Nærmer sig allerede vild rekord: Havn i stor fremgang
Skagen Havn har allerede nu næsten slået sin egen landingsværdi fra sidste år.
Det fremgår af de nyeste tal fra Fiskeristyrelsen, som viser, at Skagen Havn vinder markedsandele gennem havnens landede mængder fisk og deres værdi.
- Øjebliksbilledet med samlet fremgang i landinger af fisk i indeværende år er rigtig godt. Positivt er det også, at følgeerhverv, som servicevirksomheder og fabrikker på havnen i høj grad nyder godt af fremgangen, siger direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen.
- 2023 har for os været et år med en højere aktivitet end sidste år. Særligt har vi haft en fremgang i eksport af trawl til svenske og norske fiskefartøjer, supplerer direktør for Cosmos Trawl, Michael Lassen.
Cosmos Trawl arbejder netop i følgeerhvervet fra Skagen Havn.
Det er det pelagiske fiskeri, der har haft den største fremgang.
Det er fisk, som ikke lever på bunden af havet. Og det er tobis og blåhvilling, som især har oplevet fremgangen.