Til bal på slottet - her viser nordjysk profil nytårskjolen frem
1. januar er der traditionen tro nytårstaffel på Amalienborg. Her deltager landets folkevalgte politikere også, og vanen tro kommer de i noget af det stiveste pus, der kan opdrives i hele kongeriget.
Det gælder også det nordjysk-valgte folketingsmedlem Marie Bjerre (V). Som Danmarks europaminister skal Marie Bjerre nemlig også ind og hilse på kong Frederik og dronning Mary, og det bliver i en kjole, der går hånd i hånd med ministerposten.
Tidligere på dagen kunne hun nemlig vise sig frem på TV 2 News i en blå kjole med gule stjerner, hvilket må siges at være en klar reference til EU's velkendte flag.