18-årig mand tilstår røverier og røveriforsøg
Opdateret 17.45.
Nordjyllands Politi mistænker ham for at stå bag de fire røverier, der de seneste dage har ramt Aalborg.
Efter grundlovsforhøret lørdag klokken 13.00 er han blevet fængslet i 2,5 uge.
Det bekræfter Sune Myrup fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.
Anklager Søren Riis Andersen bekræfter overfor TV2 Nord, at den 18-årige mand er varetægtsfængslet til 16. januar.
- Han er sigtet for to røverier og et røveriforsøg, og han erkender forholdene, lyder det fra anklageren.
Røveriforsøget fandt sted på Shell Engtoftevej 29. december. Han er ligeledes sigtet for et røveri 29. december i Kvickly SuperBrugsen og et røveri i oktober i en Coop365.
Han var maskeret og bevæbnet med en kniv under røverierne.
Der har været yderligere to røverier i Aalborg de seneste dage. Først et på Aalborg Banegård 26. december og i SuperBrugsen Sjællandsgade i Aalborg.
De to forhold er den unge mand ikke sigtet for.