Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fremtiden for 18 vindmøller er usikker: Skal de rives ned eller være mindre?

Foto: Emil Nordkvist Johansson

Planklagenævnet har ophævet lokalplaner, der er grundlag for en ny vindmøllepark ved Thorup-Sletten.

Planklagenævnet har givet medhold i klager fra naboer til en ny vindmøllepark ved Thorup-Sletten. Vindmølleparkens fremtid er usikker.

Siden sommeren 2020 har 18 nye vindmøller produceret strøm i vindmølleparken Thorup-Sletten lige syd for Fjerritslev. Men nu har Planklagenævnet ophævet de lokalplaner, som ligger til grund for byggetilladelserne. Det fremgår af Planklagenævnets afgørelse.

- Jeg er så glad. Nu kan jeg komme til at sove igen, siger Liselotte Husted. 

Hun bor cirka 700 meter fra den nærmeste vindmølle, og det har skabt gener for hende og familien.

- Vi har flere gange vågnet midt om natten, hvor vores seng simpelthen har rystet på grund af vibrationerne fra vindmøllerne, fortæller hun til TV2 Nord.

En betinget byggetilladelse 

Det er imidlertid særligt hensynet til det nærliggende Natura-2000 område, som ligger kort fra vindmøllernes placering, der er skyld i, at både Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommunes lokalplan vedrørende vindmølleprojektet er blevet ophævet.

Når et område er udpeget, som Natura 2000-område indebærer det:

  • at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for. Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.
  • at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder.
  • at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i omådet. Grundlaget for indsatsen er de såkaldte Natura 2000-planer.
Natura 2000-områder består af fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og ramsarområder. Nogle af områderne er både fuglebeskyttelses-, habitat- og ramsarområde på én gang.

Det betyder i bund og grund, at grundlaget for vindmøllernes eksistens med ét er forsvundet. 

Vi har længe forsøgt at råbe politikerne op, men ingen ville høre på os

Liselotte Husted, nabo til vindmølleparken

Det er en såkaldt konsekvensrapport i VVM-rapporten, der er blevet slået ned på. Planklagenævnet mener ikke, at rapporten tilstrækkeligt belyser, hvad vindmøllerne har af konsekvenser for fuglebestanden.

Vi er selvfølgelig overrasket. Vi mener ikke, at der er et problem i forhold til fugle.

Joachim Steenstrup, chef Public Affairs, Eurowind Energy

Det faktum kommer bag på Eurowind Energy A/S, der har etableret parken, og som administrerer den.

- Vi er selvfølgelig overrasket. Vi mener ikke, at der er et problem i forhold til fugle. Det er klart, ellers havde vi ikke opført vindmølleparken. Men vi noterer os, at Planklagenævnet er meget specifikke omkring, hvad der mangler, før den vvm-rapport, som vi har lavet, er god nok. Så nu skal vi have snakket med vores rådgiver, og så skal vi gang med at lave de nødvendige ændringer, Joachim Steenstrup, der er Public Affairs-chef i Eurowind Energy.

Vindmøllerne skal flugte ny lokalplan

Ifølge Liselotte Husted, som har fulgt med i sagens forløb, fik Eurowind A/S en betinget byggetilladelse af Jammerbugt Kommune. Den var betinget af, at hvis lokalplanerne, som byggetilladelserne var givet på baggrund af, skulle blive ophævet af en eventuel afgørelse fra Planklagenævnet, så var det Eurowind Energy A/S, der selv skulle stå for en eventuel nedrivelse eller udbedring. 

Dermed ser det ud til, at Eurowind Energy A/S nu står med ansvaret for at ændre forholdene ved vindmølleparken, så de flugter med en eventuel ny lokalplan. Og indtil den kommer i stand, er den gamle lokalplan gældende. I den gamle lokalplan er der ikke grundlag for vindmølleparken, hvorfor parken, ifølge Liselotte Husted, er ulovlig:

- Jeg har forsøgt at ringe til dem for at få dem til at stoppe vindmøllerne. Men det er endnu ikke lykkedes mig at komme igennem til dem, fortæller Liselotte Husted. 

Trods afgørelsen forventer Eurowind A/S ikke, at vindmøllerne skal rives ned.

 - Det har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig. Det ville i øvrigt også være frygtelig synd. Det er Danmarks største landmøllepark, og den skaber strøm til en masse husstande, siger Joachim Steenstrup.

Strøm til 65.000 husstande

Med en totalhøjde på lige under 150 meter, er det ikke små vindmøller, der er blevet etableret i området. Ifølge Eurowinds egen hjemmeside kan de 18 vindmøller producere 77 Mega Watt. Det svarer til forbruget hos 65.000 husstande. 

Der er brugt for mange penge på at få dem op, men så må de jo gøre andre tiltag, der skal sikre, at det er til at være herude.

Liselotte Husted, nabo til vindmølleparken

Selvom Liselotte Husteds umiddelbare reaktion på Planklagenævnets afgørelse er glæde, så tror hun heller ikke, at vindmøllerne bliver fjernet.

- Der er brugt for mange penge på at få dem op, men så må de jo gøre andre tiltag, der skal sikre, at det er til at være herude, siger hun til TV2 Nord.

I første omgang skal vi have fat i vores advokat, og så tager vi den derfra

Liselotte Husted, nabo til vindmølleparken

Mangel på forståelse fra beslutningstagerne

Hun føler ikke, gruppen af naboer er blevet taget alvorlig af hverken Jammerbugt eller Vesthimmerlands Kommune i forhold til forløbet om tilblivelsen af vindmøllerne.

- Vi har længe forsøgt at råbe politikerne op, men ingen ville høre på os. Nu må vi så se, hvad der kommer til at ske nu, siger hun og afslutter:

- I første omgang skal vi have fat i vores advokat, og så tager vi den derfra. 

Her kan du se Eurowinds egne optagelse fra tilblivelsen af vindmølleparken.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.