Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Spillede ulovligt i arbejdstiden for millioner

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

En kvinde skal torsdag for Retten i Hjørring for bedrageri af særlig grov karakter.

Der var store beløb på spil, da en butiksansat fiflede for store beløb i butikkens spillesystem.

En 37-årig kvinde fra Hanherred står over for en tiltale for bedrageri millionklassen, når hun efter planen skal møde i retten torsdag.

Kvinden var ansat i en butik, der havde spillesystemet Cashpoint, som beskæftiger sig med online sport betting. Hun er tiltalt for at have misbrugt systemet i en periode fra 5. november 2017 til 21. marts 2018. 

Ifølge anklageskriftet foretog kvinden fiktive spil på butikkens Cashpoint-system for minimum 3,5 millioner kroner. Det foregik fordelt på et stort antal gange i arbejdstiden.

Mistede store sum penge

Kvindens arbejdsgiver risikerede på den måde at tabe et beløb svarende til hendes fiktive spil, og ifølge anklageskriftet mener politiet, at arbejdsgiveren som følge af kvindens ulovlige spil mistede minimum 440.000 kroner. 

Derfor er hun tiltalt for databedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvordan kvinden forholder sig til tiltalen, men det ventes at komme frem som noget af det første, når sagen indledes. 


Lokal idrætsforening nomineret til Årets Idrætsforening

Foto: Idrætsforeningen Fremad Nørhalne

Afgørelsen falder kort inde i det nye år.

Idrætsforeningen Fremad Nørhalne kan stå på podiet og kalde sig årets idrætsforening, hvis de den 4. januar 2025 vinder titlen som Årets Idrætsforening til DR's store Sport 2024-show.

Fremad Nørhalne er en blandt tre nominerede til prisen, som Danske Spil og DIF (Danmarks Idrætsforbund) kårer til showet.

- Vi er megastolte og beærede over at være nomineret til Årets Idrætsforening. Det er et kæmpe skulderklap til hele foreningen - en anerkendelse til alle de frivillige, der gør det muligt at have det aktivitetsniveau, vi har, siger formanden for Fremad Nørhalne, Marie Moselund Haar Vad.

Bette by med international tiltrækningskraft

Et stort lokalt engagement og et højt antal frivillige er nogle af begrundelserne bag nomineringen. Derudover afholder foreningen hvert år Nørhalne Cup, der samler 500 fodboldhold fra 12-14 forskellige lande. Det har de gjort de sidste 39 år, og traditionen fortsætter.

Og det er da også ret bemærkelsesværdigt, at foreningen har så stor en opbakning set i forhold til byens størrelse. Nørhalne har nemlig 1482 indbyggere, og 850 medlemmer i foreningen.

- Vi er en forening for hele livet, med både medlemmer og frivillige i alle aldre. Ved større arrangementer, samarbejder vi desuden med mange andre foreninger i lokalområdet, og arbejder på den måde for at styrke fællesskabet i hele lokalområdet, siger formanden.

Foruden fodbold kan man i foreningen dyrke en lang række sportsgrene heriblandt badminton, håndbold, fodbold, petanque og gymnastik.

1520 foreninger var indstillet, hvoraf tre blev nomineret af en jury bestående af Danske Spils administrerende direktør, Nikolas Lyhne-Knudsen, formanden for DIF, Hans Natorp og lederen af Lykkeliga, Rikke Nielsen.


Taxa påkørte affaldscontainere efter "røverilignende forhold"

Mandag eftermiddag har en uoverensstemmelse mellem en taxachauffør og en passager betydet, at en taxa har påkørt nogle affaldscontainere på Sebbersundvej i Aalborg.

- Vi har anholdt en 19-årig mand fra Vrå, som har været ude at køre i taxa. Så sker der en uoverensstemmelse, og der er noget klammeri mellem chauffør og passager, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi Ole Buus.

- Vi har ikke fuldstændig overblik over, hvad der præcist er sket, men det endte i et røverilignende forhold. Vi har efterforskere derude, som er i gang, uddyber han.

Taxachaufføren er efterfølgende blevet kørt på skadestuen for at blive tjekket, men ifølge Ole Buus er der ikke tale om alvorlig personskade.

Foto: Per Frank Paulsen

Udmelding inden fredag: Officiel Vendsyssel-overtagelse nærmer sig

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Inden ugen er omme er forventningen i Vendsyssel FF, at der kommer en officiel udmelding om klubbens nye ejerskab.

- Der bliver arbejdet på højtryk.

Sådan siger direktør i Vendsyssel FF Lars Glinvad om arbejdet med formaliteterne i forhold til klubbens nye ejerskab.

Det har i en måneds tid været kendt, at klubbens ejerskab kommer til at ændre sig. Det betyder blandt andet, at den colombianske sanger Blessd bliver medejer i klubben, mens der også vil være amerikanere i ejerkredsen.

Men selvom ugerne er gået, er der ikke kommet nogen officielle udmeldinger fra Vendsyssel FF. Men det er på vej indenfor de næste par dage.

- Fakta er, at vi forventer at melde noget ud indenfor de næste få dage. Det vil sige inden fredag, siger Lars Glinvad.

Tidsforskel har forsinket processen

Ifølge direktøren er der omkring 20 aktionærer i det nye ejerskab. Og forklaringen, på hvorfor nordjyske fodboldinteresserede har måttet vente indtil nu, er, at det juridiske har taget tid.

- Der har været mange advokater inde over det her, og den ene bor i Spanien, den anden bor i USA, den tredje bor i England og en bor i Canada.

- Så der har været masser af tidsforskel, og hver gang en advokat har skullet flyttet et komma, så har alle sammen skullet ind for at godkende det igen, siger Lars Glinvad.

Og selvom det officielle har trukket ud, så er det ikke fordi, der er nogen af parterne, som har fortrudt det nye ejerskab.

- Det er vi slet ikke. Der er lige startet en mand op i administrationen, der er klar til at tage sig af det her nye setup, som vi kigger ind i i 2025. Så det bliver vildt spændende, siger Lars Glinvad.

Mandag aften skal Vendsyssel FF i aktion i efterårets næstsidste kamp. Her er det topholdet fra OB, som kommer på besøg. Det er en kamp, du kan se på TV3 Sport og Viaplay.

Herunder kan du se hele interviewet med Lars Glinvad:


Krisecenter må afvise voldsramte kvinder - der mangler plads

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

De vil forsøge at åbne endnu en afdeling i Aalborg, og går alt efter planen kan den åbne til sommer.

- Det er sørgerligt. Det er trist, og vi er trætte af det.

Sådan siger Niels Jacob Ulstrup, der er leder af Krisecenter for Kvinder i Aalborg. På krisecentret står de nemlig i den ærgerlige situation, at de ikke har plads nok.

- I oktober måned alene har vi haft 38 hændelser på 31 dage, og indtil videre har vi i år måttet viderehenvise eller afvise 150 kvinder. Hvis det fortsætter, så rammer vi 200 inden årsskiftet, forklarer han.

Derfor er han i gang med at finde en løsning. Han håber på at kunne få udvidet krisecentret.

- Vi regner med at finde bygninger, der skal fungere som en afdeling to. Vi vil simpelthen lave en søsterorganisation, så vi kan sikre, at endnu flere, der søger vores hjælp, kan få den sikkerhed og beskyttelse, de har brug for, siger han.

Otte år tager det at bede om hjælp

Flere opsøger krisecentret, og Niels Jacob Ulstrup har ikke et entydigt svar på, hvordan det kan være.

- Jeg kan bare konstatere, at der er rigtig rigtig mange, der kommer. Og vi kan se at mange af dem, der kommer herind har levet i flere år i den vold, de har været udsat for, fortæller han.

I gennemsnit har kvinderne været udsat for enten fysisk, psykisk vold eller begge dele, når de kommer på krisecenter. Nogle enkelte er dog hurtigere til at reagere, og det kan ifølge lederen af krisecentret være lettere for dem at komme videre bagefter.

Han glæder sig over, at der er kommet mere fokus på området. Særlig i disse dage, hvor der er "Orange dage", der har til formål at få fokus på kvinders tryghed, selvforsvar, samtaler, debat og foredrag omkring partnervold.

Og det er ligestillingsminister, Marie Bjerre (V) enig i.

- Tidligere var det noget, man sådan lidt negligerede. Man kaldte det husspektakler og familietragedier, uden at forholde sig til, at det her er drab, det er vold, det her er meget, meget alvorligt. Der er heldigvis sket en forbedring, og vi er også blevet bedre til at spotte partnervold, siger hun.

De kvinder, der må afvises på Krisecenter for Kvinder bliver enten henvist til krisecentre i Randers, Aarhus, Hobro eller Frederikshavn eller også får de råd og vejledning omkring, hvordan de kan bruge deres netværk til at komme videre.

Lige nu har krisecentret 130 åbne sager.


Julie var udsat for psykisk vold: - Jeg følte, jeg havde mistet mit drug

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Julie Gregersen søgte hjælp på Krisecenter for kvinder, da hun selv var i et psykisk voldeligt forhold.

Julie var udsat for psykisk vold i en sådan grad, at hun tog på krisecenter for at komme ud af forholdet.

Allerede kort tid efter de var blevet kærester, kunne Julie Gregersen mærke, at noget var galt.

Hun følte, at han begrænsede hende. Så hun ringede til Krisecenter for kvinder i Aalborg og bad om råd.

- De sagde til mig, at det ikke var normalt. Men man tror jo på, at det bliver bedre, siger hun.

På trods af opkaldet bare to måneder inde i forholdet gik der alligevel et halvt år fra det første opkald til krisecentret, inden Julie Gregersen tog modet til at pakke sine ting og flytte fra kæresten. Hun flyttede ind på krisecentret, og på det tidspunkt følte hun, at han havde isoleret hende helt fra omverdenen. Hun var blevet vant til at leve under indirekte trusler, psykisk vold og manipulation.

Hun boede på krisecentret i Aalborg i nogle måneder i foråret i 2024.

Men Julie Gregersen er langt fra den eneste, der søger hjælp. Hvert år har cirka 2000 kvinder og deres børn på landsplan brug for at søge hjælp på krisecenter for at flygte fra vold i hjemmet.

Herunder kan du læse historien om, at Krisecenter for Kvinder i Aalborg ikke har nok plads til de mange henvendelser, de får:

Skulle med kæresten på arbejde

I dag er 31-årige Julie Gregersen flyttet ud af krisecentret og har landet sit drømmejob som butikschef. Hun har en almindelig hverdag igen, efter hun slap ud af forholdet til sin tidligere kæreste, der i otte måneder udsatte hende for psykisk vold i en sådan grad, at hun i en periode mistede kontakten til sine forældre.

- Han var voldsom over for mig og kom så mange med trusler. Til sidst var jeg kontrolleret 24 timer i døgnet og isoleret fra alt. Det var forfærdeligt, og når jeg ser billeder af mig selv fra dengang, kan jeg se, at jeg nærmest ikke havde noget liv i mine øjne, fortæller hun.

Fra den 25. november til den 10. december vil Aalborgtårnet blive oplyst i orange og Aalborg Kongres og Kulturcenter vil også skinne i orange lys den 25. og 26. november. Desuden vil statuen af Gåsepigen på Vesterbro bære orange tøj i hele perioden. Disse tiltag er et symbol på Aalborgs solidaritet med kampagnen “Orange Dage”. Der vil i hele perioden være en masse events i Aalborg med fokus på kvinders tryghed, selvforsvar, samtaler, debat og foredrag omkring partnervold og meget mere. Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Få uger inde i forholdet, som var en stormende forelskelse fyldt med store kærlighedserklæringer, flyttede hun ind hos sin kæreste, fordi han mente, det var bedst - for så kunne de være sammen hele tiden.

- Vi gjorde nærmest alt sammen. Hver morgen skulle jeg med ham på arbejde og gøre rent i nogle timer, inden han kørte mig på arbejde, og han hentede mig igen, når jeg havde fri, så han var sikker på, jeg ikke racede andre steder hen. Selv i de syv timer jeg var på arbejde, skrev han til mig, fortæller hun og fortsætter:

- Du bliver manipuleret til at tro, at det, der er galt i det her forhold, det er jo mig. Det er jo det, jeg gør. Det er det, jeg siger, det er måden, jeg er på. Det er jo mig, der ødelægger det. Hele tiden skal du prøve at finde løsning på at rette op på det, fordi det er jo min skyld, det her.

Sådan var hele forholdet, fortæller hun.

Far frygtede det værste

Det var allerede i starten af forholdet, at Julie Gregersen blev bedt om at slette venner fra sin Facebook, men hendes ekskæreste stoppede ikke der. Han ønskede ikke, at hun havde kontakt til sine forældre.

- Min far krævede dog, at jeg ringede op to gange om ugen, for ellers ville han melde mig savnet. Han var nemlig bange for, at jeg pludselig lå halv kvæstet eller i værste fald død, fordi min far var så bange for ham, og for at han (ekskæresten, red.) var så utilregnelig. Så det har været en hård omgang, fortæller Julie.

I dag er familien lykkelige for, at Julie kom ud af forholdet, og det er takket være krisecentret.

Efterhånden som forholdet fortsatte, begyndte Julie Gregersen at ringe til krisecentret oftere og oftere, og efter først efter snakke med lederen Niels Jacob, turde hun tage skridtet og komme hen på krisecentret.

- Altså den første uge, jeg var herinde, var det forfærdeligt, fordi der føler du, at du har mistet dit drug. Du er dybt afhængig af den her person og har faktisk svært ved at overskue hele situationen om, hvad der foregår omkring dig. Men det at komme herind, gav mig ro, fortæller Julie.

Så havde du lyst til at tage tilbage til ham?

- Ja. Jeg havde pakket mine ting og var på vej mod døren, og hvis Niels Jacob ikke havde stået der, havde jeg bare været tilbage ved ham (ekskæresten, red.), siger hun.

Den situation kan Niels Jacob Ulstrup, leder af Krisecenter for kvinder, godt huske.

- Som jeg husker det, tog jeg ikke nøglerne (til krisecentret, red.) fra hende, men bad hende om at beholde dem, fortæller han.

Og det fik hende til at blive, selvom det var svært. Hun er langt fra den eneste, der har det sådan efter et brud i en voldelig relation.

- Julies historie er selvfølgelig unik, men det er noget, vi ser. Det er ikke usædvanligt, at den tvivl murer i en, i hvert fald de første døgn, når man kommer ind et sted som vores. Der er masser af tvivl forbundet med at søge væk fra relationen; der kan være angst for repressalier, der kan stadig være en kærlighed til voldsudøveren, et håb om, at det bliver bedre og så videre. Der er rigtig, rigtig mange barrierer, fortæller Niels Jacob Ulstrup.

Har noget med i baggagen

Selvom Julie Gregersen i dag har fået opbygget et godt liv, siden hun forlod krisecentret tidligere på året, er det et andet sted i Nordjylland, end hvor hun boede før. Hun lejer et hus ude på landet, hvor hun bor med sine to hunde og trives i sit arbejde som butikschef.

- Jeg har det fantastisk, men selvfølgelig er der nogle ting, der stadigvæk er med i bagagen, der kan tricke én, fortæller hun.

Hun er glad for, at hun allerede tidligt i forholdet fik ringet til krisecentret, og derfor har hun også et godt råd til andre kvinder, der er i et forhold med visse problemer.

- Mit råd til kvinder er, at hvis du har en fornemmelse om, at der er noget helt galt, så er der noget om snakken. Så ring ind, og så kan kvinde krisecentret rådgive dig via telefon.