Kort Nyt

Se tallene: Mange flere på nordjyske gymnasier

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

For blot en måneds tid siden blev en helt ny uddannelse præsenteret for danskerne - EPX.

Nu kommer Børne- og Undervisningsministeriet med nye tal, som viser, hvor mange flere de forventer, der vil begynder på gymnasiet i 2035, hvis reformen med EPX gennemføres.

For EPX bliver nemlig lagt sammen med det et gymnasium rundt i alle de nordjyske kommuner, og her vil der i følge ministeriets tal komme en væsentlig større andel ind på gymnasierne med den nye erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse.

I det nordjyske vil det gå vildest for sig i Morsø Kommune, hvor det bliver skønnet, at 42 procent flere vil få en studenterhue på - det placerer Morsø på fjerdepladsen på landsplan. Med i tallene er både indførslen af EPX og karakterkravet, der hæves til 6.

Jammerbugt og Rebild kommuner står i den modsatte ende af spektret i det nordjyske med den laveste tilgang. Her er det for begge kommuner en stigning på 22 procent. Det er endda lige på landsgennemsnittet, hvilket betyder, at de resterende nordjyske kommuner alle er over gennemsnittet på landsplan.

Så mange begynder i din kommune i 2035

Tallene er behæftet med en betydelig usikkerhed, da det er en fremskrivning af befolkningen, som tallene kommer fra.

  • Brønderslev Kommune: 34 procent

  • Frederikshavn Kommune: 35 procent

  • Hjørring Kommune: 29 procent

  • Jammerbugt Kommune: 22 procent

  • Mariagerfjord Kommune: 35 procent

  • Morsø Kommune: 42 procent

  • Rebild Kommune: 22 procent

  • Thisted Kommune: 27 procent

  • Vesthimmerland Kommune: 35 procent

  • Aalborg Kommune: 23 procent

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.

AaB forlænger aftale med målmand

Målmanden Rody de Boer har fået forlænget sin kontrakt med AaB.

Den 27-årige målmand kom til klubben for halvandet år siden og skal nu altså være der frem til sommeren 2027.

- Vi er glade for at have Rody de Boer tilknyttet vores målmandsteam, hvor han bidrager med konkurrence, god mentalitet og et fantastisk humør, hvilket har stor værdi for truppen, og derfor er vi meget tilfredse med, at en forlængelse er på plads, siger James Gow, AaB's sportesdirektør i en pressemeddelelse på AaB's hjemmeside.