Efter to voldsomme graviditeter: Malene får nej til sterilisation

Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Antallet af nordjyske kvinder, der bliver steriliseret i det offentlige, er steget de seneste fire år.

- Hvad mere skal der til?

Sådan spørger 32-årige Malene Barchow fra Aabybro. Hun vil gerne steriliseres, men sygehuset siger nej.

Efter to voldsomme graviditetsforløb med endeløse strømme af opkast og smerter grundet følgesygdommene hyperemesis og leverbetinget graviditetskløe frygter hun at blive gravid igen. Selvom begge graviditeter endte med et sundt og raskt drømmebarn, er hun sikker på, at hun gerne vil have en sterilisation.

- Jeg har lidt en angst for at blive gravid igen. Og jeg synes jo, når man er 32 og har fået to børn, så ved man godt, hvad man afskriver eller siger nej til, siger Malene Barchow.

Spiral og minipiller

Det var i foråret 2024, hun tog beslutningen, og efter en samtale med sin egen læge blev hun henvist til sterilisation på Aalborg Universitetshospitals afdeling i Hjørring. Hun fik endda også en tid til indgrebet i september, så hun troede, at det var så godt som sikkert, at hun ville blive steriliseret.

Til en forundersøgelse på sygehuset viste det sig dog at se anderledes ud.

- Hun argumenterer for og imod. Og så er det, hun siger, at konklusionen må være, at det skal jeg ikke have gjort. At en spiral må være lige så god, siger Malene Barchow.

Se indslaget med Malene Barchow her:

Lægen afslog at sterilisere Malene Barchow, fordi hun også lider af blødningsforstyrrelser og stærke menstruationssmerter, og de vil ikke kunne afhjælpes med en sterilisation.

Derfor var det lægens vurdering, at Malene Barchow alligevel ville blive nødt til at bruge spiral og minipiller trods operationen, og i det tilfælde ville en operation være en unødvendig risiko at løbe, da hun allerede ville være beskyttet mod graviditet med spiralen.

Det er vel lægen, der bedst ved, hvilke risici der er værd at løbe?

- Helt sikkert skal man kigge på den faglige vurdering. Ingen tvivl om det. Men jeg synes jo ikke, at hun argumenterer for nogle sundhedsmæssige ulemper eller komplikationer. Hun bruger blødningerne som afvisning.

Malene Barchow oplever det som en misforståelse, at lægen foreslår hende spiral og piller af hensyn til blødningerne. Blødningerne er nemlig sekundært, hendes bekymringer går udelukkende på at blive gravid igen. Og så ønsker hun ikke at bruge spiral og piller.

- Det fungerer ikke rigtigt for mig i form af hormoner. Spiral, minipiller, hvad er det næste? Hvor meget skal man lægge krop til for, at man opnår samme effekt?, siger Malene Barchow.

Hun valgte dog alligevel efterfølgende at følge lægens råd. Men et halvt år senere oplever hun, at det har givet flere komplikationer og endnu voldsommere blødninger. Derfor ønsker hun sig stadig en sterilisation.

Lægen må ikke skade patienten

Ifølge Sundhedsloven har alle over 18 år ret til at blive steriliseret, men det betyder ikke, at man har krav på det. Det er op til den lægefaglige vurdering.

Sundhedsloven kapitel 30

Enhver, der er fyldt 18 år, kan uden tilladelse blive steriliseret. Sterilisation af personer mellem 18 og 25 år må først foretages 6 måneder efter, at et tilbud om behandling er givet, jf. dog § 106. Den behandlende læge kan beslutte, at der kan ske sterilisation før fristens udløb, jf. 2. pkt., hvor særlige hensyn taler herfor.

Kilde: elov.dk

Aalborg Universitetshospital kan ikke udtale sig om en personsag. Men cheflægen for gynækologi, graviditet og fødsel i Thisted fortæller, at man som læge generelt må vurdere fordele og ulemper ved en operation op mod hinanden.

- Vi skal vurdere, om det er rimeligt at udsætte kvinden for de operationsrisici, der er, i forhold til, hvor stor en gevinst hun kan forventes at få af operationen, siger cheflæge Kristine Nielsen.

En kvindelig sterilisation er et større indgreb end det tilsvarende hos mænd, så der er flere risici ved operationen, og for kvinder er det uomgørligt. Begge dele er lægen nødt til at tage med i sin vurdering, da læger arbejder efter det latinske princip 'primum non nocere', der betyder, at man ikke må gøre skade på en patient.

- Det er meget sjældent, at vi giver afslag på sterilisation, men hvis vi gør det, så skyldes det helt særlige tilfælde, hvor patienten har en tilstand, der giver hende så stor risiko for at få komplikationer ved indgrebet, at det ikke er rimeligt at udsætte hende for de komplikationer eller for den risiko, når hun kan beskyttes mod graviditet på en anden måde, siger Kristine Nielsen.

Hør cheflæge Kristine Nielsen fortælle om de lægefaglige overvejelser ved at foretage en sterilisation:

På Aalborg Universitetshospital er antallet af kvinder, der får fjernet deres æggeledere og dermed bliver steriliseret steget fra 117 i 2020 til 261 i 2024.


Kommunen lukkede restaurant efter tilsyn: Nu må lettet ejer igen åbne

Foto: Essens Gaarden / Pressefoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politikere i Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg går imod indstilling og siger alligevel ja til, at Essens Gaarden må genåbne ved Understed.

- Jeg er virkelig glad og lettet, og det er skønt, at politikerne kan se ideen med Essens Gaarden.

Sådan lyder det fra restauratør og ejer af Essens Gaarden, Tonny Kristensen, dagen derpå, at politikerne i Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg alligevel har nikket ja til, at han må genåbne restauranten i Understed.

Frederikshavn Kommune lukkede ellers Essens Gaarden i september, da et tilsyn afslørede adskillige mangler og overtrædelser på gården.

Det handlede blandt andet om nogle bygninger, der er opført ulovligt, men også brandsikkerhed og byggeteknik i restauranten udløste et påbud til restauranten.

Gik imod indstilling

Men nu er et flertal af politikerne i udvalget altså gået imod administrationens indstilling om at give afslag på en ansøgning om en landzonetilladelse.

- I bund og grund synes vi, at det er et spændende, nyt og anderledes koncept, og derfor gik vi imod forvaltningens indstilling. Der er risiko for præcedens, men det er derfor, vi siger, at vi binder det op på deres unikke 'fra jord-til-bord'-koncept. Det her er lidt enestående, og det er læring og undervisning, der indgår i det, siger formanden for udvalget Peter E. Nielsen (S).

Tv2 Nord lavede et indslag om påbuddet i september. Det kan du se her.

Den eneste politiker, der stemte nej til tilladelsen, er løsgænger Peter Sørensen, fordi han ikke mener, udvalget har lovhjemmel til at give tilladelsen. Derfor har han begæret sagen indbragt for byrådet.

- Det har vi da. Vi har mandatet til at give dispensationen og så må vi så se. Men det er anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening, ligesom også naboerne har nikket ja, siger udvalgsformanden dog i den forbindelse.

Visionsløs forvaltning

På Essens Gaarden står de og tripper for at komme i gang med en række projekter, og derfor falder godkendelsen på et tørt sted.

- Det er skønt, at politikerne kan se ideen i det, vi gør derude, og det er ærgerligt, forvaltningen ikke kan de se det. Men det er derfor, vi har politikere, der kan se udover det, siger Tonny Kristensen.

De nye projekter tager udgangspunkt i den gammeldags køkkenhave på Essens Gaarden. Især børn og unge skal ind og rode i køkkenhaven.

- Det kan bare så meget, når unge kommer ud. For det første det her med at unge ikke kan lide en skid, men sjovt nok kan de lide alle råvarerne. Vi som kokke har en forpligtigelse til at formidle, og det håber jeg, vi kan lave faciliteter, der kan understøtte. Det har været meget frustrerende ikke at kunne komme i gang med det, siger Tonny Kristensen og fortsætter:

- Men jo hurtigere, vi kan komme i gang, jo bedre, så vi kan komme videre med de her projekter, for der findes ikke tilsvarende heroppe, og det kan blive et fyrtårn for noget. Fremtiden er grøn - også det vi skal spise.

Når Essens Gaarden genåbner, lukker den pop-up restaurant, som Tonny Kristensen åbnede i Havnegade i Frederikshavn efter lukningen af Essens Gaarden.


Forening vil af med gadelamper: - De skæmmer byen

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Cityforening vil have gammeldags gadelamper i Mariager, men de er dobbelt så dyre som de nuværende.

- Det er jo ikke ligefrem nogen arkitektonisk perle, smiler medlem af cityforeningen i Mariager og mangeårig arkitekt Finn Ramsgaard og peger på gadelampen, som står klos op ad bindingsværkshuset.

Lampen, som ifølge ham skæmmer gadebilledet, er en såkaldt Philips GV64. En helt almindeligt udseende stander i galvaniseret stål med en rund lampe på toppen.

Philips GV64 er den gadelampe, som Mariagerfjord Kommune har sat op. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Og det er netop her problemet opstår. Citta Slow, der er en forening, som har til formål at fremme byudvikling i Mariager, mener ganske enkelt, at lampen er alt for moderne, ordinær og stikker ud i bybilledet.

- Den passer ganske enkelt ikke ind i den her by. Det er den lampe, som kommunen anvender overalt, og den passer jo fint ind i et villakvarter, men her i Mariager Bymidte skæmmer den oplevelsen af byen. Mange af husene er jo fra 1700- og 1800-tallet, her er brosten og pigsten i gaderne, og så ser de her lamper altså helt forkert ud, forklarer arkitekten.

Oprindelige gadelamper er dobbelt så dyre

Hvert år har adskillige busselskaber ture til den gamle bymidte, og cityforeningen arrangerer guidede rundture i byen. Ifølge Finn Ramsgaard er gadelamperne ikke ligefrem turisternes yndlingsmotiv, når der skal tages selfies til feriealbummet.

Derfor har Citta Slow besøgt Mariager Museum og fundet originale tegninger af en oprindelig gadelampe. Foreningen har herefter lavet en tro kopi og bedt et lampefirma om at komme med bud på, hvad det vil koste at lave nye lamper til bymidten.

- 'Mariager-lampen' minder meget om de lamper, som man kan se i eksempelvis Ribe, Ebeltoft og det gamle København. En sort støbejernsstander med et fire- eller sekskantet lampehus og en tværstang under lampen, som man i gamle dage lænede stigen op ad, når lampen skulle tændes, siger Finn Ramsgaard.

Her på hovedgaden i Mariager ønsker cityforeningen antikt udseende lamper i stedet. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Den originale 'Mariager-lampe' skal efter planen udstyres med natdæmpning og moderne LED-lys, præcis som den eksisterende gadebelysning, og cityforeningen er i dialog med Mariagerfjord Kommune om en mulig fremtidig sagsbehandling og ansøgning.

Lamperne er nemlig en dyr fornøjelse. Hver lampe koster mere end det dobbelte af en af de eksisterende lamper i Mariager By.


Efter bekymrende sabotageforsøg: NATO-operation ud for nordjyske kyster skal afskrække fjenden

Foto: TV2

Her ses det kinesiske fragtskib Yi Peng 3.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Frygten for sabotage får nu NATO til at øge tilstedeværelsen i Østersøen.

De seneste måneder har Østersøen dannet ramme om et internationalt drama.

Senest kom det til konkret sabotage på østersøkablet Estlink 2 mellem Finland og Estland i slutningen af 2024.

Også i Kattegat har der været mistanke om et kinesisk sabotageforsøg ud for Læsøs kyst i december, hvor et mystisk fragtskib i dagevis lå stille i farvandet.

Siden sejlede det russiske skib Yantar ind i det danske Kattegat-farvand, hvor det cirkulerede rundt i dagevis, før det igen satte kursen mod internationalt hav.

Nu vil NATO bruge danske og internationale krigsskibe til at afskrække fjendtlige magter fra yderligere sabotageforsøg.

TV2 Nord dækkede sagen om det kinesiske fragtskib Yi Peng 3, der lavede en mystisk manøvre over vigtige kabler i Kattegat 7. november.

Støtter operation

Over for TV2 Nord bekræfter Forsvarskommandoen i et skriftligt svar, at man spiller en central rolle i den skærpede overvågning af dansk farvand.

'Med operation Baltic Sentry 2025 øger NATO nu sin tilstedeværelse i Østersøregionen med det formål at afskrække og sætte ind over for sabotage på undersøisk kritisk infrastruktur og anden fjendtlig adfærd. Forsvaret støtter operationen med skærpet farvandsovervågning og tilstedeværelse i/over dansk og internationalt farvand i Kattegat, de danske stræder og den vestlige del af Østersøen'.

Danske skibe patruljerer

På den maritime overvågningsside Vesselfinder.com kan man blandt andet se, at det danske militærskib HDMS MSF2 cirkulerer rundt nordøst for Læsø, mens Forsvarets skib F358 patruljerer øst for Skagen.

Forsvarskommandoen vil dog ikke kommentere det danske beredskab yderligere.

'Forsvaret overvåger de 3-400.000 skibe, der årligt passerer gennem danske farvande. Det gør vi alle timer i døgnet - 365 dage om året. Støtten kan blandt andet omfatte skibe fra Søværnet, fly fra Flyvevåbnet og kapaciteter fra Specialoperationskommandoen og andre relevante kapaciteter', lyder det i stedet i generelle vendinger.

Foruden de to danske militærskibe er også det tyske krigsskib F223 til stede i farvandet vest for Skagen på nuværende tidspunkt.


Tonny var alene ombord, da der gik ild i hans båd

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tonny Nielsen var langt fra land, da hans kutter pludselig brød i brand.

Skipper Tonny Nielsen var mandag aften i gang med sortere hummere på sin kutter, da strømmen lige pludselig gik.

Derefter gik han ind i styrehuset, hvor han kunne mærke, at der kom meget varme nedefra. Da han kiggede ned i maskinrummet, var der flammer. Og da al strømmen var gået, kunne han ikke tilkalde hjælp.

- Det er jo aldrig så rart, men man prøver jo at gøre, hvad man kan for at redde tingene. Så jeg skød halonanlægget af nede i maskinrummet, som normalt skulle kunne slukke ilden. Men der har været for meget fart på, så den kunne ikke slukke det, fortæller Tonny Nielsen til TV2 Nord.

Han forsøgte sig også med en spuleslange, og selvom motoren stadig kørte, var der ikke noget, skipperen kunne gøre for at stoppe branden.

Havde redningsbåd klar

Branden tvang Tonny Nielsen op på taget af båden. Han satte redningsbåden i havet, så han kunne hoppe ned i den, hvis det skulle blive nødvendigt.

Video: Per Frank Paulsen

Tonny Nielsen var alene ombord, da hans makker var syg, og han havde omkring 18 sømil til Skagens kyst. Men heldigvis var der hjælp i nærheden.

- Jeg havde en kammerat, der kom nordfra, og han var kommet ud lidt senere end mig, så der gik en times tid før han var der, fortæller skipperen, der slap helt uskadt fra branden.

Hvad der skal ske med kutteren nu, ved Tonny Nielsen ikke.

Sådan så det ud, da Skagen Redningsstation mandag aften nåede ud til den brændende båd. Foto: Skagen Redningsstation

Fald i antal indbrud: Sådan ser det ud i din kommune

Genrefoto.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

På landsplan er indbrudstallene de laveste i 50 år.

De fleste ville nok være kede af at have indbrud.

Derfor kan man glæde sig over, at indbrudstallene i Nordjylland for 2024 er faldende sammenlignet med 2023, og er de laveste siden 2021, der var et corona-år, hvor mange var hjemme.

I alt er der kommet 22 procent færre antal indbrud i 2024, og ser man helt tilbage til 2019, er antallet af indbrud i Nordjylland halveret.

Fem vigtige råd mod indbrud

1. Vær en aktiv nabohjælper

2. Tænd lys ude, og trim hækken

3. Gør det svært at bryde ind

4. Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt

5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

Kilder: Bo Trygt og Rigspolitiet

'Resultat af fælles indsats'

Det er Aalborg Kommune og Hjørring Kommune, der procentmæssigt har oplevet det største fald i antal indbrud, hvis man ser bort fra Læsø.

I den modsatte ende af skalaen finder man Thisted Kommune, der har oplevet en stigning i indbrud på hele 79 procent.

På landsplan er indbrudsniveauet det laveste siden 1970'erne, og mere end halveret de sidste 10 år. Det glæder Bo Trygt, der sammen med Danmarks Statistik står bag tallene.

- Det er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der blandt andet på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, lyder det fra programchef i Bo Trygt, Britt Wendelboe.

Sådan ser det ud i din kommune

Kommune

Indbrud 2023

Indbrud 2024

Procentvis udvikling fra 2023 til 2024

Aalborg

482

287

-40 procent

Brønderslev

58

42

-28 procent

Frederikshavn

77

78

1 procent

Hjørring

105

64

-39 procent

Jammerbugt

50

49

-2 procent

Læsø

1

0

-100 procent

Mariagerfjord

90

105

17 procent

Morsø

32

28

-13 procent

Rebild

67

56

-16 procent

Thisted

33

59

79 procent

Vesthimmerland

80

75

-6 procent

I alt:

1075

843

-22 procent