Færger aflyser afgange grundet voldsomt vejr
Grundet vindstød af stormstyrke i det nordjyske har både Fjord Line og Color Line valgt at aflyse eller ændre færgeafgange. Det fremgår af deres hjemmesider.
Color Line aflyser blandt andet færgeoverfarten med Superspeed 2 fra Larvik til Hirtshals, der skulle afgå onsdag klokken 17.30. Det samme er afgangen fra Hirtshals klokken 22.15.
Fjord Line har ligeledes ændrede deres afgange. Afgangen fra Hirtshals til Stavanger klokken 20.00 onsdag aften har nu en ankomsttid til klokken 09.00 torsdag. Oprindeligt var ankomsttiden sat til klokken 6.30 torsdag.
I skrivende stund har Stena Line ikke ændret eller aflyst sine afgange.