Kort Nyt

Drenge afgået ved døden efter sandskred

De to drenge, der under et sandskred søndag blev begravet i Nørre Vorupør, er afgået ved døden.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

De to tyske drenge på ni og 12 år afgik ved døden tirsdag aften, har Region Midtjylland oplyst til politiet. Begge er fra München-området i Tyskland.

Familierne til de to drenge ønsker, at deres taknemmelighed over den støtte og hjælp, de har modtaget fra lokalbefolkningen og alle involverede dele af beredskabet, bliver videregivet.

Midt- og Vestjyllands Politi betragter fortsat sagen som en tragisk ulykke, og politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Morgentåge forvandles til lun sensommerdag

Morgenen starter med nogle udfordringer, da tæt tåge dækker flere områder. Tågen kan dog strække sig ind i formiddagen og muligvis holde sig til over middag, hvilket kan give lavt hængende skyer.

Men i takt med at dagen skrider frem, vil det klare op og byde på en flot eftermiddag.

Temperaturerne vil stige til de næsten sommerlige 20-21 grader, især i de områder, hvor vinden er svag.

Det bliver en dejlig sensommerdag, hvor solen får mulighed for at skinne igennem de højt hængende skyer, der kun vil dæmpe sollyset en smule.

Det flotte vejr fortsætter ind til aftenen.

Trafikuheld ved Fjerritslev

Der der sket et færdselsuheld på rute 11 på strækningen fra Fjerritslev øst mod Brovst. Det fremgår af Vejdirektoratets Vejdirektoratets Trafikkort.

Uheldet er sket ved 6.20-tiden. Vejdirektoratet oplyser samtidig, at "uheldsstedet er ikke sikret".

Der er foreløbig ingen meldinger om de nærmere omstændigheder ved uheldet.

Pas på i morgentrafikken: DMI varsler om tæt tåge

Opmærksomheden bør være ekstra skærpet, når man kører på arbejde onsdag morgen. Der er nemlig tæt tåge og lav sigtbarhed i hele Jylland.

I et varsel fra DMI lyder det, at sigtbarheden onsdag morgen flere steder kan være nede under 100 meter, og de opfordrer derfor til, at man er ekstra forsigtig, når man bevæger sig ud på vejene.

Det samme gør Vejdirektorates Trafikkort.

Tågen vil forsvinde i løbet af onsdag formiddag, og der venter en dag med masser af sol, svage vinde og lune temperaturer.

Politiet efterlyste 17-årig - nu er han fundet

Opdateret klokken 22.35: Den 17-årige er fundet.

Nordjyllands Politi igangsatte tidligere tirsdag aften en eftersøgning af en 17-årig.

Han er siden blev fundet igen. Det skriver Nordjyllands Politi på X.

Det var blandt andet på baggrund af anmeldelser fra borgerne, oplyser de, og takker derfor for hjælpen.

Region Nordjylland lander budget

Der skulle sidste år spares, men for Region Nordjylland budget for 2025 er der denne gang gladere ansigter at finde hos Regionsrådet.

Her er der nemlig fundet penge til en række områder, som har brug for et løft. Deriblandt børne- og ungdomspsykiatrien, som får 12 millioner kroner, mens operationskapaciteten får et løft på 35 millioner kroner.

Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

- Jeg er virkelig glad og stolt over, at vi nu tager fat på nogle af de områder, hvor der er størst behov for at gøre en indsats. Vi ved, at det akutte område er presset, ligesom vi gerne vil gøre hvad vi kan for at nedbringe ventelisterne endnu mere – fx kommer der nu mere operationskapacitet bredt set, ligesom der opjusteres i Thisted, så der her kan laves flere ortopædkirurgiske indgreb, siger Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Region Nordjylland, i pressemeddelelsen.

Du kan læse mere om budgettet i regionen herunder: