… rotterne, de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser…

De lave temperaturer, og det våde vejr får fyret op under rottefesten, men den fest er Trine Wallaume fra Ræhr ved Hanstholm langt fra begejstret for.

Rotterne fester nemlig i hendes ejendom mellem loftet og gulvet på første sal.

- Det er så ubehageligt, vi kan høre dem i huset, og de formerer sig jo hurtigt, siger hun.

Derfor anmeldte Trine Wallaume skadedyrene til Thisted Kommune, men efter flere forsøg på at få en rottefænger ud i løbet af ugen, måtte hun opgive.

Hun skrev derfor et opslag på Facebook for at få hjælp.

- Man bliver så desperat, og kommunen sagde, at de ville ringe tilbage, men det gjorde de ikke, og nu er der snart juleferie, fortæller hun og tilføjer:

- Vi er bange for at få dem helt ind i huset til køkken, for vi skal holde jul herhjemme.

Ifølge Trine Wallaume sendte kommunen en rottefænger, da familien i midten af november også var plaget af skadedyrene. Der fangede man fire rotter.

Men denne gang følte hun sig nødsaget til at ty til Facebook, hvorefter en bruger sendte hende nummeret til en privat rottefænger.

Ubudne gæster mellem jul og nytår

TV MIDTVEST har lørdag været i kontakt med Michael Bang Jensen, der har 30 års erfaring som skadedyrsbekæmper.

Han arbejder som privatskadedyrsbekæmper og bliver ofte bliver kaldt ud i helligedage, weekender og efter klokken fire, hvor kommunernes rottefængere ofte har fri, fortæller han.

- Det er jo ikke gratis, når jeg kommer, men når folk først har rotter i huset, så er mange klar på at betale, hvis de ikke får fat i kommunen fra start, så det er et alternativ, fortæller han.

Han råder samtidig til, at man anmelder rotter til kommunen, men hvis kommunen holder ferielukket og man ikke kan vente, kan et alternativ være at kontakte en privat rottefænger.

TV MIDTVEST har ikke haft held til at træffe Thisted Kommune.

Siden november har det kinesiske skib Yi Peng 4 ligget for anker i Kattegat i internationalt farvand, hvor det er mistænkt for at have forbindelse til to ødelagte kabler i Østersøen.

Skibet sejlede også over tre kabler mellem Læsø og Sverige, hvor det bremsede op ovenpå dem.

I løbet af morgen- og formiddagstimerne begyndte skibet dog at rykke på sig, og til eftermiddag begyndte det for alvor at rykke på sig. Det skriver TV2, som i første omgang har set data fra Marinetraffic.com - siden har Forsvarskommandoen bekræftet til TV2, at Yi Peng 3 sejler.

- Jeg kan bekræfte, at Yi Peng 3 er ved at forlade dens oprindelse plads i Kattegat, og at Forsvaret følger Yi Peng 3 med relevante kapaciteter, siger Tobias Roed Jensen, presserådgiver i forsvarskommandoen, til TV2.

Det danske fartøj Navy Patrol P525 sejler i nærheden af Yi Peng 3.

TV2 Nord, TV2 og TV4 Sverige har tidligere kunnet afsløre, at det kinesiske skib næsten holdt stille over de tre kabler ved Læsø.

Sammen tog medierne en specialist med ud til stedet, hvor man med en undervandsdrone har forsøgt at undersøge, hvad der gemmer sig på havets bund. Her viste det sig, at der var dybe spor fra noget ukendt.

- Sporets retning og skibets (Yi Peng 3, red) retning er så sammenfaldende, at det er meget sandsynligt, at de to ting hænger sammen på en eller anden måde, siger Ole Ritzau Eigaard, seniorforsker ved DTU Aqua, efter at have set de unikke optagelser.

Læs hele den historie herunder:

- Jeg synes, det er grotesk. Det er svært at forstå.

Sådan begynder menighedsrådsformand i Hirtshals Sogn, Dorrit Holm, om det tyveri, der søndag eftermiddag ramte Hirtshals Kirke, hvor fem bøger er stjålet fra kirken.

Rådet har ingen idé om, hvem der har taget dem, da der ingen videoovervågning er.

- Det er et bevidst valg. Der foregår mange ting her i kirkerummet, som er private, og derfor har vi valgt ikke at have videoovervågning, siger Dorrit Holm.

Mere konkret er det flere forskellige slags bøger, som er væk fra kirken, der blev taget i brug i 1908. Det er to alterbøger, en salmebog, en ritualbog og en bibel.

- Jeg har svært ved - og heller ikke fantasi til - at forestille mig, hvad man skal bruge de her bøger til. Hvis det er, fordi man vil have fat i en bil, kan man jo henvende sig til os, og så finder vi ud af det, siger Dorrit Holm.

Med endnu en gudstjeneste søndag og flere af de kommende dage giver den en udfordring, men det bliver løst, siger menighedsrådsformanden.

- Vi låner også frem, og præsterne hjælper hinanden med bøgerne, slutter hun.

Det nordjyske affaldsselskab Nordværk skal efterhånden have en container til verbalt affald.

- Den værste, jeg har oplevet, det var nok oppe ved vinduesglas-containeren, hvor en mand var helt oppe og råbe mig i hovedet. Der fik han så besked på, at så er det bare ud, og det er bare nu. Så faldt han godt nok også til ro.

Sådan lyder det fra Lotte Brint, der er sorteringsvejleder på Nordværks genbrugsplads i Fjerritslev. Ifølge Lotte Brint blev også hendes kollega for et års tid siden udsat for en meget ubehagelig oplevelse på genbrugspladsen.

- Jeg har én kollega, som har måttet ringe til politiet, idet hun virkelig blev truet med at gøre det her (hården køres hen over halsen). Der gik hun ind og lukkede døren til frokoststuen og ringede til politiet. Det er totalt uacceptabelt, siger hun og tilføjer:

- Altså det skal ikke være sådan, at man er bange for at gå på arbejde, og det var hun der, lyder det fra sorteringsvejlederen.

Den hårde tone Lotte og de andre ansatte på genbrugspladserne udsættes for, opstår blandt andet, når de ansatte skal korrigere kunders affaldssortering.

Men på det seneste er det især også på grund af de kommende skærpede regler, der er fra næste år for deponering af eternitplader med asbest. Det skaber et pres for at komme af med dem inden, men samtidig er der mangel på de nødvendige sække. Blandt andet denne problemstilling betyder mange opkald til kundeadministrationen, som derfor også har ventetid på telefonen.

Ukvemsord og skæld ud

Den hårde tone rammer også de ansatte i Nordværks kundeadministration:

- Det er alt fra, at folk skælder ud i telefonen, folk råber og det kan være decideret ukvemsord. Jeg har ikke lyst til at gentage dem på åben skærm. Men det er i hvert fald ord, som jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at jeg nogensinde ville bruge om andre mennesker, fortæller Pernille Hansen, der er administrativ medarbejder i kundeadministrationen hos Nordværk, om det de nogle gange på stå til mål for.

Hun er selv blevet råbt af, men er i modsætning til nogle af hendes kollegaer ikke blevet kaldt virkelig grimme ting, hvor det er blevet personligt. Den hårde tone oplever hun selv har en anden betydning.

- Jeg bliver som menneske jo selvfølgelig ked af det. Det er jo noget, der går ud over min trivsel. Men jeg bliver også ked af det i forhold til min faglighed, fordi jeg sidder herinde og rigtig gerne vil hjælpe, råde, og vejlede, men det kan godt være svært, og det bliver undermineret, når det er man bliver råbt af, fortæller Pernille Hansen.

Tanja Stadsgaard Petersen er afdelingsleder i kundeadministrationen hos Nordværk. Både hende og Pernille har forståelse for frustrationen fra kunderne. Afdelingslederne accepterer dog ikke måden frustrationen kommer til udtryk.

- Det er på ingen måde i orden. Jeg synes, vi skal behandle hinanden med respekt, og det gælder også, når man står nede i køen overfor ekspedienten, butikspersonale eller i mødet med de offentlige myndigheder og i mødet med os. Tal pænt, udtrykker afdelingslederen.

Nye tiltag igangsat

For at afhjælpe den hårde tone har Nordværk lavet en række tiltag. De har blandt sørget for, at den automatiske svarer på telefonen, når de tager imod kunder, der ringer ind, lige minder dem om den gode tone.

- Vi håber jo på, at jo mere vi italesætter, jo mere kan vi forandre og skabe den positive dialog med kunderne, fordi det er i virkeligheden det, der er vores fornemmeste opgave. Det er at vejlede, og det gør vi gerne, fortæller Tanja Stadsgaard Petersen.

Nordværk minder også kunderne om den gode tone på deres hjemmeside og Facebook-side, og vil fortsat hjælpe deres kunder med redskaber til at håndtere det, de bliver mødt af.

Saudi-Arabien har henover de seneste år kastet rigtig mange penge efter sport. Det gælder eksempelvis fodbold, tennis og golf.

I 2021 så LIV Golf dagens lys, og den omstridte tour skabte store kontroverser i golf-verdenen. Flere store stjerner blev hurtigt en del af LIV Golf, og de mange millioner kroner som fulgte med.

Nu er den første dansker også at finde hos den saudiarabiske golftour. Nordjyske Frederik Kjettrup på 24 år bliver nemlig en del af LIV Golf for holdet Cleeks GC. Det skriver LIV Golf på sin hjemmeside.

Frederik Kjettrup begyndte at spille golf i Aabybro som 15-årig og blev tidligere i 2024 professionel efter en periode som collegespiller i USA.

Men allerede i 2023 gjorde han sig bemærket i det nordjyske, da han leverede gode takter til Made in Himmerland.

Tidligere i 2024 vandt han over 250.000 kroner, da han fik førstepladsen i The Beachlands Victoria Open i sin debut.