Kommunen smækker kassen i.

- Det er brændende ærgerligt for byen. Det er brændende ærgerligt for hele oplandet. Det er øv.

Sådan lyder det fra Cecilie Kristensen, der er indehaver af Vinspecialisten i Mariager, ovenpå nyheden om, at det omdiskuterede Europæiske Folkemøde i Mariager lukker og slukker permanent.

Mariagerfjord Kommune har støttet arrangementet med 7,5 millioner kroner sammenlagt i de to år, hvor det har været afholdt.

De penge har folkemødet ikke været i stand til at betale tilbage.

- I sammenhold med, at vi har haft et svært budget den her gang og havde svært ved at få penge til alle ting, har vi vurderet, at der ikke er plads til at give økonomisk støtte længere, forklarer borgmesteren i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen (V).

Det har været en omtumlet tilværelse for folkemødet, der første år foregik på engelsk, hvilket gav kritik fra både publikum og de forretningsdrivende i Mariager.

- Der synes jeg, at man havde for store armbevægelser fra starten af, for store ambitioner, lyder det fra Lars Knudsen, der er forpagter hos Hotel Postgaarden i Mariager.

Se indslaget herunder:

Tredje gang kunne være lykkens gang

Direktøren blev skiftet ud og sproget blev dansk, ligesom årets folkemøde fik meget mere ros.

- Der var et godt mix af det, det handlede om, europapolitikken, nogle gode debatter, og så var det jo krydret med en masse god underholdning, siger Lars Knudsen.

Økonomisk kunne det dog stadig ikke løbe rundt. Cecilie Kristensen mener, at arrangementet skulle have mere tid til at bevise sit værd.

- Først her efter i år blev folk mere og bevidste om folkefesten, så jeg synes, at vi lige manglede en chance mere for at bevise, hvad vi faktisk kunne, forklarer hun.

En tredje gang bliver det ikke, omend ønsket er der flere steder fra.

- Jeg havde håbet på, at vi havde haft penge til at prøve måske også tredje gang. Og med tredje gang havde vi måske også fået chancen som så mange andre at komme på finansloven og få penge fra Folketinget. Det er så ikke muligt, konstaterer borgmester Mogens Jespersen.

Bestyrelsen bag folkemødet havde søgt kommunen om 1,5 millioner kroner i støtte til en ny festival.

Penge, de har opgivet at skaffe selv, og dermed bliver der ikke flere folkemøder i Mariager i maj.

- Hvis vi skal ud at søge fonde og lignende om penge til den her slags ting med det Europæiske Folkemøde, så forventer de, at ens kommune bakker op. Ellers er det rigtig svært at få dem med. Derfor ser vi det ikke som en mulighed, lyder det fra Franz Cuculiza, der er bestyrelsesformand i Europahus.

Erik og Else blev er elsket i Brønderslev, og lørdag fik de derfor en fortjent hyldest. Parkeringspladsen foran Brønderslevhallen blev nemlig navngivet efter dem.

Og for at forstå hvorfor, skal vi skrue tiden 57 år tilbage.

- I 1967 får vi indviet vores nye hal, og Erik og Else bliver ansat som det første inspektørpar, starter den tidligere håndboldspiller i Brønderslev og ophavsmand for lørdagens begivenhed Jørgen Bach ud med at sige.

- Alt foreningsliv om vinteren er småtterier rundt omkring på skoler og i gymnastiksale, så da hallen bliver bygget, samles hele foreningslivet i hallen. Det var jo noget helt nyt for alle i Brønderslev.

Herefter blomstrede foreningslivet i Brønderslev med hallen som centrum, og der var alt fra gymnastik til håndbold og basketball.

- Det er vores vurdering, at det var Erik og Else, der sørgede for, at idræts- og foreningslivet kom i gang i Brønderslevhallen. De hjalp os alle i gang, og det er endnu en grund til, at vi synes, at de skal hædres, for det var de bare sindssygt gode til, forklarer Jørgen Bach om Erik og Else, der fortsatte som inspektørpar i 28 år frem til 1995.

Jørgen fortæller samtidig en personlig anekdote om tiden før Erik og Else.

- Jeg gik til gymnastik i en gammel nedslidt gymnastikhal på en skole, og jeg så kun dem på mit hold. Jeg så sgu ikke de andre, og man kunne ikke købe en sodavand eller hygge sig.

- Det var nyt at komme i hallen med alle mulige andre, der dyrkede den samme sport.

Herunder bliver sløret løftet:

Rørte hovedpersoner

Fredag blev Erik 90 år gammel, og lørdag holder han derfor en 'mandekomsammen', imens Else og resten af konerne er sammen.

- Vi synes, at der var en anledning, når Erik blev 90 år fredag til at hylde og hædre nogle af de måske mere anonyme helte i vores optik, lyder det fra Søren Konnerup, der er Jørgen Bachs medsammensvorne i lørdagens hyldest og centerleder i Brønderslevhallen.

- Idræts- og sportsudøvere får jo fra tid til anden hæder, men dem der står i kulisserne og sørger for, at de her sportsfolk kan præstere, bliver jo ikke altid hyldet og hædret, siger Søren om grunden til, at Erik og Else fortjener deres egen plads foran Brønderslevhallen.

- Hver gang, vi nævner det for nogen, synes de, at det er fuldstændig genialt og fortjent, så det er jo på vegne af hele byen, tilføjer Jørgen Bach.

Parkeringspladsens nye navn har været undervejs i et halvt år, og Erik og Else var blevet briefet om, at der var en plads på vej til at blive opkaldt efter dem.

- Vi ville ikke gøre noget, som de ikke ville have, men de blev meget rørte, lyder det nærmest i kor fra Jørgen Bach og Søren Konnerup, da de bliver spurgt ind til, hvordan Erik og Else tog nyheden om navngivelsen på p-pladsen.

Men selvom Erik og Else har kendt til planerne i godt et halvt år, var de tydeligt rørte, da de i fællesskab løftede sløret og så skiltet, der symboliserer deres betydning for foreningslivet i Brønderslev.

Det er atter efterår, og det er igen tid til at opleve de højt brølende kronhjorte i Jægersborg Dyrehave. 

Og vi på TV2 Kosmopol er langt fra de eneste, som år efter år fascineres af det prægtige dyr.

Kronhjortene i Jægersborg Dyrehave, i daglig tale Dyrehaven, er blandt Europas største, og de lokker fotografer fra hele verden til, når de er i brunst. 

Det fortæller en af parkens største fotograf-entusiaster Kurt Andersen, der har taget turen fra Nordjylland igennem 12 år. 

- Jeg har været herinde lørdage og søndage, hvor jeg har mødt mindst 50 fotografer, siger han.

Du har muligvis set Kurts blodige billeder, fra da dåhjortene i Dyrehaven smed deres bast for en måned siden.

En livslang fascination

Kurt Andersen og hans kone fra Nordjylland købte for år tilbage en fritidsbolig i Tisvilde.

Da Kurt har været fascineret af vildt dyreliv, siden han var helt lille, varede det ikke længe, før han så det nye boligkøb på Sjælland som en oplagt mulighed for at besøge Jægersborg Dyrehave.

Besøget var intet mindre end kærlighed ved første blik, forklarer han.

Faktisk besøger han nu haven så ofte, at han i dag er på fornavn med både ansatte og kronhjortene i haven. 

I følge Naturstyrelsen er Dyrehaven, som ligger Nord for København, da også det mest besøgte naturområde i Danmark. 

Og det er især de cirka 2.000 stykker hjortevildt, der lokker gæsterne til.

Topper i slutningen af september

Brunstsæsonen for kronhjortene strækker sig fra september til oktober.

Skal det være endnu mere specifikt, er Kurt Andersen personligt kommet frem til, ved at sammenligne sine mange billeder fra år til år, at det absolutte toptidspunkt er den 22. - 28 september.

Kan du ikke nå afsted i perioden, så er der også snart brunstsæson for havens dåhjorte.

Den løber typisk fra oktober til november.  

Den gamle hovedgade og handelsgade i Snedsted er ikke, hvad den har været.

- Det gør jo ondt af se det forfald. I min drengetid var der op imod 50 butikker hele gaden igennem. Der var fire købmænd, fortæller Karl Erik Jensen, der har boet i den lille by i Thy det meste af sit liv.

Han går en tur ned ad mindernes gade sammen med Poul Erik Fransen, der i mange år var brugsuddeler i byen. Nu er brugsen væk.

- Det er jo et kedeligt syn op igennem hovedgaden. Alle de tomme huse og butikker som forfalder mere og mere. Det skal vi have gjort noget ved, siger Poul Erik Fransen.

De er begge med i en gruppe borgere, der har dannet foreningen Snedsted Revitalisering.

Foreningen vil ikke kæmpe imod udviklingen og forsøge at trække nye indbyggere og butikker til. Men den vil sikre en kontrolleret afvikling af de ubrugte steder i byen. Det vil give Snedsted et løft, mener de.

-  Vi erkender, at byen er i tilbagegang. Og vi forsøger at få det bedste ud af det, siger Karl Erik Jensen, formand for Snedsted Revitalisering.

Næste år til august kommer 24 arkitektstuderende til byen for at give deres bud på en forandring.

Planen lyder "lovende", siger Hanne Tanvig, som er Landdistriktsforsker ved Københavns Universitet. 

Men det er ingen mirakelkur, de har gang i i Snedsted, mener hun. 

- Man skal passe på med at tro, at det fysiske udtryk alene ikke kan skabe det, man gerne vil. Det hele kan ikke reddes ved arkitektur og bygninger, siger hun og peger på, at hun mener, mange byer ikke har nok aktiviteter for de seniorer. 

- Hvis man skal redde mange af de her mindre bysamfund, så skal man også tænke i nogle spændende aktiviteter - for alle aldersgrupper, siger Hanne Tanvig.  

Snedsted har i dag godt 1100 indbyggere. Prognoserne siger, at tallet falder med 50 personer de kommende 10 år.

- Som det er i øjeblikket, ser det ud til at Snedsted på et tidspunkt forsvinder. Måske om 200 år, men der kan jo nå at ske meget inden da, konstaterer Karl Erik Jensen.

Folkekirkens Nødhjælp sætter i denne uge fokus på kampen mod madspild, hvorfor der flere steder i landet bliver afholdt fællesspisninger.

Fredag aften var TV2 Nords reporter Søren Nielsen for eksempel taget til en af fællesspisningerne i Aalborg.

- Det er en blandet landhandel, og der er allerede en del af det. der er både ris, noget pasta, vi har noget pommes frites, der er noget kylling i karry, og der er noget salat, sagde reporteren om menuens udvalg.

- Og konceptet er simpelt. Det er alt godt fra køleskabet, som ellers ville være blevet smidt ud, man kan tage med.

Værterne er frivillige ildsjæle, der har inviteret naboerne til middag, og en af dem er Mette Toft Mortensen fra Aalborg.

- Jeg gør det for at bekæmpe madspild. Jeg sætter fokus på den her uge med Folkekirkens Nødhjælp, og så har jeg jo inviteret alle mine dejlige naboer til at spise med, lyder det fra værtinden.

- Jeg synes, at det er fedt, at vi sammen kan inspirere hinanden til at tage nogle rester med.

Se liveindslaget herunder:

Miljøstyrelsen estimerer, at der bliver smidt 900.000 tons mad ud årligt.

- Det er klart, at det ryger ud, hvis der er mug på, men jeg synes, at vi alle kan blive bedre til at bruge og gemme resterne, lyder det fra Mette Toft Mortensen.

Manon Sørensen er en af naboerne, der er mødt op til arrangementet.

- Jeg deltager, fordi jeg synes, det er et rigtig godt formål, og så har vi et rigtig godt fællesskab her. Og ja, jeg synes, at det er en rigtig god sag.

Mod aftenens slutning er der stadig en del mad tilbage på bordet, men deltagerne har fået besked på at tage bøtter med, så resterne kan deles ud til sidst.

Det er tredje år i træk, at Folkekirkens Nødhjælp afholder fællesspisning mod madspild, og det forventes, at der på landsplan vil være 1500 deltagere.