Formand for transportudvalget går til ministeren
Når der er et uheld hver 14. dag ved motorvejsstrækningen ved Svenstrup og fem kilometer nordpå mod Aalborg, er det slet ikke godt nok.
Sådan lyder det fra formand for transportudvalget, Rasmus Prehn (S).
Han kører selv jævnligt på strækningen, og problemerne på strækningen er ikke ukendte for ham.
- Det er tit, der er trængsel, kødannelse og usikre situationer. Så det er slet ikke godt nok, og derfor skal vi handle på det her.
Derfor vil Rasmus Prehn nu gå til Transportministeriet for at finde ud af, hvordan man kan løser problemerne her og nu.
- Det er en rigtig dyr omgang. men det vi må gøre nu, det er at høre Transportministeriet, hvad den bedste måde at håndtere den her situation på er. Fordi noget må gøres, lyder det fra den nordjysk valgte transportordfører.
Kun Vendsysselssammenfletningen nord for Limfjordstunnellen, hvor Hirtshalsmotorvejen smelter sammen med Frederikshavnmotorvejen giver flere problemer med kødannelser end strækningen ved Svenstrup.