Kort Nyt

Nordic Waste-miljøskandale er den perfekte shitstorm, siger eksperter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sjældent har mange været så enige om at rase mod én fælles skurk.

En skurk, hvis titel som Skagen Ambassadør, borgmesteren for Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen (S), nu overvejer at inddrage.

Men sagen om Nordic Waste og jordskredet ved Randers har alle elementer til en shitstorm og har i sidste ende serveret hovedejeren, multimilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, på et sølvfad for folkemængdens raseri.

Det mener to kommunikationseksperter, TV 2 har talt med.

- Jeg kan ikke mindes en sag, hvor der er skabt så meget forargelse så bredt rundt, siger eksempelvis Benjamin Rud Elbert, der er digital direktør hos kommunikationsbureauet Operate og ekspert i sociale medier.

Sammenstød med lygtepæl endte i politijagt

Udrykningstiden var søndag ualmindelig kort, da politiet satte efter en bil i Hobro.

Klokken 14:42 fik de en anmeldelse om et færdselsuheld. Her var en bilist banket ind i en lygtepæl på Aalborgvej nær politistationen i Hobro.

Bilisten var kørt fra stedet efter uheldet, og han så ikke ud til at have interesse i at snakke med politiet. I hvert fald ville den 57-årige mand ikke standse.

Politiet måtte derfor jagte ham i knap to kilometer, før de fik ham stoppet.

Politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi oplyser, at bilisten, der er fra Nørager-området, nu er sigtet for flere forhold forhold. Manden er sigtet for at flygte, og desuden er han sigtet for narkokørsel.

Beredskabet hastede ud til bygningsbrand

Et røgdykkerhold blev natten til tirsdag indsat på Høngårdsvej i Østervrå.

Her var der udbrudt brand i en virksomhed.

'Der er tale om brand i en mindre container', skrev Nordjyllands Beredskab på X klokken 04:45. Bare syv minutter senere lød det, at bygningen var sikret.

Ifølge Jesper Sørensen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi, har ejendommen lidt en smule skade som følge af branden. Ingen personer kom dog til skade.

Klokken 05:19 var Nordjyllands Beredskab færdige på stedet. Anmelderen var en person fra en nabovirksomhed. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 04:08.