Håndbold i Biffen
200 Aalborg Håndbold-fans var torsdag aften gået i biografen i Aalborg. Ikke for at se den nyeste blockbuster fra Hollywood, men for at følge Aalborg Håndbolds Champions League-kamp mod de forsvarende Champions League-mestre fra Barcelona.
Sammen med Aalborg Håndbolds storsponsor Sparekassen Danmark havde Aalborg håndbold indbudt 200 af de mest trofaste håndboldfans, og de fik selvfølgelig både popcorn og sodavand. Nogle havde endda fået VIP-pladser hvor man mageligt kunne ligge ned og se kampen .
Og de fremmødte biografgængere gjorde hvad de kunne for at heppe så højt, at man kunne høre det helt til Barcelona.
Især i første halvleg blev der råbt og jublet, for Aalborg var kun bagud med tre mål og var godt med. Men i anden halvleg blev der spist en masse af popcorn, men der blev længere og længere mellem jubelråbene fra de bløde biografstole.
For man kunne ikke forhindre favoritterne fra Barcelona i at vinde over Aalborg Håndbold med hele 35-27.
Og således fik aftens 'film' fik ikke mange stjerner fra de 200 biografgængere.
Aalborg Håndbold spiller allerede igen søndag aften på hjemmebane i Sparekassen Danmark Arena.