Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk havn mangler akut millionlån for at kunne betale regninger

Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Det er blandt andet forsinkelsen af olieterminalen til Stena Oil, som er årsag til havnens pressede likviditet.

Der mangler penge i kassen i Frederikshavn Havn. Så mange penge at havnen er presset til igen at gå tiggergang og bede kommunen om hjælp.

Med andre ord så vil havnen have kommunen til at stille garanti for et nyt millionlån. Det kan TV2 Nord afsløre efter at have fået aktindsigt i havnens økonomi. 

Det er bare to måneder siden, at politikerne i Frederikshavn Kommune senest sagde ja til at stille garantier for et lån til Frederikshavn Havn. Dengang skulle havnen bruge 85 millioner kroner. Nu er en ny anmodning om en lånegaranti på vej. For havnen har akut brug for at låne flere penge.

Hvor stort et lån, som Frederikshavn Havn nu har brug for, er en hemmelighed, indtil byrådet har behandlet anmodningen.

Kan ikke betale regninger

De lånte penge til Frederikshavn Havn skal sikre, at havnen kan betale regningerne til at få færdiggjort byggeriet af en stor olieterminal til Stena Oil. Et ambitiøst byggeri, som er blevet flere hundrede millioner kroner dyrere end forventet og flere år forsinket.

Aftalen om at bygge det store olieterminalanlæg på havnen i Frederikshavn blev indgået tilbage i 2019 mellem Bladt Industries og Frederikshavn Havn. 

Ambitionen var at bygge Nordeuropas største olieterminal til skibe. Fra olieterminalen skal der sejles brændstof ud til skibe, som sejler forbi Frederikshavn, ligesom skibe kan lægge til kaj for at bunkre. 

Og Frederikshavn Havn skulle være bunkerleverandøren Stena Oils nye hovedcenter, og en lang række af selskabets aktiviteter i Gøteborg skulle flyttes til Frederikshavn.

Det er ligeledes ambitionen, at den store olieterminal kan være med til at tiltrække flere fartøjer til havnen, som enten skal serviceres eller hente og laste gods.

Udgifter uden indtægter

Det er Frederikshavn Havn, der er bygherre på projektet og som også kommer til at eje tankanlægget, mens Stena Oil er lejer af anlægget.

Det betyder, at Frederikshavn Havn frem til nu ikke har haft andet end udgifter til anlægget på grund af tre års forsinkelse på projektet. Først nu onsdag er olieterminalen langt om længe overdraget til Stena Oil, som nu kan tage terminalen i brug, og dermed sikre indtægter til Frederikshavn Havn.

Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

- Der er ingen vej tilbage, for vi skal have terminalen bygget færdig. Det betyder likvididteten er presset, men vi har sammen med havnens ledelse en plan, siger borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Stenbak Hansen (S).

Den plan indebærer blandt andet, at havnen igen er tvunget til at bede Frederikshavn Kommune om en garanti for et nyt millionlån, da man i dag ikke har penge i kassen til at betale regningerne for færdiggørelsen af olieterminalen.

Borgmester: Lån er en nødvendighed

Frederikshavn Kommune, som ejer den kommunale selvstyrehavn, er dermed endnu en gang nødt til at kautionere for lån til havnen. 

Frederikshavn Havn har i dag en gæld på omkring 1,5 milliarder kroner.

Ifølge borgmesteren er en ny lånegaranti fra Frederikshavn Kommune en nødvendighed.

- Det skal man, for ellers bliver olieterminalen ikke bygget færdig, og så kan vi ikke servicere den kunde, som har bedt om, at vi bygger den her olieterminal. Vi kan jo ikke efterlade olieterminalen som et dødsbo, som den så ville være, ligesom vi så heller ikke ville kunne tjene penge på den, siger hun.

Venstre-mand er kritisk

Da byrådet i september sagde ja til at stille garanti for et lån på 85 millioner kroner til færdiggørelsen af olieterminalen, var Venstres Jens Borup kritisk overfor det.

Han stemte, da han ikke så anden udvej, men mener, at det burde have været sidste gang, kommunen stillede garantier.

- Jeg har svært ved at være med til at låne dem flere penge. Man er nødt til på et eller andet tidspunkt at sætte hælene i, siger byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune, Jens Borup (V).

Frederikshavn Havn har selv måtte overtage ansvaret for at få terminalen bygget færdig, da man midt i byggeriet blev uenige med Bladt Industries.

Havnen opsagde aftalen, og tvisten mellem Bladt Industries og Frederikshavn Havn er endt i en voldgiftssag.

En juridisk sag, som kan blive dyr for begge parter.

- Det, som er forbandet ærgerligt, er, at den aftale om at bygge olieterminalen måtte brydes. Den er ikke færdig til tiden, og den har kostet mere, end den skulle, siger borgmester Birgit Stenbak Hansen.

- Burde bare have lejet ud

Venstres Jens Borup mener, kommunen har lavet en fejl, når man som kommunen selv har stået for opførelsen af anlægget.

- Jeg mener, det er en fejl, at vi som havn ikke bare lejer et areal ud og så lader dem, som vil lave noget på det stykke jord, lave arbejdet. Her tænker jeg på olien. Det burde have været dem, som vil sælge olie, som byggede tankene, siger Jens Borup.

Venstres byrådsmedlem Jens Borup mener ikke havnen informerer nok om de økonomiske forhold. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Han mener, at havnen har strakt sig for langt for at få Stena Oil til at flytte deres olieterminal fra Gøteborg til Frederikshavn.

- Man har gældsat sig for dyrt, siger han.

Prisen er hemmelig - men fordoblet

Prisen for byggeriet af olieterminalen er hemmelig, men ifølge TV2 Nords oplysninger var projektet oprindeligt på omkring 200 millioner kroner.

I dag er projektet endt med at være blevet dobbelt så dyrt.

- Det er et stedbarn, som vi skal have løst, men den kommer i drift, og nu begynder vi at tjene penge på den, siger borgmesteren.

Hverken Frederikshavn Havns direktør Mikkel Seedorf Sørensen eller den tidligere bestyrelsesformand Bo Uggerhøj har ønsket at stille op til interview om havnens økonomi.

Det samme gælder for Venstres gruppeformand i byrådet og medlem af økonomiudvalget, Peter Sørensen, ligesom den konservative gruppeformand, 2. viceborgmester og kommunalt udpeget medlem af havnens bestyrelse, John Lamp Henriksen heller ikke vil udtale sig.

De henviser begge til, at borgmesteren udtaler sig om sagen på deres vegne.


Superligaen har et af verdens yngste hold: 25-årig er en af holdets gamle

Ung og gammel. 25 og 18. Andreas Bruus og Mads Bomholt.

AaB indtager vild plads på listen over verdens yngste hold, men hvor unge er de egentlig?

Er du klar til at føle dig gammel?

25-årige (!) Andreas Bruus var torsdag AaBs ældste, danske spiller. Han har også været holdets ældste i startopstillingen i de seneste kampe, hvor 18-årige Mads Bomholt har været yngst - på ligaens yngste mandskab.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse af det anerkendte schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer i verden, viser en granskning af dåbsattesterne, at AaB er det sjette yngste hold - i hele verden.

- Først og fremmest mærker jeg det udenfor banen. Det er utrolig dårlige pranks, der bliver lavet blandt alle de unge spillere i omklædningsrummet, siger "gamle" Andreas Bruus med benhård vestegnsmine - og glimt i øjet - direkte henvendt til teenageren fra Hadsund, Mads Bomholt.

Men hvor unge er AaB egentlig?

Tyson, Nokia, Teletubbies og Drogba: Så unge er AaB'ernes svar

Hvad var jeres første mobiltelefon?

Andreas Bruus (AB): Årh! Den helt gamle, gode Nokia. Den der ikke kan gå i stykker. Kan ikke huske hvad den hedder, men den helt gamle med både numre og tastatur og hele skidtet. Den ved jeg om ’Bomme’ kender?

Mads Bomholt (MB): Den har jeg sgu’ ikke haft. Jeg tror det var sådan en ipods, hed de vist dengang. Man kunne kun streame musik. Det var den første jeg fik.

Netflix har lige sendt en boksekamp. Hvem kendte i bedst af Mike Tyson og Jake Paul?

AB: Kender Tyson bedst, men kender begge to. Jeg er ikke så meget til Youtube og alt sådan noget.

Ved du hvem Tyson er?

MB: Ja, jeg ved godt hvem det er! Så ung er jeg heller ikke. Men det er klart at jeg i min tid har kendt mest til Jake Paul. Men jeg kender selvfølgelig begge to.

Hvad så i en langsom søndag morgen i fjernsynet, da i var knægte?

MB: I morgen-tv?! Åha, der fanger du mig. Det ved jeg ikke. (’Teletubbies’ råbes der i baggrunden, red.) Ja, nu du siger det. Det var faktisk noget af det. Og så selvfølgelig Disney Sjov fredag aften.

AB: Det er jo ikke om morgenen jo!

MB: Nej, men har jo ikke noget om morgenen…

AB: Er det ikke Disney Chanel det hedder? Jeg kan ikke huske programmerne jeg så, men kanalen hed Disney Chanel

Men Andras, du er vel trods alt for ung til at have set Snurre Snups Søndagsklub?

AB: Ja, der har jeg ikke været. Det vil jeg gerne indrømme.

Hvem var den første i havde bag på en udenlandsk fodboldtrøje?

AB: Drogba i Chelsea. Det var min første fodboldtrøje.

Kan du overhovedet huske ham, Mads?

MB: Jeg har ikke set ham spille! Men jeg har hørt ting om ham, men jeg har ikke set ham live. Jeg tror min første var Ronaldo, da han spillede i United.

Så jeg er nødt til at spørge – hvilken en af Ronaldo’erne er det?

MB: Cristiano. ’R9’ (den brasilianske Ronaldo, red.) har jeg ikke set, ham kender jeg slet intet til.

Rutineret ræv på 25

Det er en erklæret del af strategien at truppen skulle være ung. Det arbejde har James Gow, Julius Nagel og resten af de tyske investorers folk arbejdet målrettet på siden deres indtog.

Men for Andreas Bruus, der blev hentet på transfervinduets sidste dag, gør det ham ikke noget, at han som 25-årig er en gammel, rutineret ræv og en af dem unge som Bomholt skal læne sig op ad.

- Det er klart at til tider i kampene, hvis du spiller med et ældre hold, kan du mærke erfaringen. Er du foran med en enkelt eller to, er der flere spillere at trække på. Det er lidt der, vi nogle gange kan mærke, vi har en yngre trup. Men med det sagt, så har vi en del yngre spillere, som også spiller U-landsholdsfodbold og tager en del ansvar, forklarer Andreas Bruus.

Mads Bomholt, er Andreas gammel?

- Det syntes jeg! 25, det er…, indleder den unge midtbanespiller, inden han kort efter afbrydes.

- Det er jeg, når du ikke kender Drogba, tordner Andreas Bruus. Og sandt er det da også, at den 18-årige matchwinner fra Lyngby-kampen ikke huskede den tidligere Chelsea-legende.

Så unge er unge AaB

AaBs gennemsnitsalder ligger i denne sæson på 23,4 år, viser tallene fra det schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer i verden, har kigget på.

I Superligaen er FC Midtjylland næstyngst (24,1) og den kommende modstander Viborg F.F. tredjeyngst (24,6).

AGFs gennemsnitsalder er på 28,5 år og dermed er de Superligaens ældste.

Da AaB mødte FCN i sæsonens første kamp var holdet det næstyngste i AaBs historie med følgende spillere: Vincent Müller (23), Kasper Jørgensen (24), Lars Kramer (25), Sebastian Otoa (20), Nóel Atli Arnórsson (17), Kasper Davidsen (19), Malthe Højholt (23), Melker Widell (22), Mathias Jørgensen (23), John Iredale (24) og Oliver Ross (19).

Verdens yngste deles af ukrainske Rukh Lviv og franske RC Strasbourg med i gennemsnit 21,9 år.

Red Bull Salzburg fra Østrig er også yngre end AaB med 22,6 år i snit.

Stor forskel, trods alt

Det er dog ikke derfor, han må slæbe bolde og kegler til træning. Det er dåbsattesten, der afgør det, vanen tro. Men bare fordi at AaBs globalt set unge hold kun er lidt over teenagealderen, er der stadig en mærkbar forskel på sin tid som U17 kontra nu, understreger Mads Bomholt.

- Det kan man mærke både til træning og kamp. Der er mere intensitet på. Der er kæmpe forskel, men det er også dejligt at have nogle af de unge med heroppe, så man føler en vis tryghed. Vi har et rigtig godt sammenhold, og det hænger måske også sammen med, at truppen er så ung, og at vi stadig er lidt lalleglade mange af os. Det minder lidt om ungdomsfodbold, siger han.

Og så påhviler det rutinerede folk som 24-årige anfører Mathias Jørgensen, 25-årige Kasper Jørgensen eller hans makker på modsatte back, Andreas Bruus, at agere leder. Og der trækker den tidligere Brøndbyspiller på sin - i AaB-regi - gigantiske erfaring:

- Jeg prøver at tage det til mig og lære fra mig, det jeg nu kan lære fra mig. Så kan folk tage det til sig eller lade være. Jeg har både været i udlandet og vundet Superligaen. Det gør ikke ”ondt” (at være gammel, red.), men det er bare en anden rolle som jeg tager i stiv arm, slutter han.

AaB – med Andreas Bruus som alderspræsident – tager søndag imod Viborg, der i øvrigt er ligaens tredjeyngste hold. Hvilke drenge bliver mænd, finder vi ud af søndag klokken 14. Følg kampen på sport.tv2.dk.


Byrådspolitikere skal igen diskutere omstridt lydfil

Den hemmelig lydfil, hvor kommunal medarbejder instruerer i at sortere i en aktindsigt er igen på byrådets dagsorden.

Det sidste er ikke sagt i sagen om den hemmelige lydfil, der har kastet politikerne i Frederikshavn Kommune ud i et stormvejr.

For sagen er endnu engang på dagsordenen, når politikerne i Frederikshavn Kommune mødes til byrådsmøde onsdag i næste uge.

Her har SF stillet et forslag om, at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af kulturen og arbejdsmiljøet i den afdeling, hvorfra lydfilen stammer.

Skal være uvildig og objektiv

Det var lidt af en bombe, da TV2 Nord i oktober kunne afsløre en hemmelig lydfil, hvor en medarbejder i kommunen fortæller, at hun har fjernet og sorteret i det materiale, som pressen - og dermed offentligheden – har søgt indsigt i.

Lydoptagelserne er fra et møde på Frederikshavn Havn 18. december 2023. Her erkender medarbejderen, at vedkommende udelader oplysninger i de sagsakter, som Frederikshavn Kommune har udleveret til TV2 Nord.

Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvorvidt det er et udtryk for en kultur, der ligefrem tilskynder til ulovlig sagsbehandling, har SF skrevet i sagsfremstillingen.

Men det skal ikke være en undersøgelse, som kommunen skal lave. Det skal ifølge SF være en ekstern part for at sikre fuld åbenhed og objektivitet.


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.