To brande i nattens løb: Overtændt garage, hvor minibusser skulle reddes
Der har været nok at se til for Nordjyllands Beredskab i nattens løb. De har nemlig været to brande, som brandvæsnet skulle rykke ud til.
Den første kom på Korsvejen ved Bystrup klokken 23.26 , hvor der var melding om en bygningsbrand. På adressen ligger en pallefabrik, og beredskabet hastede derfor til stedet.
Da de kom frem, fik man hurtigt styr på branden, og Beredskabet skrev på X, at det var en maskine udenfor bygninger, som der var brand i, og der ikke var fare for, at det kunne sprede sig til andre bygninger.
Næste brand foregik i Thisted ved 2-tiden søndag nat, hvor der var brand i en garage. Ved ankomst konstaterede beredskabet, det den var ganske overtændt, og de forsøgte derfor at redde to minibusser ud fra garagen.
Det lykkedes de med og fortsatte derfor med slukning af branden. Her forsøgte Nordjyllands Beredskab at redde den resterende del af garagen, skriver de på X.
I følge TV Midtvest fortæller Midt- og Vestjyllands Politi, at branden muligvis skyldes en overgang i en elscooter, der stod i garagen.