61-årig tiltalt for overgreb på barnebarn
En 61-årig mand fra Frederikshavn tager onsdag plads på anklagebænken i Retten i Hjørring i en sag, hvor han er tiltalt for overgreb på sit eget barnebarn.
Ifølge politiets anklager mod manden har overgrebene stået på i en periode fra oktober 2017 til oktober 2019 på et tidspunkt, da barnebarnet har været 10-12 år gammel.
Manden er blandt andet tiltalt for ved flere lejligheder i den pågældende periode at have befølt pigen på kønsdelene, både udenpå og indenfor tøjet.
Han er også tiltalt for i et tilfælde at have trukket bukserne af hende og begået overgreb på hende.
Det fremgår ikke før retssagen begynder, hvordan bedstefaren forholder sig til anklagerne.
FOROMTALE AF RETSSAG
Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.
Den tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.
Retsmødet for denne sag er fastsat til Retten i Hjørring.
Her vil den tiltalte samt eventuelle vidner blive indkaldt og afgive forklaring, hvorefter sagen vil blive afgjort.