Nordjyske Joachim Blichfeld slutter sig til Rögle, som spiller i den bedste svenske hockeyliga (SHL) resten af sæsonen. Det offentliggør klubben i en pressemeddelelse.
Joachim Blichfeld skifter fra Växjö Lakers, der også spiller i SHL, og som han skiftede til forud for sæsonen 2022-23.
Den 26-årige nordjyde har scoret 36 mål og har lavet i alt 67 point i 137 SHL-kampe.
- Vi er meget glade for at have Joachim her. Han er en spiller, der har sine styrker i offensiven med et rigtig godt skud og sind til at score mål. Vi ser, at han har kvaliteter, som vi kan få stor glæde af i resten af sæsonen, siger Rögles sportsdirektør Hampus Sjöström.
Nordjyden kommer til holdet på torsdag og er til rådighed til kampen mod Malmø samme dag.