Kort Nyt

Nordjysk Nye Borgerlige profil bliver konservativ

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rikke Pedersen, der i marts måned meldte sig ud af Nye borgerlige i protest mod valget af Lars Boje Mathiesen som formand for partiet, har nu meldt sig ind i Det Konservative Folkeparti.

Det bekræfter hun overfor TV2 Nord.

- Grundlæggende har vi jo mange fælles værdier, som sagtens kan forenes. Og så er der nogle virkelig gode konservative kræfter i Aalborg. I det store hele, er jeg nok egentligt kommet hjem, siger Rikke Pedersen om hvorfor, kærligheden faldt lige netop på de konservative.

Hun har ellers vært løsgænger siden marts, men meldte sig ind i partiet 9. august, hvor Nye Borgerlige mistede deres ene kandidat i byrådet i Aalborg.

- Der har aldrig været tvivl om, at jeg er konservativ af sin sindelag. Jeg er vokset op i et borgerligt samfund, hvor det afspejler sig i levemåden, uden det nødvendigvis har været italersat politik.

Hendes fremmeste mærkesag for de konservative er at skabe en borgerlig renæssance og idetænkning i befolkningen, lyder det fra Rikke Pedersen.

FAKTA

Ved kommunalvalget i Aalborg i 2021 stemte 3,6 pct. af vælgerne på Nye Borgerlige. Dermed blev partiet for første gang repræsenteret i byrådet i Nordjyllands største kommune. Af de 4064 stemmer, partiet fik, var 805 personlige stemmer på Rikke Pedersen.

- Det er det, vi er rundet af alle sammen, så kan man jo altid om det er sundhed, uddannelse eller erhvervsliv, så kan man altid gå ind og sætte mærkesager på hele den politiske palette. 

- Jeg er måske lidt en konservativ tænker, som det 21. århundrede har brug for, siger det nye konservative medlem.

Har du undret dig? Derfor holder der en skraldebil midt i gågade

Har du været inde i Aalborgs gågader i dag, så har du måske set en stor, blå lastbil holde stille det meste af dagen.

Den holder i krydset mellem Bispensgade og Gravensgade, og her har den holdt siden klokken 9.30.

- Der sket noget med en censor på bilen, som gør, at den går i nødtilstand, hvilket gør, at den ikke kan køre, da det er en el lastbil, og det er selvfølgelig brandærgerligt, at den holder lige i gågaden, forklarer Thomas Juulsgaard Sørensen, der er regionschef for Aalborg-afdelingen i Marius Pedersen.

Da der er tale om en el lastbil, skal den bugseres fra stedet, og det er blandt andet derfor, den fortsat holder i gågaden på femte time.

- Der er rekvireret en redningsbil fra Viborg, så den er nok fremme om en times tid, oplyser regionschefen.

Foto: Vibe Aagaard / TV2 Nord
Foto: Vibe Aagaard / TV2 Nord
Foto: Vibe Aagaard / TV2 Nord

Større olieudslip i havn

Et område på cirka hundrede meter er blevet forurenet af en form for olieudslip på havnen i Hobro, hvor Nordjyllands Beredskab har arbejdet siden 10.30 fredag formiddag.

En 30 meter lang slange er smidt i havnen for at suge olien op, fortæller indsatslederen ved Nordjyllands Beredskab Per Hansen.

Den skal ligge der til fredag for at få resten af olien i land.

Årsagen til udslippet har Nordjyllands Beredskab ikke kendskab til på nuværende tidspunkt.

Du kan læse mere i artiklen herunder, ligesom du kan se video og billeder.

Drama hos designfirma: Segway eksploderer pludseligt

Lidt efter klokken 11.00 fredag formiddag var det nødvendigt, at en ejer af et designfirma på lystbådehavnen på Bådebyggervej i Aalborg reagerede hurtigt.

En pludselig brand brød nemlig ud.

- Firmaet har nogle segways til opladning, og en af dem eksploderer lige pludselig og bryder i brand under opladning, lyder det fra Frank Winther, der er indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab.

- Det er så heldigt, at den snarrådige herre, ejeren af firmaet, får slukket det her board med en CO2-slukker.

Da Nordjyllands Beredskab kom frem var opgaven derfor hovedsageligt at få segway-boardet ud af kontorbygningen og få ventileret.

I forbindelse med den kortvarige brand har køkkenet og bygningen taget sodskade.

Nordjyllands Beredskab er returneret, og nu skal forsikringsting afklares for at finde ud af, hvem der skal rydde op efter segway-branden.

Rigmand stopper som bestyrelsesformand i Aalborg Håndbold

Majoritetsejeren og bestyrelsesformanden i Aalborg Håndbold, Eigild B. Christensen, stopper som bestyrelsesformand 1. november 2024.

Herefter overtager en anden rigmand posten, idet afløseren er Coolshop-stifteren Mark Nielsen.

Samtidig vil Eigild B. Christensen afgive en del af sit ejerskab af klubben til den nye formand, så de vil være ligeværdige ejere af den store danske håndboldklub.

Eigild B. Christensen har været majoritetsejer og bestyrelsesformand, siden klubben blev stiftet i 2011, og du kan i artiklen herunder læse, hvordan han reagerer på skiftet, ligesom Mark Nielsen også giver sit besyv på skiftet.

Bilist trafikdræbte 13-årig, men beholder kørekortet

I august sidste år påkørte en 20-årig mandlig bilist fra Hobro en 13-årig dreng, der kom cyklende nær Møldrup ad Hobrovej.

Torsdag blev den 20-årige mand fundet skyldig i uagtsomt manddrab.

Bilisten ringede straks efter hjælp, men den 13-årige drengs liv stod ikke til at redde, melder Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 20-årige mand blev også dømt for at have indrettet sin bil, så han ikke havde det nødvendige udsyn, ligesom han er fundet skyldig i ikke at have holdt tilstrækkelig afstand til siden under overhaling.

Retten i Viborg har valgt at straffe den 20-årige mand med 20 dagbøder á 400 kroner, og så har han fået betinget frakendt sin førerret.

Den 20-årige bilist får dermed lov til at beholde sit kørekort, hvis han består en kontrollerende køreprøve.