Venstre i Hjørring går utraditionelle veje for at lokke andre kandidater end partiets egne medlemmer frem.
Når eksempelvis Venstre i Hjørring bruger Facebook til at efterlyse kandidater til efterårets kommunalvalg, skyldes det ikke nødvendigvis, at man ikke i Venstre og i øvrige partier har kandidater nok, målt i antal. Baggrunden for det usædvanlige skridt er snarere et ønske om at få et bredere kandidatfelt.
Ved de seneste kommunalvalg har der i Danmark samlet set været opstillet tre-fire gange så mange kandidater, som der skulle vælges. Så der har altså ikke, set i det store perspektiv, været fare for, at pladser i byrådene skulle stå tomme, fordi der var for få kandidater.
Den store udfordring er, at færre og færre danskere er medlemmer af et politisk parti.
Det rummer for det første det demokratiske problem, at meget få udvælger dem, vi kan vælge imellem på valgdagen. For det andet - og nok så væsentligt - er partiernes medlemssammensætning i mange tilfælde ikke repræsentativ for den samlede befolkning, og det gør, at kandidatlisterne ofte heller ikke afspejler befolkningen i forhold til eksempelvis alder, køn og baggrund.
Det sidste har vælgerne en vis mulighed for at rette op på ved målrettet at stemme personligt på en ung eller en kvindelig kandidat, hvis det er en sådan, man gerne vil have til at repræsentere sig.
Men: Det er selvsagt kun muligt, hvis kandidater af denne art optræder på kandidatlisten!
'Mindre ideologi og mere snusfornuft'
Ved at gå utraditionelle veje prøver man som hos Venstre i Hjørring at lokke de borgere frem, der ikke kunne drømme om at tilbringe aften efter aften, år efter år til møder i en vælgerforening, men som gerne vil tage en tørn for at styrke skolevæsenet eller udbygge de grønne områder i det område, hvor man bor og lever.
Man siger nogle gange, at der er mindre ideologi og mere snusfornuft i kommunalpolitik. Underforstået, at man ikke behøver kunne et partiprogram udenad af for at gå ind i lokalpolitik. Det er ikke helt forkert.
Omvendt er der selvfølgelig en risiko for, at nogle - fordi de og partiet ikke prøver hinanden godt nok af inden en opstilling - pludselig befinder sig i en byrådsgruppe, man på lange stræk er dybt uenig med. Selvfølgelig kan man så skifte parti, hvilket der i disse år da også er rekordmange, der af forskellige grunde gør.
Sjældent kø
Selv inden for de gamle, etablerede partier er der sjældent kø for at komme på kandidatlisten, når der holdes opstillingsmøder. Mange siger ja, men kun til en plads langt nede på listen! At være folkevalgt er i manges øjne ikke videre attraktivt. Beretninger om, hvad man som politiker risikerer at måtte tåle af kritik, virker næppe heller befordrende.
Der findes også nuværende politikere, som troede, at de skulle ind og gøre alting bedre, men som synes, de bruger al for megen tid på at skære ned. Heller ikke det gør ligefrem hvervet mere tillokkende.
Men det er heller ikke hele sandheden om funktionen.
Venstre i Hjørring har bevidst valgt en positiv indfaldsvinkel og prøver med sin kampagne at rokke ved billedet af, hvad en politiker er og kan. At man, hvis vælgerne betror en et mandat, faktisk får mulighed for at præge sit lokalområde - en mulighed, man andre steder i verden slås for at opnå.
