Landspolitik, mink og limfjordsforbindelse - buddene på S' nederlag er mange
17 mandater kommunale mandater færre og tre mistede mandater i Regionsrådet. Socialdemokratiet bløder efter valget. Det er der flere forklaringer på fra politikere og folk på gaden.
Det var mildest talt ikke socialdemokraternes store valgaften, da stemmerne var talt op i Nordjylland.
Partiet mistede borgmesterposterne i Thisted og Hjørring og formandsposten i Regionsrådet.
Også i Aalborg gik partiet massivt tilbage. Partiet er gået fem mandater tilbage og har mistet sit absolutte flertal.
Thomas Kastrup-Larsen fortsætter dog som borgmester. Han mener, der både er lokale og landspolitiske forhold, der har haft betydning for tilbagegangen.
Vi kan jo se, at det er nogenlunde det samme billede i de fire største byer
Thomas Kastrup-Larsen, borgmester, Aalborg Kommune, Socialdemokratiet
- I forhold til lokale forhold, så er der en del, der synes, det var bedre, hvis ikke vi havde absolut flertal. Der har også været en hård og intensiv diskussion i forhold til den tredje Limfjordsforbindelse, som jeg også tror, har påvirket valgresultatet, siger han og fortsætter:
- Men der har også været en landspolitisk modvind, som har påvirket det her. Vi kan jo se, at det er nogenlunde det samme billede i de fire største byer.
Venstre er størst
Socialdemokratiet er nu ikke længere størst i Nordjylland. Partiet er nede på i alt 92 kommunalbestyrelsesmedlemmer - overgået af Venstre med 94 mandater.
På gaden i Aalborg er vælgerne ikke i tvivl om årsagerne.
Personligt stemmetal halveret
Thomas Kastrup-Larsen bevarer borgmesterposten i Aalborg, men har fået sit personlige stemmetal halveret. Partiet har også fået en rådmand færre denne gang.
- Det går op og ned i politik. Sidste gang fik vi fem mandater, og nu er vi gået fem tilbage. Vi har et godt og stærkt hold, og nu gælder det om at arbejde videre.