Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I politiets søgelys: Særligt 'klientel' hærger busterminal

Der er af flere omgange blevet begået hærværk på Farsø Busterminal den seneste tid.

Det oplyser Jørn Kresten Nielsen fra lokalpolitiet i Himmerland.

Busterminalen ligger på Lassensvej, og hærværket er forgået mellem 6. og 12. januar. Der er knust en rude ind til ventesalen, en radiator er ødelagt og en alarm er rykket ned.

- Vi døjer med et klientel, der ikke skal ud at køre bus, som opholder sig der. Når ventesalen lukker klokken 23, er der en alarm, der går i gang, og det er så den, man har man fundet anledning til at rykke ned fra væggen, siger Jørn Kresten Nielsen.

Han fortæller videre, at politiet grundet omstændighederne nu holder øje med busterminalen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Børns Vilkår vil have nyt erstatningsnævn

Når mennesker, der er blevet omsorgssvigtet i barndommen, skal forsøge at få en økonomisk erstatning for kommunale svigt, er retssagerne hårde at komme igennem for ofrene.

Derfor foreslår Børns Vilkår, at der oprettes et særligt erstatningsnævn, der kan håndtere sagerne. Et nævn hvor kommuner og borgere kan mødes på mere neutral grund end en retssal.

- Og hvor man kan tage højde for det særlige forhold, der er, når sagerne er gamle, og at dokumentationen måske er ufuldstændig, men hvor der ikke er nogen, der rejser tvivl om, at børnene har været udsat for grove svigt og overgreb, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i organisationen.

Ønsket kommer efter TV2 Nord-dokumentaren 'Ingen kære kommune', hvor Michelle Røge fra Hirtshals står frem og fortæller om en barndom fyldt med svigt.

- For det første så specialiserer sådan et nævn sig jo, fordi de har mange ens sager. Det vil sige, at man kommer til at kende det her område rigtig godt, den daværende lovgivning, og hvilke krav man kan stille til dokumentationen, siger direktøren og fortsætter:

- Man kan måske også nuancere godtgørelserne mere i forhold til de konkrete sager, så det ikke kun bliver et spørgsmål om menneskerettighedskrænkelser, men egentlig også mere generelt et spørgsmål om, at kommunerne har svigtet deres ansvar, og at børnene har ret til et eller andet niveau af erstatningen, der kan hjælpe dem til at reparere en lille smule på de kæmpe store skader, som sådan en opvækst efterlader.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Jan Larsen er dybt forundret over dopingsag

Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen er dybt forundret dagen efter, han har fået af vide, en af hans spillere er blevet suspenderet fra den portugisiske håndboldlejr på grund af en positiv dopingprøve.

For den prøve, Som Miguel Martins er blevet suspenderet for, er over et år gammel. Den er taget i forbindelse med EM-slutrunden i januar 2024.

- At der ikke er kommet en afklaring før, virker mærkeligt. Det kan godt være, der er en god forklaring på det, men jeg har bare ikke kunnet finde ud af, hvad den er, siger direktøren og fortsætter:

- Det er ikke nemt at komme i kontakt med de rigtige personer, men vi håber da, at vi i nærmeste fremtid - både for Miguels men for Aalborg Håndbolds skyld - finder ud af, hvad der er op og ned i det her. For jeg har aldrig hørt om, at du først får svar et år efter, prøven er taget.

For der er mange ting, der ikke helt giver mening i sagen, mener direktøren. I går oplyste den europæiske håndboldorganisation, EHF, til TV 2 Sport, at det ikke er hos dem, at Miguel Martins har afleveret en positiv dopingprøve. Her var hans prøve negativ og derfor kører der ikke en sag mod portugiseren i det forbund.

Samtidigt har den internationale håndboldorganisation, IHF, ikke villet stillet op til interview om sagen. De vil faktisk ikke engang give yderligere detaljer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB sælger talent til udlandet

AaB har med omgående virkning solgt Sebastian Otoa til den italienske Serie A-klub Genoa CFC.

Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.

Dermed har klubben afhændet den unge stopperprofil og fået lidt tiltrængte millioner i kassen.

Det er dermed også sportsdirektør James Gows første store AaB-salg, og det vækker glæde:

- At sælge direkte til en Top 5-Liga i Europa er en blåstempling af strategien og en cadeau til de trænere og ledere, som har gjort et kæmpe stykke arbejde siden Otoas ankomst til AaB, siger James Gow.

Som det tidligere har været fremme budgetterer AaB, trods salget af U21-landsholdsspilleren, stadig med underskud.

Det lyder stadig - forventeligt - på minus 15-25 millioner kroner.

Den unge midtstopper, der kom til AaB som ungdomsspiller fra Roskilde, kalder skiftet til Genoa og Serie A - hvor han bliver holdkammerat med den tidligere Brøndby-spiller Morten Frendrup - for en "stor mulighed":

- Det er en fed klub i en stor og stærk liga, hvor jeg forhåbentlig kan lære en masse. Samtidig kommer jeg dog til at savne at komme ud på AaB’s anlæg dagligt til holdkammerater, trænere og alle andre i og omkring klubben. Jeg har været AaB-spiller i tre et halvt år, så AaB føles som mit andet hjem, siger den nu tidligere AaB'er.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Børn overtager kendt entertainers milliondyre ejendom

En fritidsejendom med en størrelse på knap 180 kvadratmeter beliggende på en mere end 5000 kvadratmeter stor grund i Nordjylland bliver nu Malene Skoller og Trine Skollers. De overtager stedet fra deres far, den folkekære musiker Eddie Skoller.

Det fremgår af Tinglysningen. Entertaineren, der kombinerede musik og komik, gik bort i august 2023. Inden da nåede han at være gift fire gange, og han fik i alt fem døtre.

Ifølge Tinglysningen er købesummen 7,2 millioner kroner. Fritidsejendommen ligger på Danielvej i Tversted.

Eddie Skoller fik Malene og Trine Skoller i sit første ægteskab, da han var gift med Pia Persson. Parret var gift fra 1966 til 1974.

Derudover var han i en periode gift med den norske sangerinde Sissel Kyrkjebø.

Politikens tv-anmelder Henrik Palle satte i 2023 ord på entertainerens talent.

- Han havde en fænomenal komisk præcision. Hans timing var i verdensklasse, og han vidste præcis, hvornår han skulle holde pauser eller "slå til".

Eddie Skollers vennekreds talte flere kendte. Han spillede blandt andre tennis med nu afdøde prins Henrik og Bent Fabricius-Bjerre.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Her har borgerne størst gæld

I Rebild Kommune har borgerne i gennemsnit den højeste gennemsnitlige gæld i Nordjylland.

Det viser tal på baggrund af data fra Danmarks Statistik om danskernes gæld på kommune- og regionalplan, som Mybankers har stillet skarpt på.

Indbyggerne over 18 år i Rebild Kommune har i gennemsnit i alt en gæld på cirka 672.000 kroner hos bank og realkreditinstitut. Nederst på listen er Læsø, hvor borgerne blot skylder 394.000 kroner.