en fejlbehandling i sundhedsvæsenet, selvom fristen måtte være overskredet.
Neurolog afviser at have fejlet
Det er neurolog Martin Kelkelund, der har til huse i Sundhedshuset i Brønderslev, som Patienterstatningen udpeger som ansvarlig for fejlen i Mette Nielsens sag.
Han anerkender ikke at have fejlet, og han ønsker heller ikke at stille op foran kamera, men i et skriftligt svar til TV2 Nord udtaler han, at afgørelsen er udtryk for dårligt juridisk håndværk.
Læs hele Martin Kelkelunds svar i denne artikel:
Lægefaglige konsulenter har vurderet sagen
Advokat Marianne Fruensgaard afviser påstanden om dårligt juridisk håndvæk.
- Jeg mener ikke, man kan tale om dårligt juridisk håndværk. I Patienterstatningen er det jo også langt hen ad vejen en lægefaglig vurdering af, hvordan behandlingsforløbet skulle havde været, så der har været lægefaglige konsulenter på sagen. De har netop vurderet, at det her var ikke godt nok i Mettes tilfælde, siger hun.
Nu kan Mette komme videre
Mette Nielsen håber, at lægefejl fremover ikke kan blive forældede, før de overhovedet bliver opdaget, og at andre ikke skal havne i hendes situation.
- Mit liv har været et helvede i fem-seks år på grund af den lægefejl. Jeg har gået til den ene forgæves behandling efter den anden og fået at vide, at jeg nok fejlede noget psykisk. Nu har jeg fået sat et navn på fejlen. Jeg har det godt og kan komme videre med mit liv, siger Mette Nielsen.
