Søndag ændrer vejret sig og får en roligere vind: Men i næste uge blæser den en smule op
Ovenpå fredagens og lørdagens markante stormvejr har mange formentlig brug for, at det bliver lidt roligere igen.
Og sådan bliver det heldigvis også.
-Søndag ser det ud til, at vejret begynder at ændre sig en lille smule. Vi begynder at få en lidt roligere vind der, og det er nok mest alt der, det kommer til at ændre sig, siger Jacob Mouritzen fra TV2 Vejret.
Men der vil stadig være en periode på nogle timer, hvor der kommer regn, fortæller han.
- Det er ikke intensivt regn, men det vil være lette byer i en længere periode.
Han kigger også lidt ind i næste uge, og her bliver det også roligere vindforhold med temperaturer op til 11-12 grader.
- Tirsdag får vi lidt mere regn, og igen får vi også lidt mere vind. Det kommer til at blive endnu mere ustadigt, som vi kommer ind i løbet af næste uge.
Vinden kommer dog ikke op på det, som vi har set i løbet af fredag og lørdagen.