Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske kommuner mangler overblik over antallet af ukrainske flygtninge

Mavefornemmelsen siger, at der er omkring 400 ukrainske flygtninge i Hjørring Kommune. Morsø Kommune regner med 30, mens ingen øvrige nordjyske kommuner tør give et bud på antallet af nytilkomne ukrainere.

400 - det er "mavefornemmelsen" i Hjørring Kommune af, hvor mange ukrainske flygtninge, der de seneste uger er ankommet til kommunen. I Mariagerfjord er et mere tøvende bud 100 flygtninge, mens Morsø Kommune helt konkret siger, at der er 30 nyankomne ukrainere i kommunen.

Ingen af de øvrige nordjyske kommuner, TV2 Nord har talt med, har et bud på, hvor mange ukrainske flygtninge de har.

Private initiativer skaber mørketal

I Brønderslev Kommune har borgmester Mikael Klitgaard (V) ikke helt overblik, hvor mange ukrainere, der er i kommunen, men tager situationen med ro.

- Jeg tror ikke, vi har så mange endnu, men vi har god plads, så de kan bare komme. Foreløbig er der mange private, der står for indkvartering, og vi har fra kommunal side plads til 200-300, idet vi har nogle ledige lejligheder. Heldigvis er der mange, der gerne vil hjælpe, og vi går ret pragmatisk til opgaven, og får tingene løst, når de kommer, siger Mikael Klitgaard.

Og det er netop i kraft af, at en stribe private har taget initiativ til at hjælpe og køre til Polen for at hente ukraniske kvinder og børn til Nordjylland, at de nordjyske kommuner ikke har et overblik.

For der findes et mørketal, fordi en del ukrainere er i Danmark på turistvisum. De behøver således ikke asyl for at opholde sig i Danmark, så længe de er i stand til at forsørge sig selv i de 90 dage, de må være her.

- Vi ved ikke præcis, hvor mange ukrainere, der er her, men vi har foreløbig registreret 31 voksne og 31 børn, siger Lone Becker Kjærgaard, der er direktør i Frederikshavn Kommune.

Hun tilføjer, at de ukrainske borgere lige nu er indlogeret i Arena Nord og i ældreboliger på Ingeborgvej i Frederikshavn.

Til et informationsmøde for ukrainere i Thisted Kommune mødte cirka 150 deltagere op.

Første opholdstilladelser givet

Det er ifølge TV2 også Udlændingestyrelsens vurdering, at en del ukrainske flygtninge opholder sig i Danmark uden at være registreret.

Enten fordi de bor hos danskere, der har tilbudt logi, eller hos herboende familiemedlemmer.

Hvis en person søger asyl i Danmark, er det Udlændingestyrelsens ansvar at stå for forsørgelse og indlogering på et asylcenter.

Et flertal i Folketinget har indgået en aftale om en ny særlov, som blandt andet sikrer, at ukrainske statsborgere hurtigt kan få en midlertidig opholdstilladelse.

Først ved opholdstilladelse bliver de officielt registreret i de nordjyske kommuner.

- Så træder rettighederne efter særloven i kraft, forklarer Lone Becker Kjærgaard og tilføjer, at det betyder, at kommunerne er forpligtet til at skabe grundlag for en hverdag med skole, uddannelse og arbejde i Danmark.

I Aalborg Kommune har fire ukrainere i dag som de første fået opholdstilladelse. Aalborg Kommune kan derfor med sikkerhed sige, at der er fire ukrainske flygtninge i kommunen. Aalborg har yderligere hjulpet 24 ukrainere til et sted at bo, men job- og uddannelseschef Jesper Dahlgaard, kan ikke komme antallet af flygtninge nærmere.

En seng at sove i - indtil videre

Indtil de ukraniske flygtninge står med en godkendt opholdstilladelse, er der ikke meget, de nordjyske kommuner kan gøre.

- Vi kan give en seng at sove i, sørge for mad og forsøge at aktivere ikke mindst børnene, fortæller stabschef Martin Sort Mikkelsen fra Hjørring Kommune.

I Hjørring Kommune bor der lige nu 181 ukrainske flygtninge i den gamle skolebygning i Vrå.

- Vi forsøger at holde tungen lige i munden og hjælpe dem med de ansøgninger, der skal til, for at de kan komme videre, for det er jo midlertidigt, at de bor her, siger Martin Sort Mikkelsen.

Flere nordjyske kommuner har oprettet en hotline, som ukrainere kan ringe til for at få hjælp. Det har de blandt andet i Thisted, hvor de også har åbnet et kontor i gågaden til ukrainere, som blandt andet kan få hjælp til at søge opholdstilladelse.

I Thisted kommune kan ukrainere få hjælp på et nyoprettet kontor i gågaden.

Pres på borgerservice

Og der skal styr på en stribe formalia, før ukrainerne kan komme videre i det danske offentlige system.

For det er blot fire steder i hele landet, at man som ukrainsk flygtning kan søge opholdstilladelse.

I Nordjylland er det i Aalborg.

For at få opholdstilladelse og registrere sig på arbejdsmarkedet, skal ukrainske flygtninge henvende sig på et af de fire borgerservicecentre, der er udstyret til lejligheden, og bestille tid til at få taget fingeraftryk.

Regeringen venter, at op mod 20.000 flygtninge fra Ukraine søger opholdstilladelse, mens meldingen mandag formiddag på landsplan lød, at Udlændingestyrelsen havde modtaget 2500 ansøgningsskemaer svarer til 4000 personer, mens der ifølge TV2s oplysninger var givet knap 200 opholdstilladelser til ukrainere.


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: René Ryom

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere