Regnskyl rammer stort Aalborg-event
Det starter formentlig ikke, som arrangørerne har håbet på med et mildest talt tvivlsomt dansk sensommervejr. Det regner og det blæser på havnen i Aalborg.
Her vil der de næste fire dage være Aalborg Regatta.
Vi kan drikke øl i al slags vejr.
Nanna Andersen
Det plejer at betyde liv og glade dage, og mon ikke også, at det nok skal komme, hvis vejret arter sig herefter. Det tror TV 2 Nords reporter René Ryom, der er taget til havnefronten torsdag aften, at det gør de kommende dage.
- Jeg har faktisk hørt, at vejrudsigten, eller vejret for de næste dage, måske bliver lidt bedre, siger han fra silende regn i Aalborg.
Til Aalborg Regatta torsdag er det småt med mennesker, og mon ikke det er på grund af vejret. En af dem, der er mødt op, er Nanna Andersen.
- Vi kan drikke øl i al slags vejr, siger hun og udtrykker, at stemningen er god hos dem trods det ærgerlige vejr.
- Vi skulle mødes et eller andet sted, og vi hørte, at der skete noget på havnen. Det er dog lidt ærgerligt, at vejret lægger en dæmper på det, kommer den lille indrømmelse til sidst om sommervejret, eller mangel på samme.
Se reporter René Ryom live fra Aalborg Regatta her:
Torsdag aften klokken 21.00 spiller Tina Dickow, ligesom de kommende dage kommer flere store navne som Tim Christensen og Saveus.
Til regattaen er der 15 flotte sejlskibe, koncerter som nævnt og et hav af underholdning, ligesom der er fyldt med madboder og formentlig også fyldt med mennesker i weekenden.