Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gitte fik afslag på hjælp: - Jeg var ved at brænde lidt sammen

Gitte Rold Kristensen har fået Ankestyrelsens ord for, at Jammerbugt Kommune har truffet en forkert afgørelse i hendes søns sag. Men hun kæmper fortsat for at få det, hun efter loven har ret til. Foto: Caspar Birk

Gitte Rold Kristensen vandt i Ankestyrelsen over Jammerbugt Kommune angående ekstraudgifter til hendes syge søn. På landsplan får over halvdelen ret.

I juli fik 36-årige Gitte Rold Kristensen fra Birkelse en mail, hvori der stod, at hun havde fået afslag på hjælp til sin dengang 7-årige søn Mathias, der i årevis har lidt af forstoppelse og inkontinens samt adfærdsvanskeligheder og sansemotoriske udfordringer, der er stødt til efterfølgende.

- Jeg blev noget forundret over afslaget, fordi jeg efter hård kamp havde fået trumfet igennem, at kommunen skulle søge VISO om hjælp, fordi jeg var sikker på, at det kunne hjælpe både mig og min søn, siger Gitte Rold Kristensen.

 
Mor og søn i køkkenet i huset i Birkelse. Foto: Caspar Birk

VISO er en enhed under Socialstyrelsen, der har fagfolk indenfor handicap- og socialområdet, som hjælper både familier og kommuner. Gitte Rold Kristensen ringede til VISO for at få en forklaring på afslaget.

- Og hun siger egentlig bare til mig: "Det papirarbejde, din sagsbehandler har lavet, er simpelthen så dårligt. Jeg ved reelt faktisk ikke, hvad det er, der bliver spurgt om hjælp til, og jeg ved ikke, hvad det er dit barn, han fejler", husker Gitte Rold Kristensen om samtalen.

Hør, hvordan Gitte Rold Kristensen reagerede på beskeden fra VISO.

Ikke første gang

Det var ikke første gang, at hun oplevede mangelfuld og/eller fejlagtig sagsbehandling fra Jammerbugt Kommunes side. Da Mathias gik i børnehave, fik Gitte Rold Kristensen oplyst, at hun kunne få dækket sine merudgifter til blandt andet bleer, fordi hendes søn måtte skiftes op til ti gange om dagen på grund af sin sygdom. Men hun fik afslag af kommunen.

- Jeg klagede over afgørelsen, for jeg syntes ikke, at begrundelsen for afslaget gav mening, siger Gitte Rold Kristensen.

Det mente Ankestyrelsen heller ikke.

Gitte Rold Kristensen fortæller om sejren i Ankestyrelsen.

Forældre får oftest ret

Gitte Rold Kristensen er langt fra den eneste forælder, der har haft held med at klage til Ankestyrelsen. Faktisk var det tilfældet for over halvdelen (51 %) af sagerne indenfor børnehandicapområdet i 2019. Og spørger man John Klausen, der er professor i socialret på Aalborg Universitet, er der to typiske årsager til det.

- Der kan både være problemer med, at de sagsbehandlere, der behandler sagerne, ikke har de fornødne kvalifikationer, og det kan også meget let være noget økonomi, der spøger i de her sager, fordi kommunerne forsøger i vidt omfang at minimere udgifterne så meget som muligt. Og nogen gange kunne det også tyde på, at man går længere end det, der er inden for lovens ramme, siger John Klausen.

John Klausen: - I dag kan man jo sige, at kommunerne strengt taget bliver belønnet for at træffe forkerte afgørelser.

Fra 60 til 40 procent

Jammerbugt Kommune afsluttede sidste år et 2-årigt forløb med Socialstyrelsens Task Force. Det skete for at styrke og ensarte sagsbehandlingen på børnehandicapområdet. Siden da er antallet af omgjorte afgørelser fra Ankestyrelsen faldet fra omkring 60 procent i 2017 til 40 procent sidste år.

TV2 Nord ville gerne have interviewet Jammerbugt Kommune om Gitte Rold Kristensens sag, men ingen ønskede at udtale sig om den konkrete sag. Udvalgsformand Ulla Flintholm (V) oplyste i stedet, at hun er glad for, at forvaltningen har forbedret sig væsentligt efter Task Force-forløbet samt at kommunen nu ligger under landsgennemsnittet.

Retssikkerhed

At Jammerbugt Kommune har forbedret sin statistik i Ankestyrelsen bliver ikke modtaget med samme entusiasme hos John Klausen.

- Man kan jo sige, at 40 procent omgjorte sager er bedre end 60, men at fire ud af hver ti sager, hvor borgeren klager, bliver omgjort, er efter min mening ikke tegn på, at der er særlig meget retssikkerhed på området, siger John Klausen. Han påpeger, at omgørelsesprocenterne kun er udtryk for de sager, hvor borgeren har klaget.

- Derudover er det jo sådan, at når borgerne klager, skal kommunen kigge på sagen igen. Og hvis de godt kan se, at der er begået fejl, så kommer det jo ikke med i statistikken, forklarer professoren.

Gitte Rold Kristensen har hyret en privat socialrådgiver til at hjælpe hende. Derudover har hun læst serviceloven for at sikre sig, at hun får den hjælp, hun har krav på. Foto: Caspar Birk

Erfaren bisidder

Gitte Rold Kristensen har nu fået ekstra hjælp. Dorthe Olsen, der sidder i kommunens handicapråd, har sagt ja til at være bisidder for hende.

- Jeg vil prøve at være med til, at retfærdigheden sker fyldest. At der ligesom bliver slået et slag for, at det er kommunen, der skal rådgive og vejlede. Det er ikke Gitte, der skal være sagsbehandler, det er heller ikke Gitte, der skal være behandler. Gitte skal være mor og have overskud til sin dreng, siger Dorthe Olsen, der selv har prøvet at kæmpe for at få hjælp til sin sønner, der begge har handicap.

Dorthe Olsen vil bruge sin erfaring til at hjælpe Gitte Rold Kristensen.

Gitte Rold Kristensen er uddannet elektriker og bestred et job som serviceleder i en virksomhed, da hendes søn blev syg. Et job, som hun til sidst ikke kunne holde fast i.

- Jeg var ikke i stand til at passe det simpelthen, og jeg syntes jo også, at jeg havde taget min arbejdsgiver til fange i noget, som han ikke havde bedt om.

I dag er Gitte Rold Kristensen afhængig af tilskud fra sine forældre og er med egne ord blevet isoleret fra omverdenen, fordi der ikke er tid, penge og overskud til andet end at være der for sin søn.

- Jeg er så træt af, at jeg skal bruge så mange kræfter og tid på at følge op på ting. Og selv skal finde ud af ting. Og på at være sikker på, at tingene bliver gjort ordentligt. Det mener jeg ikke burde være mit arbejde. Jeg burde koncentrere mig om at være mor, siger Gitte Rold Kristensen.

Mathias fyldte lørdag otte år. Foto:  Caspar Birk


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Her kommer der med garanti ny borgmester om et år

Foto: TV2 Grafik

TV2 Nords politiske analytiker gør situationen i nordjysk kommunalpolitik op et år før næste kommunalvalg.

Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske kommuner efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Birgit S. Hansen er allerede fortid som borgmester i Frederikshavn. Foto: Linda Suhr / Frederikshavn Kommune

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!


Foto: Jan Pedersen

Opdateret klokken 16.39: Motorvejen er genåbnet.

Der er sket to trafikuheld på motorvej E45 mellem afkørsel 32 Sønderup og afkørsel 33 Haverslev.

Det oplyste Vejdirektoratet mandag eftermiddag.

Det ene uheld betød, at motorvejen var spærret i sydgående retning, og her lød det, at man forventede, at vejen først blev genåbnet i løbet af eftermiddagen.

'Der er kødannelser på strækningen, og vi forventer først normal trafik i aften', skrev Vejdirektoratet klokken 15.49.

Nordjyllands Politis vagtchef Torben Arendrup fortæller til TV2 Nord, at der både har været et uheld i nordgående og et sydgående retning, og han fortæller desuden, at flere biler var impliceret.

- Vi har ikke hørt noget om alvorlig tilskadekomst. Men man er derude og er ved at få ryddet op, så man arbejder på stedet lige nu, siger vagtchefen.

Klokken 16.44 oplyste Vejdirektoratet, at bilister skal forvente en øget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Foto: Jan Pedersen

En person blev kørt til tjek på sygehuset efter sammenstødene. Personen ventes dog ikke at være alvorligt tilskadekommen.