I dag bruger han søndagen på at prædike i den lokale kirke i Støvring.

Men sådan har det ikke altid været for Afonso Justino Waco, der stammer fra Cabinda i det afrikanske land Angola.

Fredag 12. februar 1999 ankom han efter grufuld tortur i hjemlandet som flygtning med sin ekskone og deres tre børn til Danmark. Og her var det et noget anderledes syn, der mødte ham, fortæller han i TV 2-programmet Go' morgen Danmark:

- Jeg kom med min familie i en februar måned, og det var rigtig, rigtig koldt. Det var også første gang i mit liv, at jeg så sne.

Fik afslag på afslag

Med sig i bagagen fra Angola havde han en uddannelse som præst. Efter at være blevet færdiguddannet kæmpede han dog i mange år for en fastansættelse i den danske folkekirke.

Som TV2 Nord tidligere har beskrevet var det nemlig ikke nemt at få job. På trods af flere hundrede ansøgninger oplevede han, at han gang på gang blev valgt fra.

- Jeg fik afslag på afslag. Det var trættende, men jeg blev ved, og i 2009 blev jeg endelig ansat som sognepræst i Allehelgens- og Sundkirken (i København, red.), fortæller Afonso Justino Waco til Go' morgen-vært Michèle Bellaiche.

I dag er han glad for sin faste stilling som sognepræst i Støvring Kirke.

- Danskere er lidt tilbageholdende, og det ligger lidt i kulturen. Derfor tror jeg ikke altid, at de var sikre på, at jeg kunne det samme, som en dansk præst kan, lyder det videre fra Afonso Justino Waco om, hvorfor det skulle tage 25 år at få job som præst i Danmark.

Se første afsnit af TV2 Nord-programmet 'Præsten fra Cabinda' herunder:

Se VM-finalen søndag klokken 18.00 TV 2 og TV 2 Play.

Det er aldrig sket før, at et landshold har vundet VM fire gange i træk.

Det er derfor heller aldrig sket, at en spiller har vundet VM-guld fire gange i træk.

Men det har intet mindre end fem danske spillere muligheden for, når Danmark søndag spiller finale mod Kroatien. Det gælder også to stjerner, som til dagligt slår deres folder i det nordjyske for Aalborg Håndbold.

Selvom det ikke er blevet til mange minutter for Henrik Møllgaard ved den igangværende slutrunde, har han været et anker for Danmark ved de seneste mange slutrunder.

Nu kan han vinde sin fjerde VM-guldmedalje.

Simon Hald fik også slutrundedebut i 2019, og han står dermed også med muligheden for at skrive sig ind i den eksklusive danske klub med fire VM-guldmedaljer på stribe.

Foruden Hald og Møllgaard kan også Magnus Landin, Mads Mensah og Johan Hansen opnå den historiske bedrift.

Franske Thierry Omeyer har i øvrigt fem VM-guldmedaljer, men de er ikke vundet i træk.

- Vi ved godt, at det påvirker klimaet og miljøet negativt, når folk spiser røde bøffer eller køber nyt tøj.

Sådan lyder det fra Jes Asmussen, citymanager ved Aalborg Cityforening.

Rødder bøffer og nyt tøj er netop det, som foreningens medlemmer tilbyder. De tæller nemlig en bred vifte af caféer, restauranter og butikker i Aalborg. Steder, der lever af at sælge, og som foreningen arbejder for at understøtte og fremme.

- Derfor vil vi gerne gå forrest og gøre en indsats for at modarbejde lidt af det negative klimaaftryk. Og det gør vi nu ved at plante træer i Afrika, siger han.

Citymanageren ved godt, at Aalborg ikke alene kan redde klimaet. De kan ikke en gang gøre en stor forskel i det store billede. Men de kan gøre lidt, og det har også ret, mener han.

- Vi er en lille brik i et stort spil. Ligesom Danmark er en lille brik i den store verden. Men ved at gå forrest og se på, hvordan vi som forening i samarbejde med vores medlemmer, kan gøre noget godt for klimaet sammen, kan vi måske være med til at vise en vej, siger Jes Asmussen.

- Kun lige begyndt

Foreningen vil bruge en del af deres eget budget til at købe træerne, som bliver plantet i Mozambique gennem netværket Count4Climate. Udover Aalborg Cityforening er aktører som Skive Festival og Lyngby Boldklub en del af netværket.

Samarbejdet mellem netværket og Aalborg Cityforening er kun netop begyndt, og derfor har Jes Asmussen heller ikke nogen forventning til, hvor mange træer, de kommer til at plante i år.

- Om det bliver 5.000 eller 10.000, ved jeg ikke. Vi er kun lige begyndt, og vi er kun lige begyndt at tale med vores medlemmer om, hvordan vi kan løfte opgaven, siger han.

En af byens restauranter har dog allerede kastet sig ind i projektet. Faktisk var det den prisvindende kødrestaurant Meat, som fik ideen til at spirre hos citymanageren.

Store planer

Restaurant Meat har, som navnet antyder, meget kød på menuen. Netop derfor er klima også et fokuspunkt for indehaver og stifter Gitte Jensen.

- Vi har ingen målsætning om at blive CO2-neutrale. Det vil aldrig kunne lade sig gøre. Men vi arbejder med at mindske vores påvirkning og give en hånd til klimaet, hvor vi kan, siger Gitte Jensen.

Som et led i det arbejde kom hun i snak med Count4Climate, og hun så hurtigt et potentiale. Ikke kun for sin restaurant, men for hele Aalborg by.

- Min første tanke var at kontakte cityforeningen og høre, om de ville være med og arbejde på at få alle medlemmer med, så det her projekt for alvor kan batte, siger Gitte Jensen.

Den idé blev taget godt imod på Jes Asmussens kontor. Han gik nemlig allerede med tanker om en klimaindsats, og derfor blev tanken hurtigt omsat til handling.

- Det her med klima, og hvordan vi kunne gøre noget, var allerede et fokuspunkt. Så da Gitte kom med den her idé, og vi kunne mærke, at Count4Climate var seriøse samarbejdspartnere, virkede det oplagt, siger Jes Asmussen.

Ud over bidraget fra Restaurant Meat og foreningens eget budget, håber Jes Asmussen, at han kan få flere medlemmer med om bord, og lave målrettede klimaindsatser i løbet af året.

- Det hele er stadig meget nyt, men mit håb er, at vi kan få flere medlemmer til at bidrage med en del og måske lave nogle kampagner, hvor butikker og restauranter giver et bidrag for hver gang, de sælger en bestemt vare. Men nu må vi se, siger Jes Asmussen.

På nuværende tidspunkt har Restaurant Meat og Aalborg Cityforening plantet 750 træer.

TV2 Nord i Marbella.

- Jeg er stort set altid glad. Det er den, jeg er. Vi har det sjovt både på og udenfor banen og laver jokes.

Sådan siger AaBs 27-årige reservemålmand, Rody de Boer. Atypisk stilfærdigt. Både for ham og for hollænderne.

De går altid sammen. Og du kan altid høre dem.

Menno van Dam udtalte før kampen mod FCK i Parken, hvor de Boer vikarierede for den noget mere stille tysker, Vincent Müller, at de Boer var holdets spasmager.

- Det vil jeg nu ikke selv sige. Jeg kan godt lide at lave jokes og få folk til at grine.

Og man skal ikke tilbrange mange minutter i nærhed af AaB-truppen før de hollandske gloser flyder. Bemærkninger, indfald og selv forstyrrelse af interviews, mens de lyder som, Pim de Keysergracht bander.

-  Det er selvfølgelig primært udenfor fodboldbanen – for på banen er jeg jo også seriøs og vil vinde og alt det der – men det er min personlighed.

Er du klassens klovn?

-  Yes! bliver der pludselig råbt fra AaBs stab.

Med et smil og let tøven svarer Rody de Boer:

- Hvis han siger det, haha.

David, Augu og tidligere stor-prankere

Der er tradition for pranks i AaB.

Men Rody de Boer nægter at afsløre hvad og overfor hvem, han har lavet noget.

- Så ved de jo det er mig!

Tidligere ’super-prankere’ har været Thomas Augustinussen, der blandt (meget) andet stoppede æg i snuden af fodboldstøvlerne, så det flød med blomme, skal og æggemasse.

Han har også lært af den bedste. David Nielsen var før Augustinussen blev 'chefpranker' sammen med Kasper Risgård og Rasmus Würtz – ”den unge mafia,” som David Nielsen kaldte dem – den hårde hund.

Men så.

En dag mødte den tidligere angriber og nuværende TV 2 Sport-ekspert ind til et hotelværelse, hvor der under dynen lå et helt grisehoved fra slagteren.

- Den unge mafia bestod, og jeg fik respekt for dem efter det. De blev jo også alle sammen til noget senere hen. Det var godt lavet, har Nielsen sagt i Offside.

Del af en klike

Nu er mafiaen hollandsk.

Og selvom de holder sammen, så var de adskilt på vej til den første træning i Marbella. Lars Kramer kørte med de Boer, mens Mylian Jimenez – ”He kind of have a big mout,” som de Boer udtrykker det – kørte i en anden bil.

- Han kæftede op om han var en god bilist.

- Mig og Lars tænkte allerede tidligt, da vi kørte på de smalle veje, at det her går galt for nogen. Fem minutter senere får vi et opkald fra Mylian. ’Det her er ikke godt,’ sagde jeg til Lars.

Den hollandske midtbanespiller var kun trillet ud af parkeringskælderen og troede han havde plads nok.

Det havde han bestemt ikke, understreger Rody de Boer om holdkammeratens biluheld.

Et biluheld, der naturligvis er blevet påtalt flere gange siden. Især af de Boer.

Han undestreger dog også hvilken værdi det har for ham, at have sine landsmænd i klubben. De har været afgørende for at han har forlænget sin aftale, trods den klare status som reserve.

-  Det er altid dejligt at have nogen, når du er i udlandet, som du kan snakke dit eget sprog med. Selvfølgelig da jeg kom, var Lars (Kramer, red.) her også. Det var en stor hjælp, slutter han, uden at joke.

- Kan vi ikke lige starte med at sige skål?

Sådan begyndte takketalen – meget passende med en skål i øl - da Fredrik Hector Schmidt og Peter Vad Godtberg Jensen fra Bad Seed Brewing modtog klapsalverne som vinderne af Årets Bryggeri 2024.

Faktisk er det anden gang, det nordjyske bryggeri vinder titlen. Det skete også for to år siden, da bryggeriet blev Årets Bryggeri 2022.

- Det beviser for os, at vi ikke er stagneret. Det betyder utroligt meget for os, at vi bliver ved med at udvikle os og fortsat er med til at levere noget, der rykker ved milepælene og ikke bare kører fast i samme rille, siger Fredrik Hector Schmidt, der er grundlægger og direktør i Bad Seed Brewing.

Du kan se mere fra Bad Seed Brewing i programmet ”Humlen ved Nordjylland” lige her. Artiklen fortsætter under videoen.

Kollegaers anerkendelse

Prisen som Årets Bryggeri bliver uddelt i forbindelse med Danish Beer Blogger Awards, og det er kun ølbloggere og branchemedlemmer, der har haft mulighed for at stemme på de nominerede.

Og her var der ingen tvivl om vinderen. Ud af i alt ti nominerede fik Bad Seed Brewing 28,3 procent af alle stemmerne.

- Det er jo en sindssygt fed anerkendelse at få. Det er kritikere, kollegaer, konkurrenter og kunder, der giver den her pris. Det er dem, man allerhelst vil have, skal synes, man gør det godt, siger Fredrik Hector Schmidt.

Udlandet kalder

Bad Seed Brewing brygger deres øl i det gamle Landkær Sodavands bryggerilokaler i Gudumholm i Himmerland, hvor de har haft hjemme siden 2018.

Her brygger de cirka 100.000 liter øl om året.

Men som Fredrik Hector Schmidt fortæller i programmet ”Humlen ved Nordjylland”, så har de aldrig markedsført sig specifikt som et nordjysk bryggeri. Og det er der er en klar tanke bag.

Hør hvorfor her:

Særligt i det seneste år er det eventyr for alvor begyndt at udfolde sig for de nordjyske bryggere.

Bad Seed Brewing sender i dag øl ud til salg i ni lande i Europa, ligesom de oftere og oftere inviteres til internationale øl-festivaler.

Senest har de lavet øl i samarbejde med bryggerier i både Østrig og Italien.

- Så det er begyndt at blomstre ret godt, så det er mega positivt, siger Fredrik Hector Schmidt.

Ud over titlen som Årets Bryggeri, så vandt Bad Seed Brewing også prisen for Årets Udgivelse 2024 med øllen Leviathan, der er af typen barley wine.

Du kan se mere om Bad Seed Brewing i programmet øverst i artiklen eller på TV 2 Play.