Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nye boliger på vej i hurtigtvoksende by

Hune placerer sig på en fjerdeplads over hurtigst voksende byer i Nordjylland, og endnu engang får byen vokseværk.

Der skal i alt opføres 43 boliger i den vestlige del af Hune, og torsdag blev første spadestik taget til 28 af de boliger, der skal opføres i byen, der siden 2015 har oplevet en befolkningstilvækst på 20 procent.

Det er Nørresundby Boligforening og Jammerbugt Kommune, der står bag 22 af boligerne. Der skal bygges seks torumsboliger på 76 kvadratmeter og 16 trerumsboliger på 90-98 kvadratmeter.

XL Byg Hune opfører de øvrige seks boliger.

Efter planen påbegyndes opførelsen af de resterende 15 boliger om cirka et år.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Usædvanligt syn på himlen netop nu

Der er lige nu mulighed for at se en såkaldt "planetparade", hvis man vender blikket op mod himlen.

Det skriver TV 2.

Det er både lørdag og søndag, at der er gode chancer for, at man særligt i Jylland kan få et fint udsyn til stjernehimlen i aften- og nattetimerne.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Russisk skib atter i bevægelse

Det russiske skib Yantar satte sent lørdag eftermiddag kursen nordpå.

Det fremgår af Vessel Finder.

Her er skibet at finde. Foto: VesselFinder.com

Skibet har ligget stille i internationalt farvand tæt på dansk territorium, og den danske fregat Niels Juel har cirkuleret rundt om skibet i løbet af lørdagen og holdt øje med det.

Niels Juel følger fortsat efter det russiske skib.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fregat cirkulerer rundt om russisk skib

Det russiske skib, Yantar, er sejlet ind i Kattegat og ligger lige nu stille i internationalt farvand tæt på dansk territorium.

Ifølge Vesselfinder.com har fregatten Niels Juel nemlig lagt sig tæt på skibet, der fredag lå i nærheden af Skagen, og som nu har flyttet sig til nord for Læsø.

Rusland beskriver det selv som et forskningsskib, men ifølge de britiske myndigheder er der tale om en spionskib.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Flere færgeafgange aflyses

Stærk vinder betyder, at Color Line har måttet aflyse flere afgange i løbet af lørdag.

Det gælder både afgangen klokken 12.15 fra Hirtshals mod Kristiansand samt en afgang fra Larvik mod Hirtshals klokken 12.45.

Yderligere en afgang fra Hirtshals mod Larvik klokken 17.30 er aflyst. Det fremgår af Color Lines hjemmeside.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk sportsstjerne skriver historie

Der hersker ingen tvivl om, at nordjyske Nikolaj Ehlers er ualmindelig god på skøjter.

Han er også enormt dygtig til at sende pucken i kassen eller assistere sine holdkammerater i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Natten til lørdag var den 28-årige spiller atter engang i hopla. Ehlers blev noteret for en scoring til 4-2, da hans hold Winnipeg Jets vandt med 5-2 over Utah. Desuden blev det også til to assists for danskeren.

Pointene var måske ekstra specielle. De betød nemlig, at han blev den allerførste dansker i NHL-historien til at nå op på 500 point i karrieren. Point i ishockey er den samlede sum af mål og assists.

I denne sæson står Nikolaj Ehlers noteret for 15 scoringer og 28 assists. Winnipeg Jets topper i øjeblikket NHL's vestlige konference.