Foto: Michael Andersen / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jonas har hjulpet over 400 ukrainske flygtninge: - De blev nødt til at forlade deres hjem og kære

Nu koncentrerer Jonas Holdensen sig om at hjælpe de 400 ukrainske flygtninge, som er kommet til Danmark.

Jonas Holdensen fra Aalborg har i et år kastet alt ind på at hjælpe ukrainere på flugt fra krigen.

- Det startede ved at en af mine venner, der bor i Moldova, ikke havde plads til flere ukrainere, så han spurgte mig, om jeg kender et sikkert sted i Vesteuropa, hvor de kan sende dem hen. Jeg svarer, at vi har masser af plads i Danmark, og det bliver så startskuddet på projektet, fortæller Jonas Holdensen.

Se inslaget om Jonas herunder, eller via linket her:

Begyndte med udlandssemester 

Han kan ikke andet. Han står i gæld til det gæstfrie folk, der tog imod ham, da han besøgte landet tilbage i 2005.

- Det her ville aldrig ske, hvis ikke jeg for 17 år siden havde et semester i det sydlige Ungarn som en del af min uddannelse, da det var min indgang til netværket og vennerne, der senere inviterede mig til Ukraine tilbage i 2005. Det er de relationer, som aktiverede mig, da krigen brød ud, konstaterer Jonas Holdensen. 

Siden har Jonas gennem projekt HURT – help ukrainian refugees to Denmark – hjulpet 400 flygtende ukrainere til Danmark.

Startede med bus

I begyndelsen af krigen var presset på Ukraines grænser enormt.

- De blev nødt til at forlade hjem og sine kære, mens de havde venner og familie, som måtte lade livet, uddyber Jonas Holdensen berørt. 

Den første bus, som Jonas Holdensen fik sendt af sted, blev hurtigt fyldt. Den næste ligeså, derfor var der brug for andre mere målrettede løsninger.

- Så prøvede vi at skifte strategi til nogle flybilletter og lave nogle ruter op gennem europa og Rusland med busserne, forklarer han. 

Det var klokken otte om morgen, og vi havde ikke lys eller vand

Bogdana Ruzhkova

Blev hjemme og koordinerede 

Jonas Holdensen blev hjemme i Aalborg for at koordinere hjælpearbejdet og finde frivillige til det praktiske.

- Vi skal være på de sociale medier for at kunne fortælle om, hvad der foregår. Vores Facebook har været nøglen til at nå danskere, som ville hjælpe. 

Tidligt tog han kontakt til flyselskaber, og DAT lovede at stille et fly til rådighed.

- Det blev først senere i forløbet, da vi havde en gruppe på 30, der var strandet i Krakov, at vi tog skridtet og vendte tilbage til DAT, der stadig var klar på at hjælpe, forklarer han. 

Flyet med cirka 60 ukrainere landede i slutningen af august i København. 

Det var en stor dag for Jonas Holdensen, der ved siden af det store frivillige hjælpearbejde hele tiden har passet sit job som jurist i en fagforening.

- Jeg arbejder med noget helt andet til dagligt, så det med at booke busser, fly og gruppebilleter i forvejen, havde jeg aldrig forventet at gøre, men det blev bare naturligt, da behovet var der, fortæller Jonas Holdensen. 

De fleste fra flyet kom til center Sandholm og derfra videre ud i Danmark.

Foto: Privatfoto

Severin ville miste benet uden hjælp

En lille gruppe kom med tog direkte til Aalborg. Severin var en af dem. Og han krævede særlig opmærksomhed, da han var hårdt såret.

- Han var såret på både armen, ryggen og benet. Der var mange sår på hans krop, beretter søsteren Bogdana Ruzhkova, der også er flygtet til Danmark. 

- Vi booker en tid dagen efter til lægen, hvor han kommer til røntgen mandag og får at vide, at han skal indstilles til operation, ellers skal benet amputeres hurtigt. De planlægger en operation og gennemfører den dagen efter, siger Jonas Holdensen.

På Aalborg Universitetshospital har læger opereret Severins ben og monteret et stativ, så knogleenderne langsomt kan vokse sammen igen, uden at benet bliver skævt. Det tager måneder, inden apparatet kan fjernes, men forventningen er, at Severin får førligheden igen.

- Lægen siger, at det bliver okay, fortæller han. 

Da bomben faldt, dækkede hans ven hans krop. Desværre døde vennen

Bogdana Ruzhkova

Vennen ofrede sig selv for Severin

Severin bor nu i en lejlighed i Aalborg, hvor han langsomt er ved at komme sig.

Han får støtte og hjælp af sin søster, Bogdana Ruzhkova, der kom til Danmark sammen med Severin efter voldsomme bombardementer i deres hjemby.

- Det var klokken otte om morgen, og vi havde ikke lys eller vand, husker Bogdana Ruzhkova. 

Bomben faldt 10. marts - ikke ved fronten - men tæt ved forretningen, hvor Severin arbejdede.

Severin kan takke en ven for, at han er i live den dag i dag.

- Da bomben faldt, dækkede hans ven hans krop. Desværre døde vennen, fortæller søsteren berørt.

Severin blev lappet sammen på det lokale hospital. Og fik også en skinne på det brækkede ben, hvor en stump knogle manglede. Arbejdet som sælger var det slut med.

Jonas Holdensen kom til undsætning

Mens Severin lå på syghuset i Mauripol, gik Bogdana Ruzhkova i gang med at organisere flugten. Og her kom hun i kontakt med en, der kendte Jonas Holdensen.

- De gav mig nummeret på Jonas, som sagde at vi kunne komme, fortæller hun og fortsætter: 

- Da vi ankom, var der så meget støtte og hjælp, det forventede vi slet ikke. Første gang var det meget mærkeligt, fordi der var stille om aftenen og ingen lyde af sirener. 

- Jeg har ikke ord, der kan sige, hvor taknemmelige vi er for deres hjælp. 

Også huske sin egen familie

Jonas Holdensen har som alle andre kun 24 timer til rådighed i døgnet. Og i snart et år har han haft langt mindre tid til sin kone og tre børn, end han egentlig bryder sig om.

- Jeg vil være far, og vores familie skal fungere. Samtidig ved man, at der er mange mennesker, som man hjælper med det her, siger han. 

Jonas Holdensens kone, Elisabeth Holdensen, har derfor også været med i planlægningen. 

- Vi har snakket meget om, hvordan man tilrettelægger de her uger, så der er plads til både at hjælpe og være far og ægtemand, siger hun. 

- Jeg bruger for meget tid i nogle situationer og føler samtidig, at jeg ikke bruger nok, hvilket er vanskeligt. Det handler hele tiden om balance. Jeg har svært ved at stoppe igen, når først man har hjulpet 100 mennesker, som man faktisk møder. Så har man lyst til at hjælpe de næste 100 også, konstaterer Jonas Holdensen. 

Jonas Holdensens tre børn har også mærket til deres fars nye projekt. 

- Vi er selvfølgelig stolte, men vi kan også mærke det i hverdagen, siger Samuel Holdensen og Annika Holdesen, der er to af Jonas Holdensens tre børn.

- Jeg synes, det er virkelig sørgeligt, at der overhovedet skal være krig, fortæller Elias Holdensen, der er Jonas Holdensens mindste søn.

De blev nødt til at forlade hjem og sine kære, mens de havde venner og familie, som måtte lade livet

Jonas Holdensen

Frivillig hjælper

Det helt akutte behov for at hjælpe flygtende ukrainere ud af deres krigshærgede land er aftaget. Over 400 er det blevet til, og nu koncentrerer Jonas Holdensen sig om at hjælpe dem, der er her. Bogdana Ruzhkova er kommet i job på et hotel. Og helt naturligt giver hun tilbage som frivillig i projektet.

Hun kan engelsk og Jonas Holdensen bruger hende derfor som tolk – for eksempel når der skal deles computere ud. I alt har Jonas Holdensens arbejdsplads nemlig doneret 100 computere, og de fleste havner i hænderne på ukrainske skolebørn.

- De ukrainske børn går i dansk skole, men problemet er, at de taber niveau, fordi de ikke taler dansk, derfor følger langt de fleste børn en online skole, forklarer Jonas Holdensen.

Foto: Privatfoto

Langt de fleste ukrainere ser frem til en dag at kunne vende hjem til deres fødeland.

- De vil tilbage, og derfor er en computer en kæmpe hjælp til at kunne holde niveauet og være sociale online, forklarer Jonas Holdensen. 

Men det kan have lange udsigter. Også for Bogdana Ruzhkova og Severin.

- Vi har ærligt ikke et hjem, for det hele er ødelagt, fortæller Bogdana Ruzhkova og fortsætter:

- Vores prioritet er hans helbred. Men vi vil gerne tilbage en gang uden krig, fordi det er meget frygteligt og skræmmende, og vi har ikke lyst til at leve i frygt. 

Se programmet om Jonas mission længere oppe i artiklen. Du kan møde mange flere inspirerende nordjyder i Nordliv lige her.


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.