Se video: Voldsom brand i vaskeri - op til fem meter høje flammer
Der er rigtig meget i branden på et vaskeri i Veddum.
Opdateret tirsdag morgen.
Der er rigtig meget gang i branden i en bygning på Pejtervej i Veddum ved Hadsund.
- Der meldes om en voldsom brand med 5 m høje flammer. Køretøjer fra flere stationer på stedet og igang med slukningen, skriver Nordjyllands Beredskab på X.
Station Als/Hadsund er kørt til bygn.brand industri på Pejtervej, Veddum, 9560 Hadsund.
— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) February 26, 2024
Der meldes om en voldsom brand med 5 m høje flammer. Køretøjer fra flere stationer på stedet og igang med slukningen.
Der opdateres....
Nordjyllands Beredskab skriver også, at det er en overtændt industribygning - ifølge TV2 Nords oplysninger et vaskeri - og man arbejder med at forhindre spredning til to private boliger.
Tirsdag morgen kunne vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen fortælle, at de har været nødt til at genhuse seks personer, der bor i privatbeboelser klods op ad vaskeriet.
- Brandårsagen er ukendt, brandstedet er ikke frigivet, så efterforskerne skal i gang med at finde brandårsagen. Desuden kan det forventes, at slukningsarbejdet vil fortsætte til en gang op på formiddagen, fortæller Jesper Sørensen yderligere.
Meldingen kom ind klokken 20.50 mandag, og både beredskab og Nordjyllands Politi er på stedet.
Vagtchef Thomas Ottesen ved Nordjyllands Politi kunne tidligere fortælle til TV2 Nord, de ville være på stedet et godt stykke tid.
Og som man kan se på billederne herunder, så er der heller ikke meget bygning tilbage at redde.
Han kunne på daværende tidspunkt dog ikke fortælle så meget mere om branden.
Senere er politiet kommet med en opdatering på X.
- Kraftig røgudvikling og flammer. Politi og beredskab beder om arbejdsro så beboere bedes holde sig væk fra stedet, skriver Nordjyllands Politi.
Bygningsbrand i Veddum, 9560 Hadsund. Kraftig røgudvikling og flammer. Politi og beredskab beder om arbejdsro så beboere bedes holde sig væk fra stedet.
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) February 26, 2024
Nordjyllands Politi@TV2Nord @nordjyskedk @btdk @ebbreaking @pressefotosdk
I en senere opdatering fra Nordjyllands Politi fortæller de, at de stadig har brug for arbejdsro på stedet og beder beboerne om at holde sig helt væk fra stedet.
- Der er ikke grund til bekymring i relation til røg og spredning fra stedet, skriver de dog også.
TV2 Nord har også forsøgt at få fat på indsatslederen fra Nordjyllands Beredskab, men her bliver der meddelt, at han ikke har tid til pressen længe endnu, da der er mange vogne på stedet og mange folk, der skal disponeres over.