Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Morgen med snebyger bliver afløst af sol

Nordjyderne er stået op til snevejr og glatte veje efter et lavtryk har sendt en gang sne ned over Nordjylland.

Der vil fortsat være byger, der kan drysse sne slud og tøsne ned over landsdelen, men der vil i løbet af fredagen også være lange perioder med solskin. Ifølge DMI vild er komme cirka 1-6 centimeter sne lokalt i Midt- og Nordjylland.

Dog vil vinden stadig være kras med hård vind til kuling, og derfor kommer dagen til at føles bidende kold.

Se fredagens vejrudsigt her.

Snevejret fortsætter ind i weekenden, hvor der ventes fortsat kolde luftstrømme ned over landet fra nordvest med yderligere indslag af vinterlige byger. Det betyder dagtemperaturer omkring eller kun lidt over frysepunktet og ret udbredt nattefrost, ned til omkring 5 graders frost.

Til gengæld er der en chance for lidt eller nogen sol ind imellem, omend den ikke vil varme meget.

Søndag ventes der udbredt nedbør op over landet, der begynder som sne, men som slår over i slud og regn i løbet af natten til mandag.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Samarbejde med forsvarspiller ophæves

Samarbejdet mellem AaB og 30-årige Diego Caballo, der er venstreforsvarer ophører nu. Det er et halvt år før aftalen udløber.

- Især i vores oprykningssæson fra NordicBet Ligaen bidrog Diego Caballo med sin tekniske kunnen og sin gode venstrefod, og selvom han ikke har fået meget spilletid i 3F Superligaen, så har han hver eneste dag mødt ind med en professionel indstilling, positiv energi og et smil på læben.

- Det giver mening for begge parter, at vores veje skilles nu, og Diego og familien ønskes alt det bedste fremover, lyder det fra sportsdirektør James Gow på AaBs hjemmeside.

Det forventes, at Diego Caballo fortsætter sin fodboldkarriere i sit hjemland Spanien.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Færger aflyses på grund af vindstød af orkanstyrke

Der er varslet vindstød af orkanstyrke i både Hjørring, Frederikshavn og Læsø Kommuner og det kommer til at påvirke færgedriften.

Det fremgår af færgeselskabernes hjemmesider.

Der er ikke taget endelig stilling for Læsøfærgens ture i morgen, men på Facebook oplyser de, at der er risiko for aflysninger.

Ved Color Line betyder sejladsen fra Hirtshals tirsdag er ændret. To afgange er aflyst mens to har ændrede rejsetider.

Stena Line har aflyst to afgange. Både til Frederikshavn klokken 8.00 og en afgang til Göteborg klokken 11.50. Det oplyser Maritime Danmark.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Patrulje på jagt efter løs ko

Der er kommet en anmeldelse om en løs ko nær vejbanen.

Det er på Attrupvej nær Vodskov. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

- De skal derud så vi kan opretholde en eller anden form for trafiksikkerhed. Den er lidt træls at få gennem fronten på bilen, sådan en, siger vagtchefen.

Det er planen, at betjentene skal aflæse dyrets øremærke og derefter kontakte ejeren af koen, så den kan komme hjem igen i stedet for at være til gene for trafikken.

Anmeldelsen er kommet fra en person, der selv har kørt forbi koen på vejen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Teknikere undersøger årsag til dødsbrand

Politiets teknikere har fredag undersøgt skibet, der i sidste uge gik i brand og forårsagede et dødsfald, mens det lå til kaj i Hirtshals.

Det er endnu for tidligt for Lars Jensen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted, at sige noget om, hvad undersøgelserne viser.

- Der går nok et par uger, før vi kan sige noget om brandårsagen, fortæller Lars Jensen.

En 34-årig mand døde i branden, mens en 47-årig blev meldt i kritisk tilstand. Efterfølgende blev han dog meldt i stabil tilstand.

- Han ligger stadigvæk på Rigshospitalet. Han har slemme forbrændinger og ligger ifølge mine seneste oplysninger stadigvæk i kunstigt koma, lyder det fra politikommissæren fredag eftermiddag.

Ulykken indtraf i skibets maskinrum. TV2 Nord talte med det færøske shippingselskabs direktør 3. januar, dagen efter ulykken skete.

Et tredje besætningsmedlem var også til stede. Han fik røgforgiftning, men hans tilstand er stabil. Alle tre besætningsmedlemmer er fra Færøerne.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politi opgiver at finde 81-årig efter fund på stranden

Nordjyllands Politi havde søndag en helikopter i luften, da de forsøgte at finde 81-årige Poul, der ikke er set siden søndag morgen ved syvtiden, da han parkerede sin bil ved Svinkløv Badehotel.

Mandag har politiet ikke været aktivt ude at lede efter den forsvundne mand. Det fortæller Lars Jensen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted.

- Vi har opgivet at finde ham grundet en række omstændigheder. Der er blandt andet fundet noget tøj nede ved stranden, oplyser han.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Politiets hypotese er, at den 81-årige var kørt ned for at vinterbade. Strømforholdene gjorde ifølge politikommissæren, at det ikke længere gav mening at lede videre. Politiet udsendte allerede søndag en efterlysning af Poul, men det har ikke ført dem nærmere ham.

Politiet hører fortsat gerne fra folk, der har oplysninger i sagen. De kan kontaktes på 114.

Poul beskrives som 80 år, 180 centimeter høj og spinkel af bygning. Han har mørkt, tyndt hår.