Fisker Per Olsen fortæller til TV 2, at han risikerer at gå konkurs på grund af den straf, som fiskerikontrollen giver ham.
Muslingefiskere i Limfjorden fisker stadig med ulovligt store motorer, selvom styrelse lovede at rette op på den manglende kontrol i sommer.
Fiskerikontrollen ventede, da Per Olesen kom i land på sin fiskekutter på Thorup Strand i september sidste år.
Den ville gerne tjekke hans fiskenet.
Per Olsen fisker fladfisk med et net, hvor maskerne i toppen skal være minimum 14 centimeter lange, så de små fisk kan komme ud.
Fiskerikontrollen målte, at Per Olsens nye fiskenet var otte millimeter for kort.
- Det kom som et chok for mig, for jeg havde netop købt nyt net, for at det skulle være i orden, siger Per Olsen.
Over for TV 2 bekræfter Cosmos Trawl i Hirtshals, at nettet var lovligt, da Per Olsen købte det, at han var i god tro, og at nettet må være krympet.
Alligevel står fiskerikontrollen nu til at opkræve mellem 150.000 og 200.000 kroner fra Per Olsen, når man regner bøde og konfiskation af net og fangst sammen.
- Vi kan lukke butikken på grund af det. Og jeg hæfter personligt i virksomheden, så det er da både hus og alting, som det i værste konsekvens kan gå ud over, siger Per Olsen.
Han synes, beløbet er ”rystende højt”. Især når man ser på, hvordan fiskerikontrollen, som hører under Fiskeristyrelsen, behandler andre fiskere:
- Det er vildt uretfærdigt, at vi nærmest skal miste livet økonomisk, og at de andre bare kan fiske videre, som om der ikke var sket noget.
- Ikke ens for alle
Per Olsen henviser til muslingefiskerne i Limfjorden.
Selvom Fiskeristyrelsen gentagende gange er blevet advaret om, at flere muslingeskibe har ulovligt store motorer, så fisker skibene stadig i dag, uden at nogen skrider ind.
Fiskeriet er ifølge flere forskere medvirkende til, at Limfjorden er et af de områder, som er hårdest ramt af iltsvind.
Senest bragte TV 2 i foråret 2024 en række historier, hvor eksperter på baggrund af TV 2s research vurderede, at 11 ud af 30 muslingeskibe i Limfjorden havde en ulovligt stor motor.
Efterfølgende anerkendte Fiskeristyrelsen, at man ikke havde kontrolleret motorerne, som man burde, og at man skulle have ført sager mod tre fiskere, som var blevet taget med for meget motorkraft.
I juni lovede Fiskeristyrelsens direktør, Kenneth Joensen, at styrelsen efter TV 2s afsløringer nu ville rette op på den manglende kontrol af de ulovlige motorer:
- Nu starter vi op med at lave kontroller på ny, sagde Kenneth Joensen til TV 2.
Alligevel har minimum seks af skibene fisket muslinger i Limfjorden i den seneste måned – med de selvsamme motorer, som altså er ulovligt store.
TV 2 kan ikke sige noget om, hvorvidt skibene har brugt den ulovlige ekstra motorkraft i fiskeriet, men det er ulovligt bare at have den store motor på skibet.
Fisker svarer på kritik
Et af de skibe som ifølge TV 2s research fortsat sejler med en ulovlig stor motor er Magrethe P, som TV 2 også viser et billede af i denne artikel.
Skibet er ejet af Peter Skou Dalsgaard, som har skrevet følgende svar til TV 2:
- Jeg ved ikke, hvorfor TV2 siger, at min motor er ulovlig stor. Jeg har købt mit fartøj i 2018 med denne Volvo-motor installeret. Jeg fik de papirer med på motoren, som den var og stadig er registreret med i Søfartsstyrelsen. Her står den til at yde 130 kW, hvilket naturligvis er indenfor reglerne. Der er aldrig blevet justeret ved min motors ydelse, og den er aldrig blevet kontrolleret af myndighederne, men de er mere end velkomne. Jeg har intet at skjule, skriver Peter Skou Dalsgaard.
TV 2 har fået aktindisgt i motordokumenterne om motoren i Magrethe P. På baggrund af motorens unikke serienummer, som er motorens id-nummer, så har Volvo oplyst at motoren er produceret til at yde 298 kilowatt. En motor i Limfjorden må maksimalt være produceret til at yde 130 kilowatt fra fabrikken.
Volvofabrikken afviser i øvrigt at de motordokumenter, som motoren er registreret med, stammer fra dem.
Der kan være flere skibe med ulovlige motorer, som stadig fisker, men efter TV 2s afsløring har GPS-senderen, som skibene skal have tændt, været slukket på flere skibe.
Dermed bliver skibenes færden ikke registreret på hjemmesiden Marinetraffic.com. Her fremgår det, når GPS-senderen ikke er tændt.
Per Olsen forstår ikke, hvorfor Fiskeristyrelsen stadig ikke griber ind:
- Loven er ikke ens for alle åbenbart.
Det går for langsomt, vurderer eksperter
Statsrevisorerne gav tidligere på ugen skarp kritik af Fiskeristyrelsens manglende håndhævelse af loven på området. De fremhævede blandt andet, at den manglende kontrol kan have haft konsekvenser for havmiljøet i Limfjorden.
Fiskeristyrelsen havde også givet forkerte oplysninger til Folketinget om kontrollen med motorkraft, slog Statsrevisorerne fast.
To eksperter i forvaltningsret kritiserer nu styrelsen for, at den ni måneder efter TV 2’s afsløringer stadig ikke har grebet ind overfor fiskeskibe med ulovlige motorer.
- Samlet set er der ingen tvivl om, at Fiskeristyrelsen har reageret for langsomt, siger Sten Bønsing, der er professor på Aalborg Universitet.
Professor Frederik Waage pointerer, at Fiskeristyrelsen skal have tid til at sikre fiskernes retssikkerhed. Det handler blandt andet om eventuel partshøring af fiskerne:
- Men det synes at være præget af en ret stor grad af træghed og langsommelighed på trods af, at vi har at gøre med en ret alvorlig overtrædelse, siger Frederik Waage, der er professor på Syddansk Universitet.
Per Olsen fra Thorup Strand sidder i bestyrelsen i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Foreningens medlemmer er i et konkurrenceforhold med muslingefiskerne i Limfjorden, og foreningen har flere gange forsøgt at gøre Fiskeristyrelsen opmærksom på problemet med de ulovligt store motorer.
Direktør i foreningen David Lange har siddet til møder med Fiskeristyrelsen, hvor han har forklaret problematikken i detaljer.
- Fiskeristyrelsen er før blevet kritiseret for at være for tæt på erhvervslivet, og vi frygter, at det stadig er tilfældet, når det tilsyneladende er så svært for dem at håndhæve loven. Det virker som om, det er bevidst, siger David Lange.
Han henviser til, at Kammeradvokaten i 2018 vurderede, at Fiskeristyrelsen havde været for ”imødekommende” over for erhvervslivet.
Fiskeristyrelsen afviser over for TV 2, at den på nogen måde skulle holde hånden over ulovligt fiskeri.
Bedrageri af de danske myndigheder
Fiskeskibet Morten-Thomas er et eksempel på et skib, som ifølge eksperter har en ulovlig motor, men som alligevel får lov til at fiske videre, uden at Fiskeristyrelsen griber ind.
Morten-Thomas blev kontrolleret i september 2022 af virksomheden RDA Shiptech på vegne Fiskeristyrelsen.
RDA Shiptech konkluderede, at motoren var ulovlig, fordi man kunne skrue motorkraften op til mere end det lovlige. Firmaet konkluderede også, at ejeren af skibet, Jan Møller, forsøgte at ”bedrage de danske myndigheder”.
Fiskeren Jan Møller oplyser i dag gennem Danmarks Fiskeriforening, at han ikke har ændret sin motor. Der findes heller ikke dokumenter i hverken Søfartsstyrelsen eller Fiskeristyrelsen om, at motoren skulle være blevet lovliggjort siden september 2022.
Sagen undrer professor i forvaltningsret Sten Bønsing:
- Det lyder mærkeligt, at man ikke er gået videre med sagen. Hvis Fiskeristyrelsen er blevet gjort opmærksom på ulovligheder, så skal den selvfølgelig forfølge sagen, siger Sten Bønsing.
Styrelsen: Det er producenternes skyld
Direkte forespurgt om motoren i Morten-Thomas forklarer Fiskeristyrelsen i en mail til TV 2, at ”arbejdet pågår” med at lave en ”gennemgang” for at undersøge, om der er tale om ulovligt store motorer.
Til et møde i Folketinget i december blev Fiskeristyrelsen spurgt, hvorfor de ulovlige skibe stadig fiskede.
Fiskeriordfører fra Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen, var til stede på mødet:
- Vi fik at vide, at det var svært at få oplysninger ud af motorproducenterne, fortæller Søren Egge Rasmussen.
Kristian Bøgsted, som er fiskeriordfører for Danmarksdemokraterne, var ligeledes til stede på mødet. Han bekræfter, at det var den besked, som politikerne fik.
Fiskeristyrelsen forklarede altså til Folketinget, at styrelsen ikke kunne få de oplysninger om motorerne, som styrelsen havde brug for i sin undersøgelse
TV 2 har fået aktindsigt i Fiskeristyrelsens korrespondance med motorproducenterne, og den tegner et noget andet billede, vurderer Søren Egge Rasmussen:
- Det var ikke et korrekt svar, vi fik fra styrelsen. Et korrekt svar havde været, at styrelsen selv havde nølet med at kontakte motorproducenterne, siger Søren Egge Rasmussen.
Kristian Bøgsted er enig:
- Der er noget, der tyder på, at det ikke er en korrekt oplysning, at det er motorproducenterne, som nøler.
- Ret enkelt
Politikerne henviser til, at der gik over fire måneder fra, at Fiskeristyrelsen sagde, at den ville lave en undersøgelse, til at den rent faktisk kontaktede motorproducenterne 5. november 2024.
Det fremgår af aktindsigten, som TV 2 har fået.
Derudover fremgår det også, at Fiskeristyrelsen ikke har spurgt direkte til de konkrete motorer, som sejler i Limfjorden. Ligesom styrelsen ikke har henvendt sig til nogle af de danske leverandører, som rent faktisk har oplysningerne om de motorer, som styrelsen undersøger.
Da TV 2 sidste år dokumenterede, at 11 skibe i Limfjorden havde en ulovlig stor motor, så dokumenterede TV 2 det ved at kontakte både leverandører og motorproducenter med de konkrete id-numre på motorerne i Limfjorden.
På den måde var det muligt at få oplyst, om motoren var fremstillet til at yde mere end 130 kilowatt, som er grænsen i Limfjorden.
I Fiskeristyrelsens korrespondance med motorfabrikanten Scania fremgår det, at Scania direkte har bedt styrelsen om at sende de konkrete motornumre, så Scania kunne give de præcise oplysninger.
Den forespørgsel kom fra Scania 25. november 2024. Ifølge aktindsigten, som TV 2 fik 16. januar 2025, så har Fiskeristyrelsen endnu ikke sendt motorernes id-numre til Scania.
TV 2 har forelagt indholdet af korrespondancen for Frederik Waage:
- Det kan undre, at man ikke er nået længere med noget, som synes at være ret enkelt at undersøge, siger Frederik Waage.
Styrelse vil ikke gribe ind på grund af undersøgelse
Efter at TV 2 flere gange har spurgt Fiskeristyrelsen til, hvorfor den ikke har bedt motorproducenterne om oplysninger på de konkrete motorer, så har styrelsen nu sendt de konkrete id-numre på motorerne til producenterne.
Det fortæller direktør i styrelsen, Kenneth Joensen, fredag i et interview med TV 2.
Han oplyser, at grunden til, at processen tager lang tid, er fordi, at det kræver grundighed, og der er retssikkerhedsmæssige hensyn, når man ikke har håndhævet en regel i 20 år.
TV 2 forsøgte også at få svar på, hvorfor styrelsen ikke griber ind over for fiskeskibet Morten-Thomas, som allerede er blevet undersøgt med den konklusion, at det fiskede ulovligt:
- Jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi er ved at undersøge samtlige 56 fartøjer på det område, siger Kenneth Joensen.
Nu har I jo allerede undersøgt den. Der ligger en rapport, og der er en konklusion. Hvorfor kan I så ikke skride ind over for den?
- Nu er det, fordi det her ikke drejer sig om én, men samtlige 56 fiskefartøjer, der har tilladelse til at fiske efter muslinger.
Så hvis man har fået at vide, at der er en fisker, som laver noget ulovligt, så skal man ikke skride ind over for den fisker, fordi der muligvis også er andre?
- Vi har fået nogle oplysninger fra en udenlandsk kontrollant, som vi havde til at hjælpe os for nogle år siden, og de oplysninger indgår også som en del af den undersøgelse af samtlige 56 fartøjer, som vi er i gang med at lave, siger Kenneth Joensen.
Fiskeristyrelsen har et mere uddybende svar i en faktaboks nederst i denne artikel.
- Der har hersket alt for meget usikkerhed, siger fiskerne
Loven skal være lige for alle, og den skal overholdes. Det skriver direktør for Danmarks Fiskeriforening, som blandt andet organiserer muslingefiskerne i Limfjorden.
Han peger på beretningen fra Rigsrevisionen:
- Rapporten tegner et billede af et frygtelig rodet forløb, og der har hersket alt for meget usikkerhed om reglerne og den rigtige fortolkning af dem. Generelt har fiskerne fulgt de anvisninger, de har fået, skriver direktør Kenn Schau Fischer.
For at komme usikkerheden til livs har Danmarks Fiskeriforening foreslået en løsning, hvor man live-monitorerer den motorkraft, som fiskerne bruger. På den måde vil der ikke herske tvivl om, at fiskerne ikke bruger for meget motorkraft.
Han peger på beretningen fra Rigsrevisionen:
- Rapporten tegner et billede af et frygtelig rodet forløb, og der har hersket alt for meget usikkerhed om reglerne og den rigtige fortolkning af dem. Generelt har fiskerne fulgt de anvisninger, de har fået, skriver direktør Kenn Schau Fischer.
For at komme usikkerheden til livs har Danmarks Fiskeriforening foreslået en løsning, hvor man live-monitorerer den motorkraft, som fiskerne bruger. På den måde vil der ikke herske tvivl om, at fiskerne ikke bruger for meget motorkraft.
Uddybende svar fra Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsens direktør Kenneth Joensen har sendt følgende uddybende svar på mail:
- Det her område er ikke blevet kontrolleret i 20 år. Det har været et stort arbejde at finde ud af, hvordan vi griber undersøgelsen an. Hvad er det for nogle oplysninger, vi selv ligger inde med, hvilke oplysninger kan vi finde hos andre myndigheder fx Søfartsstyrelsen, og hvilke oplysninger er vi nødt til at finde andre steder fra?
- Det har taget tid. Jeg er selv utålmodig og ville gerne have afsluttet denne her undersøgelse. Men det er også vigtigt for mig, at vi som myndighed overholder de formelle spilleregler, der gælder for en myndighed som os - og at vi laver sådan undersøgelse så grundigt, som det er nødvendigt.
- Det her drejer sig om rigtige mennesker, rigtige fiskere, og i sidste ende kan det jo betyde at i en sag som det her, tager vi brødet ud af munden på folk. Hvis vi skal til det, må vi selvfølgelig gøre det. Men vi er nødt til at gøre det efter at vi har lavet et grundigt forarbejde og en grundig undersøgelse, hvor også retssikkerhedsmæssige hensyn er blevet varetaget behørigt.
