Per skal betale 200.000 for en fejl, mens andre fiskere får lov at bryde miljøregler

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Fisker Per Olsen fortæller til TV 2, at han risikerer at gå konkurs på grund af den straf, som fiskerikontrollen giver ham.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Muslingefiskere i Limfjorden fisker stadig med ulovligt store motorer, selvom styrelse lovede at rette op på den manglende kontrol i sommer.

Fiskerikontrollen ventede, da Per Olesen kom i land på sin fiskekutter på Thorup Strand i september sidste år.

Den ville gerne tjekke hans fiskenet.

Per Olsen fisker fladfisk med et net, hvor maskerne i toppen skal være minimum 14 centimeter lange, så de små fisk kan komme ud.

Fiskerikontrollen målte, at Per Olsens nye fiskenet var otte millimeter for kort.

- Det kom som et chok for mig, for jeg havde netop købt nyt net, for at det skulle være i orden, siger Per Olsen.

Det var maskerne på det her net, der var 8 mm. for korte. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Over for TV 2 bekræfter Cosmos Trawl i Hirtshals, at nettet var lovligt, da Per Olsen købte det, at han var i god tro, og at nettet må være krympet.

Alligevel står fiskerikontrollen nu til at opkræve mellem 150.000 og 200.000 kroner fra Per Olsen, når man regner bøde og konfiskation af net og fangst sammen.

Per Olsen fisker med Snurrevod. Det hører under kategorien skånsomt fiskeri. Ifølge ham har han ikke fanget flere fisk på grund af fejlen, da han fisker fladfisk, som alligevel ikke kan komme ud i toppen af nettet, hvor fejlen var. Foto: Ole Jakobsen / TV 2 Danmark

- Vi kan lukke butikken på grund af det. Og jeg hæfter personligt i virksomheden, så det er da både hus og alting, som det i værste konsekvens kan gå ud over, siger Per Olsen.

Han synes, beløbet er ”rystende højt”. Især når man ser på, hvordan fiskerikontrollen, som hører under Fiskeristyrelsen, behandler andre fiskere:

- Det er vildt uretfærdigt, at vi nærmest skal miste livet økonomisk, og at de andre bare kan fiske videre, som om der ikke var sket noget.

- Ikke ens for alle

Per Olsen henviser til muslingefiskerne i Limfjorden.

Selvom Fiskeristyrelsen gentagende gange er blevet advaret om, at flere muslingeskibe har ulovligt store motorer, så fisker skibene stadig i dag, uden at nogen skrider ind.

Fiskeriet er ifølge flere forskere medvirkende til, at Limfjorden er et af de områder, som er hårdest ramt af iltsvind.

Ifølge forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet - blandt andre Stiig Markager - er muslingefiskeriet med til at skabe iltsvind. DTU Aqua mener ikke, at muslingefiskeriet har en nævneværdig indvirkning på iltsvind. Foto: Bent Yde Jørgensen / Chibal Film

Senest bragte TV 2 i foråret 2024 en række historier, hvor eksperter på baggrund af TV 2s research vurderede, at 11 ud af 30 muslingeskibe i Limfjorden havde en ulovligt stor motor.

Efterfølgende anerkendte Fiskeristyrelsen, at man ikke havde kontrolleret motorerne, som man burde, og at man skulle have ført sager mod tre fiskere, som var blevet taget med for meget motorkraft.

I juni lovede Fiskeristyrelsens direktør, Kenneth Joensen, at styrelsen efter TV 2s afsløringer nu ville rette op på den manglende kontrol af de ulovlige motorer:

- Nu starter vi op med at lave kontroller på ny, sagde Kenneth Joensen til TV 2.

Videoen her viser, hvordan det ser ud, når en muslingeskraber rammer havbunden i Limfjorden. Der er begrænsninger på motorens størrelse i muslingefiskeriet, så man ikke kan bruge for tunge redskaber, som påvirker havbunden mere.

Alligevel har minimum seks af skibene fisket muslinger i Limfjorden i den seneste måned – med de selvsamme motorer, som altså er ulovligt store.

TV 2 kan ikke sige noget om, hvorvidt skibene har brugt den ulovlige ekstra motorkraft i fiskeriet, men det er ulovligt bare at have den store motor på skibet.

Fisker svarer på kritik

Et af de skibe som ifølge TV 2s research fortsat sejler med en ulovlig stor motor er Magrethe P, som TV 2 også viser et billede af i denne artikel.

Skibet er ejet af Peter Skou Dalsgaard, som har skrevet følgende svar til TV 2:

- Jeg ved ikke, hvorfor TV2 siger, at min motor er ulovlig stor. Jeg har købt mit fartøj i 2018 med denne Volvo-motor installeret. Jeg fik de papirer med på motoren, som den var og stadig er registreret med i Søfartsstyrelsen. Her står den til at yde 130 kW, hvilket naturligvis er indenfor reglerne. Der er aldrig blevet justeret ved min motors ydelse, og den er aldrig blevet kontrolleret af myndighederne, men de er mere end velkomne. Jeg har intet at skjule, skriver Peter Skou Dalsgaard.

TV 2 har fået aktindisgt i motordokumenterne om motoren i Magrethe P. På baggrund af motorens unikke serienummer, som er motorens id-nummer, så har Volvo oplyst at motoren er produceret til at yde 298 kilowatt. En motor i Limfjorden må maksimalt være produceret til at yde 130 kilowatt fra fabrikken.

Volvofabrikken afviser i øvrigt at de motordokumenter, som motoren er registreret med, stammer fra dem.

Der kan være flere skibe med ulovlige motorer, som stadig fisker, men efter TV 2s afsløring har GPS-senderen, som skibene skal have tændt, været slukket på flere skibe.

Dermed bliver skibenes færden ikke registreret på hjemmesiden Marinetraffic.com. Her fremgår det, når GPS-senderen ikke er tændt.

Billedet her er fra tirsdag. Det viser en af de muslingeskibe, som ifølge TV 2s research fortsat fisker med en ulovlig stor motor. De store plamager i havoverfladen er havbund, som er trukket op af muslingeskraberen. Foto: Johnni Isaksen / TV 2

Per Olsen forstår ikke, hvorfor Fiskeristyrelsen stadig ikke griber ind:

- Loven er ikke ens for alle åbenbart.

Det går for langsomt, vurderer eksperter

Statsrevisorerne gav tidligere på ugen skarp kritik af Fiskeristyrelsens manglende håndhævelse af loven på området. De fremhævede blandt andet, at den manglende kontrol kan have haft konsekvenser for havmiljøet i Limfjorden.

Fiskeristyrelsen havde også givet forkerte oplysninger til Folketinget om kontrollen med motorkraft, slog Statsrevisorerne fast.

To eksperter i forvaltningsret kritiserer nu styrelsen for, at den ni måneder efter TV 2’s afsløringer stadig ikke har grebet ind overfor fiskeskibe med ulovlige motorer.

- Samlet set er der ingen tvivl om, at Fiskeristyrelsen har reageret for langsomt, siger Sten Bønsing, der er professor på Aalborg Universitet.

Professor Frederik Waage pointerer, at Fiskeristyrelsen skal have tid til at sikre fiskernes retssikkerhed. Det handler blandt andet om eventuel partshøring af fiskerne:

- Men det synes at være præget af en ret stor grad af træghed og langsommelighed på trods af, at vi har at gøre med en ret alvorlig overtrædelse, siger Frederik Waage, der er professor på Syddansk Universitet.

Tirsdag fiskede skibet Magrethe P. Det har en motor, som ifølge TV 2s research er ulovlig stor. Foto: Johnni Isaksen / TV 2

Per Olsen fra Thorup Strand sidder i bestyrelsen i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Foreningens medlemmer er i et konkurrenceforhold med muslingefiskerne i Limfjorden, og foreningen har flere gange forsøgt at gøre Fiskeristyrelsen opmærksom på problemet med de ulovligt store motorer.

Direktør i foreningen David Lange har siddet til møder med Fiskeristyrelsen, hvor han har forklaret problematikken i detaljer.

- Fiskeristyrelsen er før blevet kritiseret for at være for tæt på erhvervslivet, og vi frygter, at det stadig er tilfældet, når det tilsyneladende er så svært for dem at håndhæve loven. Det virker som om, det er bevidst, siger David Lange.

Han henviser til, at Kammeradvokaten i 2018 vurderede, at Fiskeristyrelsen havde været for ”imødekommende” over for erhvervslivet.

Fiskeristyrelsen afviser over for TV 2, at den på nogen måde skulle holde hånden over ulovligt fiskeri.

Bedrageri af de danske myndigheder

Fiskeskibet Morten-Thomas er et eksempel på et skib, som ifølge eksperter har en ulovlig motor, men som alligevel får lov til at fiske videre, uden at Fiskeristyrelsen griber ind.

På billedet her fisker Morten-Thomas d. 28 oktober sidste år. Ifølge Marinetraffic fiskede skibet senest i går . Foto: Johnni Isaksen / TV 2

Morten-Thomas blev kontrolleret i september 2022 af virksomheden RDA Shiptech på vegne Fiskeristyrelsen.

RDA Shiptech konkluderede, at motoren var ulovlig, fordi man kunne skrue motorkraften op til mere end det lovlige. Firmaet konkluderede også, at ejeren af skibet, Jan Møller, forsøgte at ”bedrage de danske myndigheder”.

Fiskeren Jan Møller oplyser i dag gennem Danmarks Fiskeriforening, at han ikke har ændret sin motor. Der findes heller ikke dokumenter i hverken Søfartsstyrelsen eller Fiskeristyrelsen om, at motoren skulle være blevet lovliggjort siden september 2022.

Sagen undrer professor i forvaltningsret Sten Bønsing:

- Det lyder mærkeligt, at man ikke er gået videre med sagen. Hvis Fiskeristyrelsen er blevet gjort opmærksom på ulovligheder, så skal den selvfølgelig forfølge sagen, siger Sten Bønsing.

Styrelsen: Det er producenternes skyld

Direkte forespurgt om motoren i Morten-Thomas forklarer Fiskeristyrelsen i en mail til TV 2, at ”arbejdet pågår” med at lave en ”gennemgang” for at undersøge, om der er tale om ulovligt store motorer.

Til et møde i Folketinget i december blev Fiskeristyrelsen spurgt, hvorfor de ulovlige skibe stadig fiskede.

Fiskeriordfører fra Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen, var til stede på mødet:

- Vi fik at vide, at det var svært at få oplysninger ud af motorproducenterne, fortæller Søren Egge Rasmussen.

Fiskeriordfører Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten var til mødet med Fiskeristyrelsen, hvor han fik at vide, at det var motorproducenternes skyld, at Fiskeristyrelsen endnu ikke havde grebet ind overfor ulovlige motorer i fiskeriet. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Kristian Bøgsted, som er fiskeriordfører for Danmarksdemokraterne, var ligeledes til stede på mødet. Han bekræfter, at det var den besked, som politikerne fik.

Fiskeristyrelsen forklarede altså til Folketinget, at styrelsen ikke kunne få de oplysninger om motorerne, som styrelsen havde brug for i sin undersøgelse

TV 2 har fået aktindsigt i Fiskeristyrelsens korrespondance med motorproducenterne, og den tegner et noget andet billede, vurderer Søren Egge Rasmussen:

- Det var ikke et korrekt svar, vi fik fra styrelsen. Et korrekt svar havde været, at styrelsen selv havde nølet med at kontakte motorproducenterne, siger Søren Egge Rasmussen.

Kristian Bøgsted er enig:

- Der er noget, der tyder på, at det ikke er en korrekt oplysning, at det er motorproducenterne, som nøler.

- Ret enkelt

Politikerne henviser til, at der gik over fire måneder fra, at Fiskeristyrelsen sagde, at den ville lave en undersøgelse, til at den rent faktisk kontaktede motorproducenterne 5. november 2024.

Det fremgår af aktindsigten, som TV 2 har fået.

Derudover fremgår det også, at Fiskeristyrelsen ikke har spurgt direkte til de konkrete motorer, som sejler i Limfjorden. Ligesom styrelsen ikke har henvendt sig til nogle af de danske leverandører, som rent faktisk har oplysningerne om de motorer, som styrelsen undersøger.

Da TV 2 sidste år dokumenterede, at 11 skibe i Limfjorden havde en ulovlig stor motor, så dokumenterede TV 2 det ved at kontakte både leverandører og motorproducenter med de konkrete id-numre på motorerne i Limfjorden.

På den måde var det muligt at få oplyst, om motoren var fremstillet til at yde mere end 130 kilowatt, som er grænsen i Limfjorden.

Det her er en ulovlig motor i et muslingeskib i Limfjorden. Den er af mærket Scania. Ved hjælp af motorens id-nummer kunne TV 2 kunne Scania-leverandøren i Danmark oplyse TV 2, at motoren var fremstillet til at ude 221 kilowatt. Foto: Simon Steensen / TV 2

I Fiskeristyrelsens korrespondance med motorfabrikanten Scania fremgår det, at Scania direkte har bedt styrelsen om at sende de konkrete motornumre, så Scania kunne give de præcise oplysninger.

Den forespørgsel kom fra Scania 25. november 2024. Ifølge aktindsigten, som TV 2 fik 16. januar 2025, så har Fiskeristyrelsen endnu ikke sendt motorernes id-numre til Scania.

TV 2 har forelagt indholdet af korrespondancen for Frederik Waage:

- Det kan undre, at man ikke er nået længere med noget, som synes at være ret enkelt at undersøge, siger Frederik Waage.

Styrelse vil ikke gribe ind på grund af undersøgelse

Efter at TV 2 flere gange har spurgt Fiskeristyrelsen til, hvorfor den ikke har bedt motorproducenterne om oplysninger på de konkrete motorer, så har styrelsen nu sendt de konkrete id-numre på motorerne til producenterne.

Det fortæller direktør i styrelsen, Kenneth Joensen, fredag i et interview med TV 2.

Han oplyser, at grunden til, at processen tager lang tid, er fordi, at det kræver grundighed, og der er retssikkerhedsmæssige hensyn, når man ikke har håndhævet en regel i 20 år.

Fiskeskibet Morten Thomas, som ifølge en kontrolrapport fra september 2022 har en ulovlig stor motor. Rapporten konkluderer direkte at skibet ikke bør betragtes som lovligt til fiskeri. På trods af det har det fisket lige siden. Foto: Johnni Isaksen / TV 2

TV 2 forsøgte også at få svar på, hvorfor styrelsen ikke griber ind over for fiskeskibet Morten-Thomas, som allerede er blevet undersøgt med den konklusion, at det fiskede ulovligt:

- Jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi er ved at undersøge samtlige 56 fartøjer på det område, siger Kenneth Joensen.

Nu har I jo allerede undersøgt den. Der ligger en rapport, og der er en konklusion. Hvorfor kan I så ikke skride ind over for den?

- Nu er det, fordi det her ikke drejer sig om én, men samtlige 56 fiskefartøjer, der har tilladelse til at fiske efter muslinger.

Så hvis man har fået at vide, at der er en fisker, som laver noget ulovligt, så skal man ikke skride ind over for den fisker, fordi der muligvis også er andre?

- Vi har fået nogle oplysninger fra en udenlandsk kontrollant, som vi havde til at hjælpe os for nogle år siden, og de oplysninger indgår også som en del af den undersøgelse af samtlige 56 fartøjer, som vi er i gang med at lave, siger Kenneth Joensen.

Fiskeristyrelsen har et mere uddybende svar i en faktaboks nederst i denne artikel.

- Der har hersket alt for meget usikkerhed, siger fiskerne

Loven skal være lige for alle, og den skal overholdes. Det skriver direktør for Danmarks Fiskeriforening, som blandt andet organiserer muslingefiskerne i Limfjorden.

Han peger på beretningen fra Rigsrevisionen:

- Rapporten tegner et billede af et frygtelig rodet forløb, og der har hersket alt for meget usikkerhed om reglerne og den rigtige fortolkning af dem. Generelt har fiskerne fulgt de anvisninger, de har fået, skriver direktør Kenn Schau Fischer.

For at komme usikkerheden til livs har Danmarks Fiskeriforening foreslået en løsning, hvor man live-monitorerer den motorkraft, som fiskerne bruger. På den måde vil der ikke herske tvivl om, at fiskerne ikke bruger for meget motorkraft.

Fisker Per Olsen håber, at det fiskerikontrollen vil genoverveje hans sag. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Han peger på beretningen fra Rigsrevisionen:

- Rapporten tegner et billede af et frygtelig rodet forløb, og der har hersket alt for meget usikkerhed om reglerne og den rigtige fortolkning af dem. Generelt har fiskerne fulgt de anvisninger, de har fået, skriver direktør Kenn Schau Fischer.

For at komme usikkerheden til livs har Danmarks Fiskeriforening foreslået en løsning, hvor man live-monitorerer den motorkraft, som fiskerne bruger. På den måde vil der ikke herske tvivl om, at fiskerne ikke bruger for meget motorkraft.

Uddybende svar fra Fiskeristyrelsen

Fiskeristyrelsens direktør Kenneth Joensen har sendt følgende uddybende svar på mail:

- Det her område er ikke blevet kontrolleret i 20 år. Det har været et stort arbejde at finde ud af, hvordan vi griber undersøgelsen an. Hvad er det for nogle oplysninger, vi selv ligger inde med, hvilke oplysninger kan vi finde hos andre myndigheder fx Søfartsstyrelsen, og hvilke oplysninger er vi nødt til at finde andre steder fra?

- Det har taget tid. Jeg er selv utålmodig og ville gerne have afsluttet denne her undersøgelse. Men det er også vigtigt for mig, at vi som myndighed overholder de formelle spilleregler, der gælder for en myndighed som os - og at vi laver sådan undersøgelse så grundigt, som det er nødvendigt.

- Det her drejer sig om rigtige mennesker, rigtige fiskere, og i sidste ende kan det jo betyde at i en sag som det her, tager vi brødet ud af munden på folk. Hvis vi skal til det, må vi selvfølgelig gøre det. Men vi er nødt til at gøre det efter at vi har lavet et grundigt forarbejde og en grundig undersøgelse, hvor også retssikkerhedsmæssige hensyn er blevet varetaget behørigt.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Dødt rådyr satte tanker i gang hos børnehavebørn.

I dag har forældre i Kongerslev nok hørt lidt andre anekdoter fra børnehaven end sædvanligvis. For en jæger har nemlig været forbi Børnehaven Kongerslev Hurlumhejhus med et dødt rådyr, som han har flået for øjnene af børnene.

- Det her er et rådyr. Den er død, og den gør ikke noget, forklarer Rasmus Haaning Odgaard, der er både pædagog i børnehaven og dagens læremester. Det er nemlig ham, der er jæger.

I Børnehaven Kongerslev Hurlumhejhus bruger de dagen på at lære børnene om naturens gang, og om hvad der sker med dyr, når de dør.

- Eksempelvis når børnene er nede ved købmanden og købe et stykke kød, hvor er det egentlig, det kød det kommer fra? Forklarer Rasmus Haaning Odgaard.

Børn lærer om kød, livets gang og anatomi

Foran børnehavebørnene flår han rådyret og parterer det. Resterne ender i en nedbrydningkasse, så ungerne kan se, hvad der sker, når det rådner. Og på legepladsen har de eksempelvis et dødt egern liggende i en kasse.

- Vi synes det er vigtigt, at man lærer dem om, hvordan er det egentlig, at livet hænger sammen? Hvad er det der sker med et dyr, når et dyr dør? Det åbner også op for nogle følelser. Hvorfor er det egentlig, det er synd for dem? Hvorfor er det, man slår et dyr ihjel - ja, men det er lige som for at bruge det til noget. Det er ikke noget, man bare gør for sjov, forklarer pædagogen.

Og det åbner da også for andre samtaler.

- Min bedstefar, han er oppe i himlen. Han er også død, fortæller en af børnene til Rasmus Haaning Odgaard, mens han arbejder med dyret.

Efter i dag har de fleste børn lært, både hvordan et hjerte mærkes og ikke mindst fungerer, fordi de har været med til at se rådyret blevet flået.

- Når man ser det visuelt og måske får fingrene i det, så lærer man det bedre, og får talt om, hvad et hjerte det er, siger han.

Næste projekt i børnehaven i Kongerslev bliver at få rådyrkødet tilberedt, så alle børnene kan få lov til at smage vildtkød.


Har foræret dem en bus: Vendsyssel FF møder ny ejer for første gang

Foto: Frederik Thingbak / Vendsyssel FF

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er den colombianske rapper blessd, som spillerne på fodboldholdet nu har mødt.

Vendsyssel FF er taget på træningslejr i Colombia i Medellín, og der har de nu mødt holdets nye ejer. Det er rapperen 'blessd', og det er angiveligt i forbindelse med rapperens 25 års fødselsdag, der er i dag den 27. januar, at de mødes.

Spillerne tog afsted lørdag morgen.

Og de fik sig også lidt af en overraskelse, da de kom. En gave af de store.

Rapperen og de andre ejere har nemlig sørget for at indkøb en bus til spillerne, der er malet i deres farver og med logo.

Foto: Frederik Thingbak / Vendsyssel FF

Foto: Jakob Fenger / TV MIDTVEST

Peter Larsen er 53 år gammel og har tilhørt Venstre lige så længe, han kan huske. Nu er det slut.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I snart 12 år har Peter Larsen siddet i kommunalbestyrelsen for Venstre. Men nu skifter han parti.

Han sidder i regionsrådet i Region Nordjylland på fjerde år. Han sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune på 12. år. Og han er formand for kommunens børne- og familieudvalg. Alt sammen for Venstre. Men ikke mere.

Nu oplyser den markante politiker Peter Larsen, at han forlader det parti, han har tilhørt lige så længe, han kan huske. I stedet har han meldt sig ind i Liberal Alliance.

- Det er en beslutning, som har modnet sig i mig over de seneste år, siden Venstre gik i regering med Mette Frederiksen. Jeg har svært ved at genkende det Venstre, som jeg i sin tid meldte mig ind i. Jeg er liberal helt ind til benet, og jeg synes ikke, Venstre længere er et liberalt parti. Da slet ikke set her fra egnen, hvor vi er hårdt ramt af de Co2-afgifter, som regeringen står bag. Og samtidig ser vi en stat, der vokser. Som liberal vil jeg have mindre og ikke mere stat, siger Peter Larsen.

Han tilføjer, at han derfor bedre kan se sig selv i Liberal Alliance.

- Det er en alliance af liberale mennesker, og der kan jeg se mig selv i fremtiden, siger Peter Larsen, der agter at stille op til både kommunal- og regionsrådsvalget for sit nye parti, hvis ellers partiets medlemmer vil opstille ham.

Peter Larsen understreger, at han fortsat bakker op om konstitueringsaftalerne i både kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Den 53-årige politiker er bosat i Thisted, og han gør det klart, at partiskiftet alene skyldes utilfredshed med Venstres politiske linje på landsplan og altså ikke skyldes uenighed med de lokale partifæller.

- Jeg har et glimrende samarbejde med Venstres folk både i kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Ligesom jeg også har et godt samarbejde med politikere fra andre partier, siger Peter Larsen.

Han afviser, at partiskiftet skulle hænge sammen med, at Liberal Alliance i meningsmålingerne er et parti i fremgang, mens det ser mere broget ud for Venstre.

- Her lokalt fik Venstre langt flere stemmer end LA ved det seneste valg til Europaparlamentet, så det har ikke noget på sig, siger Peter Larsen.

I denne valgperiode har han som formand for børne- og familieudvalget været et markant ansigt i debatten om blandt andet lukninger af skoler og daginstitutioner.

Frygter du ikke, at det kan blive dyrt, når folk skal stemme til november?

- Hvis jeg ellers bliver stillet op for LA, så er det ikke noget, jeg kan være bange for. Jeg er med på, at jeg har været med til at træffe svære beslutninger, som ikke er lige populære alle steder, men jeg står på mål for de beslutninger, som jeg har været med til at træffe. Politik handler om holdninger og om at være ansvarlig, siger Peter Larsen.

Lyn-analyse

Det handler om SVM

Tiden læger ikke nødvendigvis alle sår.

Og slet ikke i politik.

Sådan kan analysen kun blive på en dag, hvor en ikke ubetydelig figur i Venstres bagland skrider.

Peter Larsen fra Thisted, der både er kommunal- og regionsrådspolitikker, kan ikke længere holde ud at se på, at Venstre er i regering med Socialdemokratiet.

Han havde svært ved at leve med det, da SVM i december 2022 blev skabt.

Plus to år senere er Peter Larsen ikke blevet mildere stemt.

At en venstremand med 12 års erfaring i kommunalbestyrelsen i Thisted samt fire år i det nordjyske regionsråd tager sit gode tøj og går, vidner om, at der i Venstres bagland stadig er nogle, som har svært ved at se logikken i, at Venstre gjorde Mette Frederiksen til statsminister – når formanden, Jakob Ellemann Jensen, blot nogle uger inden sagde, at det ”aldrig, som i aldrig, kommer til at ske”.

Læg dertil, at Peter Larsen kritiserer, at Venstre har fået for lidt ud af at gå med i den sammenbragte regering

Han skælder ud over Co2-afgifter og en – ifølge ham – voksende stat. Han siger, han ikke kan genkende det parti, han i sin tid meldte sig ind i.

Derfor skifter han nu til Liberal Alliance.

En historie, som vil blive taget stort ned lokalt i Thy og formentlig også i Venstre i Nordjylland.

Om Danmarks liberale parti på landsplan vil forholde sig til nyheden om partiskiftet, er mindre sandsynligt.

Mon ikke, man i toppen af Venstre vælger at tie den ihjel?

Også selvom man godt ved, at spørgsmålet om og hvornår man skal vriste sig fri af Socialdemokratiet, presser sig på jo tættere vi kommer på valg.

Et spørgsmål Peter Larsen i Thisted har svaret på.

Af Klaus Knudsen Pedersen, politisk redaktør, TV Midtvest.


Nye kontrol på omstridt stutteri: - Hestes basale behov er ikke opfyldt

Foto: Fødevarestyrelsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hestene lever stadig under kritisable forhold. Politisk arbejder man nu for at lave en ordning, der ikke kun giver bøder - men i sidste ende fratager retten til at holde dyr.

Der er stadig ikke styr på forholdene for de mange heste, som tidligere stutteriejer John Byrialsen og hans samarbejdspartnere, har flyttet til flere adresser i Jammerbugt Kommune.

Fødevarestyrelsen har endnu engang været på uanmeldt kontrolbesøg på to adresser i Jammerbugt Kommune. Og endnu engang er der striber af overtrædelser.

Inger Lund Overgaard er dyrlæge ved Dyrenes beskyttelse. Hun har læst de to nye rapporter, og set billeddokumentation derfra, og for hende er der ingen tvivl:

- Jeg er bekymret for hestevelfærden, det er jeg absolut. Deres basale behov er ikke opfyldt.

Mangler stadig adgang til vand  

Da Fødevarestyrelsen var på besøg sidste gang den 20. november, blev der givet en lang række indskærpelser. Men på trods af det, er der altså stadig ikke ordnede forhold for hestene på de to gårde, da Fødevarestyrelsen kommer på uanmeldt kontrolbesøg den 7. januar i år.

Det står der i rapporterne

TV2 Nord har fået indsigt i de to nye rapporter, hvor det blandt andet påpeges at:

- Der mangler dokumentation for at hestene kommer nok ud

- Boksene er ikke store nok

- Der er for lavt til loftet, så hestene kan slå hovedet op i loftet

- Der mangler adgang til vand

- Hos en del af hestene mangler der tørt og rent strøelse

På adressen i Brovst, hvor der under kontrollen den 7. januar blev optalt 66 heste, var der faktisk sket forbedringer efter det forrige kontrolbesøg. Her fik ejer Hans Helmgaard påbud om, at der ”manglede velstrøet, tørt leje”. Den indskærpelse vurderer Fødevarestyrelsens dyrlæger den her gang er efterfulgt.

- Det er glædeligt, at de har konstatere, at der er opstrøet og tørt leje, som vi fik påbud om sidste gang, siger ejeren i dag til TV2 Nord.

I rapporten bliver der til gengæld indskærpet, at syv hopper går på en fold, der ikke egner sig til heste på grund af affald, nedblæste tagplader og andre farlige genstande. Men det er en fejl, at hestene går på den fold. Ifølge Hans Helmgaard skyldes det et sammenfald af uheldige omstændigheder:

- Vi tør ikke andet end at lukke hestene ud hver dag, for ellers får vi påbud om, at de ikke kommer ud. Som du også kan se i rapporten, så blæste det op til 30 meter i sekundet den dag, og de hopper var løbet igennem et hegn, over vejen, og ind på en gammel fold, hvor de ikke har gået siden den 29. december, forklarer han.

Foto: Fødevarestyrelsen
Foto: Fødevarestyrelsen
Foto: Fødevarestyrelsen
Foto: Fødevarestyrelsen

Ny ordning med hårdere straffe

Det ændrer dog ikke ved Inger Lund Overgaards overordnede opfattelse af de forhold, hun ser beskrevet i rapporterne.

- Jeg er bekymret. Når jeg ser, hvad jeg må formode er et professionelt hestehold, og jeg så ser sådan nogle billeder, så er jeg bekymret for hestenes basale behov sådan et sted. Og når jeg siger basale behov, så er det adgang til vand, adgang til foder, det er at der skal være et tørt leje, hvor hesten kan ligge, og det er også behov for, at hesten kan få den motion, som den har brug for.

Når forholdene på en ejendom med dyr - som dem i Jammerbugt Kommune - ikke er i orden, koster det i dag bøder og påbud.

Men i fremtiden skal det være meget nemmere at sanktionere. Det mener Alternativet, der nu har fået opbakning på Christiansborg til at undersøge, om der kan indføres en klippekortsordning, hvor tre klip vil medføre en frakendelse af retten til at holde dyr.

- Jeg er meget overbevist om at en klippekortsordning vil have en god effekt, og det hører vi også fra Dyrenes Beskyttelse og andre, der har forstand på det her. Hele pointen med det er, at det skal have en afskrækkende effekt, og at der skal være meget kortere fra, at man laver den første overtrædelse, til man får frakendt retten til at have dyr, lyder det fra Helene Brydensholt, der er dyrevelfærdsordfører ved Alternativet.

Forslaget er blevet taget godt imod hos et flertal af de andre partier på Christiansborg.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra Venstre, Jacob Jensen, sagde til TV2 fredag:

- Jeg synes, det er positivt, at Alternativet spiller et konkret forslag på banen, som selvfølgelig indeholder forskellige udfordringer og dilemmaer, men som vi også sammen med Alternativet og resten af aftalekredsen skal snakke videre om.

 


Solgte alt fra koncertbilletter til sko: Nu er seriebedrager dømt

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

22-årig mand solgte varer på nettet, men køberne modtog dem aldrig.

I tre år lykkedes det en 22-årig mand fra Aalborg at tjene cirka 160.000 kroner ved at sælge ting, han ikke var i besiddelse af.

Det kaldes bedrageri af særligt grov beskaffenhed, og for den forbrydelse er han netop blevet idømt en kombinationsdom ved Retten i Aalborg på ni måneders fængsel, hvoraf to måneder er gjort ubetingede.

- Den tiltalte blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet, så det var tilfredsstillende, siger Mette Vestergaard, der er anklager ved Nordjyllands Politi.

Stort sortiment

Bitcoins, Playstations, møntsamlinger, sko, Iphones, koncertbilletter og Fortnite accounts.

Den 22-årige havde et bredt udvalg af varer, som han primært solgte på Facebook.

Nogle af hans varer fik han 100 kroner for. Andre varer fik han så meget som 12.000 kroner for. Fælles for dem alle var, at køberne aldrig modtog noget til gengæld for deres betaling.

En lang liste

Bedrageriet stod på i en periode fra april 2020 til maj 2023.

I den periode nåede den driftige unge mand at snyde sig til 160.000 kroner.

Således er anklageskriftet mod ham 27 sider langt og indeholder intet mindre end 91 forhold om bedrageri af særligt grov beskaffenhed.

80 personer er således blevet snydt af den 22-årige, som nu altså kan se frem til et par måneder i fængsel.

Den 22-årige blev desuden dømt til at betale erstatning til de forurettede.

Han modtog dommen.