Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søn ville flytte hjem til farmor - sådan er det gået familie efter tv-program

Foto: Michael Guldbrandt

Mark Larsen nægter, at han spiser franske hotdogs hver dag, selvom han får røg for det.

- Vi troede, vi levede efter rådene, men det gjorde vi ikke.

Sådan er ordene fra Mark Larsen, der sammen med sin familie er aktuel i TV2 Nords program "Vores anbefalede liv".

Her er familien på fem fra Saltum sat på prøve, da de skal forsøge at efterleve myndighedernes officielle råd til punkt og prikke på kost, søvn, motion og sikkerhed.

Og det kan være svært, når man er to voksne og tre børn.

- Det har været interessant at prøve. Vi vidste ikke, hvad vi forestillede os. Som man kan se i første program, var vi reelt længere fra at efterleve rådene, end den idé vi gik og havde, fortæller Mark Larsen.

Noget af det, som har været det største samtaleemne efter programmet, har været, at Mark Larsen i programmet siger, at han blev nødt til at køre en anden vej hjem end normalt. Det gør han, fordi han ellers ville komme forbi pølsevognen og kunne blive fristet af den franske hotdog, som han til tider køber på vej hjem fra arbejdet som gymnasielærer i Frederikshavn.

- Det har jeg fået lidt røg for. Det er klippet sådan, at det lyder som om, at det er hver dag - det gør jeg ikke, fortæller han med et grin i stemmen og fortsætter:

- Men jeg tror, at der er mange, der kan sætte sig ind i det, hvordan det er, når man skal leve op til mange råd på én gang.

Elinor på 1,5 år har været meget glad for skiftet.

En del kommentarer

Efter programmet har familien nemlig hørt fra en hel del - både venner og bekendte.

- Der er mange, der synes, at det har været sjovt og interessant at følge med i. De synes også, at vi virker reelle og naturlige i programmet, så det har helt overvejende været positive tilbagemeldinger, og det er vi glade for, de synes. Det var også et spændende program at være med i, fortæller han.

I skolen har den niårige Valdemar også hørt lidt fra de andre - specielt for kommentaren om, at han ville flytte hjem til farmor, da familien fik spørgsmålet, om de for altid kunne leve, som de gør i programmet.

- De synes, at han er sjov i programmet, så det har også bare være positive tilkendegivelser, der har været fra de andre, siger Mark Larsen.

Der er også kommet ændringer ganske tæt på Mark Larsen.

- Et par af eleverne på gymnasiet, hvor jeg arbejder, bor et sted, hvor der bliver serveret mad hver dag. Her er der som følge af programmet ændret til, at der nu skal være to kødfrie dage om ugen, siger han.

Retten her er ny i hjemmet i Saltum.

Hvad er sværest?

Selvom det er det positive, der fylder hos ham og familien, var de forberedte på, at der kunne komme negative kommentarer i forbindelse med programmet.

- Vi snakkede om det, men det er et forholdsvist roligt emne, som ikke deler vandene så meget. Det har kun været kødet nogle steder. Men vi er ikke vant til den opmærksomhed, det kan give, men det har mest været positivt.

Og selvom han synes, det har været sjovt, interessant og positivt at være med - så er det også hårdt.

- Det er svært at leve op til alle råd. Og så handler det om vaner. Hvis man ikke er opvokset med eksempelvis at veje maden, kan det være svært. Men det er jo ikke mere besværligt end så meget andet. Jeg vejer jo heller ikke, når jeg laver frikadeller, da jeg ved, hvad der skal bruges, efter jeg lavede det første gang. Sådan er det også med det andet, hvor bælgfrugter eksempelvis fylder en del, men vi har bare ikke lavet det tidligere, fortæller han.

Målet er at se, om det er muligt som hektisk børnefamilie at leve efter alle rådene fra det offentlige, og Mark Larsen kommer også med det, der har været sværest i programmet.

- Det var at logge det. Opfylder vi alle sammen det hele? Så vi havde gang i både excelark og whiteboard for at holde styr på det.

Anbefalinger til andre

I "Vores anbefalede liv" er der i alt fire afsnit, hvoraf kun det første er udkommet. Men der kommer også anbefalinger til, hvordan man skal gribe det an, hvis man giver sig ud i et lignende projekt.

- Begynd med én af anbefalingerne ad gangen. Det er svært at tage det hele ind på samme tid, når det er vaner, der skal ændres, siger Mark Larsen.

De to børn, niårige Valdemar og seksårige Sylvester, har også været sværere at overbevise om skiftet, end etårige Elinor.

- Jo tidligere man kommer i gang, jo nemmere er det. Elinor har nydt til lige fra begyndelsen af, at der bliver udskiftet en del af maden.

Næste afsnit af "Vores anbefalede liv" udkommer 15. september. Du kan se første afsnit herunder:


Billigt flyselskab trækker sig: Populær flyrute i fare for at lukke

Foto: Josep Lago, Scanpix

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

Det kan efter nytår være slut med at tage en smuttur til den populære storby London fra Aalborg.

Ifølge flymediet Check-in, er lørdag 29. marts nemlig sidste dag, hvor flyselskabet flyver mellem Aalborg og London efter syv og et halvt år.

Lufthavnsdirektør, Niels Hemmingsen, kan endnu ikke be- eller afkræfte, om flyselskabet stopper sine ruter fra lufthavnen. Han påpeger dog, at der ikke er flere billetter til salg til London og til Girona fra marts næste år.

- Jeg har ikke fået en endelig bekræftelse fra Ryanair, men der er nok en overvejende sandsynlighed for, at de lukker dem, konstaterer han til TV2 Nord.

Er i dialog med andre

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

- Det er altid ærgerligt at miste stabiliteten til to destinationer, og London ligger jo højt på listen og er attraktivt, siger han.

Selvom det endnu ikke er bekræftet hvorvidt det irske lavprisflyselskab lukker sine ruter, er Aalborg Lufthavn allerede nu i gang med at finde alternative flyselskaber til ruten til London.

- Vi er i fuld gang med at være i dialog med andre, for at få et overblik over hvilke muligheder, der er for at genetablere forbindelsen, forklarer han.

Lufthavnsdirektøren er træt af, at han endnu ikke har hørt noget, men han påpeger, at luftfarten generelt er udfordret for tiden.

- Mange flyselskaber mangler kapacitet, fordi der generelt mangler kapacitet i markedet, og så har vi også den her passagerafgift, der træder i kraft 1. januar næste år, som får store konsekvenser, afslutter han.


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

- Da personen blev fundet blev der påbegyndt livreddende førstehjælp og derefter er manden kommet på sygehus. Hans tilstand er ukendt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Omstændighederne forud for redningsaktionen er endnu uklare.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.